Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten har i en verserende designretlig sag mellem SOPHIE BILLE BRAHE ApS (SBB) og Le Soonar taget stilling til, om et supplerende skønsspørgsmål og et bilag bestående af en Copilot AI-udskrift kunne tillades henholdsvis forblive i sagen. Retten fandt, at AI-outputtet var uden betydning for sagen, hvorfor både spørgsmålet og bilaget blev afvist.
Sagens baggrund er en tvist om, hvorvidt Le Soonars produktion, markedsføring og salg af en række smykker udgør retsstridige kopier af designs udviklet af SOPHIE BILLE BRAHE ApS. SBB har nedlagt påstand om forbud mod produktion og salg, tilbagekaldelse og destruktion af de omtvistede produkter, betaling af 1.000.000 kr. samt offentliggørelse af dommen. Le Soonar har påstået frifindelse.
Under sagen er der afholdt syn og skøn ved skønsmand Birgitte Smedegaard, der i erklæring af 14. maj 2026 bl.a. konkluderede, at Le Soonars produkter ikke fremstår som nye kreative frembringelser i forhold til SBBs designs, og at det ikke er sandsynligt, at Le Soonars smykker er udviklet uden forudgående kendskab til SBBs designs.
Den 4. juni 2026 fremlagde Le Soonar bilag J, en udskrift af en dialog med Microsoft Copilot om den historiske og designmæssige baggrund for "rørfattede" smykkefatninger (bezel settings) samt bølgeformet graduering heraf. Den 25. juni 2026 fremsatte Le Soonar herefter supplerende skønsspørgsmål SS IA, hvorved skønspersonen med henvisning til bilag J og omtalt som "denne viden" blev spurgt, om oplysningerne gav anledning til præciseringer eller suppleringer af besvarelserne på spørgsmål 2, 3, 9 og 10.
SBB protesterede mod, at spørgsmål SS IA blev tilladt, og krævede bilag J udgået af sagen. SBB gjorde gældende, at:
SBB henviste til U.2024.1643 Ø, hvor Landsretten fandt, at spørgsmål med henvisning til ensidigt indhentede, konkurrerende arkitektrapporter var egnet til utilbørligt at lede skønsmanden, samt til Sø- og Handelsrettens egen kendelse af 3. juli 2024 i sag BS-47030/2023-SHR (utrykt), hvor retten afviste spørgsmål baseret på ChatGPT-svar indhentet ensidigt af den ene part.
Le Soonar bestred, at spørgsmålet var i strid med retsplejelovens § 197, stk. 2, og anførte navnlig:
Retten lagde til grund, at der hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller trykt retspraksis findes anvisninger på, hvordan der skal forholdes med output fra en generativ AI-assistent som Microsoft Copilot i forbindelse med syn og skøn.
Retten henviste til sin egen kendelse af 3. juli 2024 i sag BS-47030/2023-SHR, hvor tilsvarende ChatGPT-svar – der var tekniske, indeholdt mange informationer og var prompttet ensidigt af den ene part – blev fundet uden betydning for sagen og derfor afskåret fra fremlæggelse, jf. retsplejelovens § 341.
Retten fandt, at tilsvarende usikkerheder knyttede sig til Copilot-svarene i bilag J:
"I hvert fald under disse omstændigheder er AI-output uden betydning for sagen og kan derfor hverken fremlægges som bilag eller foreholdes en skønsmand."
På den baggrund afviste retten Le Soonars spørgsmål SS IA og bestemte, at bilag J skulle udgå af sagen, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, 1. pkt., 2. led, jf. retsplejelovens § 341. Retten sørgede for, at bilag J blev slettet fra sagsportalen. Hovedsagen blev herefter udsat.