Sø- og HandelsrettenBristol-Myers Squibb (BMS) begærede midlertidigt forbud mod Teva for markedsføring af generisk Apixaban, der krænkede det danske patent DK/EP 1 427 415 og tilhørende SPC gældende til november 2026. Teva anfægtede patentets gyldighed på tre punkter: prioritetsret, opfindelseshøjde og utilstrækkelig beskrivelse. Sø- og Handelsretten gav BMS fuldt medhold og nedlagde forbud mod Tevas salg og markedsføring af Apixaban i Danmark.
Sagen udsprang af BMS' patent DK/EP 1 427 415 (EP 415) på antikoagulant-lægemidlet Apixaban, en Factor Xa-hæmmer. Patentet var suppleret af et Supplerende Beskyttelsescertifikat (SPC), som var i kraft frem til november 2026.
Teva markedsførte generiske versioner af Apixaban under navnene Apixaban "Teva GmbH" og Apixaban "Teva" i Danmark, hvilket BMS hævdede krænkede patentets og SPC'ets rettigheder.
Teva bestred patentets gyldighed på tre selvstændige grundlag:
Et centralt tvistemål var, om EP 415 gyldigt kunne kræve prioritet fra den amerikanske ansøgning US 60/324,165 (US 165, 2001). Parterne var enige om, at hvis prioriteten ikke var gyldig, ville nyhedsmodholdet WO 03/049681 A2 (WO 681) gøre krav 1-4 ugyldige.
Kompleksiteten opstod fordi:
Retten lagde til grund, at prioritetsretten skulle afgøres i overensstemmelse med EPO's Enlarged Board of Appeals (EBA) afgørelse i de sambehandlede sager G 1/22 og G 2/22, som foreskriver, at spørgsmålet skal vurderes i henhold til EPK's autonome ret, uafhængigt af national lovgivning.
Retten fandt, at BMS Pharma og BMS Company var selskaber inden for samme koncern, og at BMS Company udøvede centraliseret kontrol over alle immaterielle rettigheder. Da der ikke forelå uenighed mellem koncernselskaberne, og Teva ikke godtgjorde illoyale dispositioner, afviste retten Tevas anfægtelse — formodningen for gyldig prioritet fra US 165 var ikke afsvækket.
Teva hævdede, at Apixaban manglede opfindelseshøjde, idet forbindelsen angiveligt ikke havde tilstrækkelig teknisk effekt dokumenteret på ansøgningstidspunktet.
Rettens vurdering fokuserede på, om den tekniske lære i WO 652 (om laktam-forbindelser som Factor Xa-hæmmere) i tilstrækkelig grad omfavnede (encompassed) den påståede tekniske effekt, således at efterindleverede data gyldigt kunne inddrages i vurderingen:
På den baggrund opretholdt retten patentets opfindelseshøjde.
Sø- og Handelsretten fandt, at BMS havde godtgjort sin ret til beskyttelse i henhold til DK/EP 1 427 415 og det tilhørende SPC, og at Teva ikke i tilstrækkelig grad havde afsvækket formodningen for patentets gyldighed. BMS fik herefter medhold i alle påstande.
Gyldighed — opsummering af rettens tre vurderinger:
Teva blev pålagt at:
Sikkerhedsstillelse: Da BMS fik medhold, var der ikke grundlag for at betinge forbuddet af sikkerhedsstillelse til Teva, jf. Retsplejeloven § 415.
Sagsomkostninger: Teva Denmark A/S og Teva GmbH skal in solidum betale 5.867.750 kr. til BMS.
