Sø- og HandelsrettenSagen vedrører et langvarigt speditionssamarbejde mellem Dachser Denmark A/S og Dancover A/S, der strakte sig fra 2011 til 2023. Konflikten opstod i forhold til fortolkningen af en supplerende e-mailaftale fra november 2021 ("2021-aftalen") samt en efterfølgende forligsaftale om kreditering.
Parternes primære forhold reguleredes af skriftlige transportaftaler (senest af 1. oktober 2020 og 1. januar 2023), der indeholdt detaljerede pristabeller, definitioner på stykgods/langgods og henvisning til NSAB 2015, herunder § 27 om en 14 dages reklamationsfrist. Aftalerne præciserede desuden et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder og rentevilkår på 1,5 % pr. måned ved forsinket betaling.
Under samarbejdet indgik parterne løbende supplerende aftaler pr. e-mail. I november 2021 udvekslede Dancovers Supply Chain Manager og Dachsers Operations Manager mails om nye grænser for klassificering af gods til henholdsvis standardforsendelser og direkteforsendelser. Dachser hævdede, at "2021-aftalen" udelukkende var en operationel/teknisk tilladelse til, at Dancovers langgods kunne håndteres i standard-flowet uden intern admin, uden at ændre på den økonomiske LDM-beregning (ladmeter). Dancover hævdede tværtimod, at aftalen eksplicit fjernede kravet om LDM-beregning for gods inden for de nye vægt- og længderammer, hvilket skulle have direkte prisreducerende effekt.
Fra april/maj 2022 implementerede Dachser et nyt digitalt sorteringsværktøj, som automatisk pålagde LDM-beregning for sendinger over 2,4 m, uden at orientere Dancover. Dette medførte en markant stigning i fragtomkostninger. I maj 2023 opdagede Dancover fejlen, konfronterede Dachser og estimerede en overfakturering på ca. DKK 600.000 for året.
Efter møder i maj og juni 2023 indgik parterne medio juni 2023 en aftale om, at Dachser ville kreditere DKK 600.000 fordelt med 100.000 kr. pr. måned i 6 måneder. Der blev ikke taget udtrykkelige forbehold af nogen af parterne. Herefter modtog Dancover DKK 300.000, indtil samarbejdet ophørte. I august 2023 gennemgik konsulentfirmaet DTO alle forsendelser og opgjorde en samlet overfakturering på ca. DKK 6 mio. Dancover fremsatte krav om restbeløbet, foretog modregning i udestående fakturaer og ophævede samarbejdet den 31. oktober 2023 med øjeblikkelig virkning uden at overholde varslet.
Retten anerkendte, at "2021-aftalen" var indgået, men fastslog, at der var reel uenighed om dens økonomiske rækkevidde. Den afgørende vurdering faldt ved forligsaftalen fra juni 2023. Retten fandt, at mailkorrespondancen (herunder Ole Mortensens mail af 20. juni og Lasse Petersens af 21. juni) tydeligt viste, at parterne med aftalen om de 600.000 kr. "gjorde op med de omtvistede faktureringer". Da ingen forbehold var taget, og forudsætningspåstanden ikke kunne throughføres, konkluderede retten, at Dancover ikke havde grundlag for at rejse yderligere tilbagebetalingskrav vedrørende perioden.
Vedrørende Dachsers erstatningskrav for brud på opsigelsesvarsel bemærkede retten, at aftalen ikke var baseret på eksklusivitet eller minimumsforpligtelser. Det påståede tab angående medarbejder- og underleverandøromkostninger fremstod ikke som adækvat og savnede i det hele dokumentation. Dachers påberåbelser af reklamationsfristen og CMR-loven § 41 fandtes derfor ubehøvelige i lyset af forligsaftalens bindende karakter.
Sagen var henvist til Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejeloven § 225, stk. 2, nr. 2. Retten tilkendegav, at Dancover skal betale de tilbageholdte fragtfakturaer på i alt EUR 342.139,51 til Dachser inden 14 dage, med tillæg af de aftalte renter på 1,5 % pr. måned beregnet trinvis fra 30. oktober 2023. Begge parter frifindes i deres øvrige påstande (herunder Dancovers krav på DKK 3.157.264,38 og Dachsers erstatningskrav). Efter en samlet vurdering af det komplekse forløb og de aftalemæssige omstændigheder finder retten, at ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
