Sø- og HandelsrettenSagen vedrørte et betydeligt økonomisk mellemværende mellem det islandske flyselskab WOW air hf. under konkurs og det danske selskab FlexFlight ApS samt dets tidligere ejermosreder WorldTicket ApS. Tvisten udsprang af parternes kommercielle samarbejde siden 2012, hvor FlexFlight fungerede som validerende bærer (validating carrier) for WOW air. I den rolle håndterede FlexFlight billetsalg via globale distributionssystemer (GDS) og stod for indsamling og afregning af billetindtægter til WOW air mod en provision.
Efter WOW airs konkurs i marts 2019 opstod uklarheder om afregningen af restbeløb for solgte flybilletter. Konkursboet fremsatte krav for ca. 3,7 mio. euro vedrørende indtægter, som FlexFlight ikke havde videreført. De centrale tvister drejede sig om fortolkningen af den gældende aftale, herunder om skatter og afgifter for passagerer der ikke mødte op (no-show), samt om afregningspligt for flyvninger der blev aflyst som følge af konkursen.
Den skriftlige aftale var tavs omkring detaljeret håndtering af skatter og afgifter i tilfælde af udeblivelse. Retten fastslog, at i mangel af eksplicit regulering skal parternes langvarige praksis lægges til grund. Da FlexFlight løbende gennem samarbejdet havde afregnet disse beløb til WOW air, kunne de efterfølgende ikke gøre gældende, at beløbene tilkom dem selv. Samme logik gjaldt for aflyste flyvninger efter konkursen.
En væsentlig del af tvisten angik, hvilket IT-systems data der skulle danne grundlag for beregningerne. FlexFlights regnskabssystem (RA-systemet) indeholdt generelt de mest retvisende prisdata baseret på faktiske salg. Retten fastslog dog, at hvis kuponer fremgik af WOW airs bookingsystem (Radixx), men mangler i RA-systemet, skal Radixx-data anvendes, da FlexFlight ikke kunne redegøre fyldestgørende for de manglende registreringer.
FlexFlight og WorldTicket rejste flere modkrav, herunder krav om tilbagebetaling af tidligere 'fejlagtigt' afregnede skatter, licensgebyrer og erstatning for mistet provision. Disse blev væsentligvis afvist. Modkravet vedrørende aflysningsgebyrer ('discontinuation fee') blev nedsat kraftigt, idet retten lagde til grund, at begrebet 'schedule' i aftalen refererer til et halvt års program, ikke enkeltstående afgange.
Sø- og Handelsretten gav WOW air i det væsentlige medhold. Parterne blev dømt til fælles at betale restbeløb samt sagsomkostninger. Rentetilskuddet fastsættes fra sagens anlæg, da tidspunktet for sagsøgtes kundskab om kravets størrelse ikke kunne fastslås med fornøden sikkerhed tidligere.
