Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten frifandt WePack ApS for krænkelse af Panzerglass A/S' varemærker PANZER og PANZER GLASS, fordi betegnelserne »panserglas«, »panser«, »pansercover« og »pansret« er beskrivende for skærmbeskyttelsesprodukter og derfor lovligt kan anvendes efter varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2. Samtidig ophævedes Panzerglass' danske ordmærke PANSERGLAS som ugyldigt på grund af manglende oprindeligt særpræg, mens de ældre ordmærker PANZER og PANZER GLASS (stavet med Z) forblev gyldige. Panzerglass, der havde krævet 70.000 kr. i erstatning og forbud, blev pålagt at betale 139.500 kr. i sagsomkostninger til WePack.
Panzerglass nedlagde følgende påstande:
WePack påstod frifindelse og nedlagde selvstændige påstande:
Panzerglass er specialiseret i skærmbeskyttelse til smartphones og tablets og markedsfører sine produkter under varemærkerne PANZERGLASS og PANZER. Virksomheden havde en omfattende portefølje af registrerede varemærker, herunder:
| Registreringsnummer | Varemærke | Ansøgningsdato |
|---|---|---|
| EUTM 012111084 | PANZER (ord) | 2. maj 2010 |
| EUTM 011799566 |
| PANZER GLASS (ord) |
| 8. maj 2013 |
| VR 2015 00955 | PANZER (ord) | 9. marts 2015 (opr. 20. feb. 1985) |
| EUTM 015815087 | PANZER GLASS (figur) | 9. september 2016 |
| VR 2020 02329 | PANSERGLAS (ord) | 14. december 2016 |
WePack driver webshops under navnet LuxCase og solgte bl.a. skærmbeskyttelsesprodukter. I markedsføringen på luxcase.dk anvendte WePack betegnelserne »panserglas«, »pansercover«, »panser« og »pansret« i produktbeskrivelser og -titler, altid med små bogstaver og uden brug af Panzerglass' orange farve. Efter en advarsel fra Panzerglass tilføjede WePack bemærkningen: »Bemærk at dette panserglas IKKE er af mærket PANZER, der er et registreret varemærke ejet af Panzer Glass A/S«.
WePack påstod, at det danske ordmærke PANSERGLAS (registreret 14. december 2016) var ugyldigt, fordi ordet »panserglas« på ansøgningstidspunktet var beskrivende for skærmbeskyttelsesprodukter og manglede oprindeligt særpræg, jf. varemærkelovens § 28, stk. 1, jf. § 13, stk. 1.
Dansk Sprognævns erklæring spillede en central rolle. Margrethe Heidemann Andersen, souschef i Sprognævnet, afgav en skriftlig erklæring den 31. oktober 2022, hvori hun bl.a. konstaterede:
»I de senere år har panserglas fået en ny betydning, nemlig 'glas som sikrer skærmen på en mobiltelefon, en computer e.l. mod skader'. […] Det er vores indtryk at panserglas i dag både bruges om skudsikkert glas og om glas der beskytter en skærm mod fx slag og ridser. Begge betydninger er i dag alment udbredte.«
Patent- og Varemærkestyrelsens foreløbige afgørelser understregede det beskrivende præg. Styrelsen gav i 2017 to gange foreløbige afslag på registrering af PANSERGLAS med henvisning til, at ordet var blevet en almindelig, generisk betegnelse for skærmbeskyttelse. Først efter Sø- og Handelsrettens dom i en anden sag (V-13-17) ændrede styrelsen praksis og registrerede mærket, men denne dom var afsagt uden kendskab til Sprognævnets erklæring.
Rettens vurdering: Retten lagde vægt på, at Sprognævnets erklæring udgjorde et væsentligt nyt bevis, som ikke havde foreligget i tidligere sager. Sammenholdt med styrelsens oprindelige vurdering fandt retten:
»Retten er på den anførte baggrund enig i de begrundelser om beskrivende brug, som Patent- og Varemærkestyrelsen anførte til støtte for deres foreløbige afgørelser, og retten finder det godtgjort, at ordet panserglas i hvert fald på ansøgningstidspunkt den 14. december 2016 var beskrivende for de ansøgte varer i klasse 9.«
Da Panzerglass ikke havde markedsført produkter under betegnelsen panserglas, kunne der heller ikke være opnået særpræg ved indarbejdelse. Retten ophævede derfor VR 2020 02329 PANSERGLAS som ugyldigt.
WePack påstod endvidere, at ordmærkerne EUTM 012111084 PANZER og EUTM 011799566 PANZER GLASS samt det danske ordmærke VR 2015 00955 PANZER skulle ophæves som ugyldige på grund af manglende oprindeligt særpræg på ansøgningstidspunkterne (2010, 2013 og 1985).
Retten bemærkede, at bevisbyrden for manglende særpræg påhvilede WePack. For tiden før maj 2010 var alene fremlagt nogle få artikler om et studenterprojekt med touchskærme i panserglas. For tiden før maj 2013 var der yderligere en artikel om en bycykel med tablet bag panserglas. Sprognævnets erklæring omtalte alene generel brug, men ikke at stavemåden med Z var beskrivende.
»Retten finder efter en samlet vurdering, at WePack ikke med den fornødne sikkerhed har dokumenteret, at den relevante omsætningskreds på ansøgningstidspunkterne … ville opfatte Panzer og Panzer Glass stavet på den anførte måde som betegnelser for varernes art eller beskaffenhed uden fornødent særpræg.«
Derfor fik WePack ikke medhold i ophævelsespåstandene for disse tre varemærker. Retten bemærkede desuden, at Panzerglass havde ført omfattende og kontinuerlig håndhævelse, så degeneration kunne afvises. For det danske mærke VR 2015 00955 (udskilt fra en gammel reg. fra 1985) afviste retten WePacks anbringende om, at mærket ikke kunne omfatte varer, der ikke fandtes i 1985.
Retten skulle tage stilling til, om WePacks brug af de omtvistede betegnelser krænkede Panzerglass' varemærker.
Forbrugerundersøgelsen fra Analyse Danmark (november 2022) viste, at 80-83 % af de adspurgte forbandt »panser« og »panserglas« med et beskyttende materiale, mens kun 3-6 % forbandt dem med et varemærke. Retten fandt dette understøttende for, at ordene opfattedes beskrivende.
Rettens begrundelse: Selv om der var »væsentlige visuelle, lydlige og begrebsmæssige sammenfald mellem 'Panzer' og 'panser' henholdsvis 'Panzer Glass' og 'panserglas'«, fandt retten, at brugen af de beskrivende ord ikke kunne forbydes, jf. varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2 og EU-varemærkeforordningens artikel 14, stk. 1, litra b:
»Af de grunde, der er anført ovenfor om ophævelse af det danske varemærke ”Panserglas” finder retten imidlertid, at brugen af det beskrivende ord ”panserglas” for de pågældende varer ikke kan forbydes. … På baggrund af navnlig udtalelsen fra Dansk Sprognævn og de foreliggende ordbogsopslag findes det samme at gøre sig gældende for så vidt angår ordet ”panser”.«
For »pansercover« og »pansret« gjaldt det så meget desto mere, da disse ord havde et fjernt sammenfald med de registrerede varemærker. Retten bemærkede også, at WePack ikke havde brugt staveformer med Z, og at alle betegnelser var skrevet med små bogstaver uden brug af Panzerglass' karakteristiske orange farve. Heller ikke markedsføringsloven gav grundlag for indgreb.
WePack blev derfor frifundet for Panzerglass' påstande 1-3.
WePacks selvstændige påstand 1 (anerkendelse af lovlig brug) blev afvist, fordi påstanden ikke var tilstrækkeligt bestemt – den henviste blot til »brug som fremlagt i bilag 11« uden nærmere præcisering.
Sagsomkostninger: Panzerglass skulle betale delvise sagsomkostninger til WePack med 139.500 kr. Retten lagde vægt på, at WePack var frifundet for alle Panzerglass' påstande, men at WePacks egne omfattende påstande kun delvist var taget til følge (ophævelse af ét ud af fire mærker). Beløbet omfattede 39.500 kr. til dækning af WePacks udgifter til forbrugerundersøgelsen fra Analyse Danmark og resten til rimelige advokatudgifter.
Sø- og Handelsretten traf følgende afgørelse:
