AI-genereret Copilot-output afvist som bilag og skønsspørgsmål i designsag om smykker

Hovedsagen: Påstået krænkelse af SBBs smykkedesigns

Sagens baggrund er en tvist om, hvorvidt Le Soonars produktion, markedsføring og salg af en række smykker udgør retsstridige kopier af designs udviklet af SOPHIE BILLE BRAHE ApS. SBB har nedlagt påstand om forbud mod produktion og salg, tilbagekaldelse og destruktion af de omtvistede produkter, betaling af 1.000.000 kr. samt offentliggørelse af dommen. Le Soonar har påstået frifindelse.

Under sagen er der afholdt syn og skøn ved skønsmand Birgitte Smedegaard, der i erklæring af 14. maj 2026 bl.a. konkluderede, at Le Soonars produkter ikke fremstår som nye kreative frembringelser i forhold til SBBs designs, og at det ikke er sandsynligt, at Le Soonars smykker er udviklet uden forudgående kendskab til SBBs designs.

Le Soonars supplerende skønsspørgsmål og fremlæggelse af Copilot-udskrift

Den 4. juni 2026 fremlagde Le Soonar bilag J, en udskrift af en dialog med Microsoft Copilot om den historiske og designmæssige baggrund for "rørfattede" smykkefatninger (bezel settings) samt bølgeformet graduering heraf. Den 25. juni 2026 fremsatte Le Soonar herefter supplerende skønsspørgsmål SS IA, hvorved skønspersonen med henvisning til bilag J og omtalt som "denne viden" blev spurgt, om oplysningerne gav anledning til præciseringer eller suppleringer af besvarelserne på spørgsmål 2, 3, 9 og 10.

SBBs indsigelser: Ledende spørgsmål og udokumenteret AI-materiale

SBB protesterede mod, at spørgsmål SS IA blev tilladt, og krævede bilag J udgået af sagen. SBB gjorde gældende, at:

• Spørgsmålet er ledende, idet det ved at omtale Copilot-outputtet som "viden" indbygger en præmis om, at materialet udgør korrekt og fagligt valid viden, som skønspersonen bør inddrage, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2.
• Bilag J er ensidigt indhentet, udokumenteret AI-materiale uden kildehenvisninger, der ikke hidrører fra skønspersonen og ikke er bevismæssigt forankret i sagen, hvorfor det bør afskæres efter retsplejelovens § 341.
• Der er risiko for "automatiseringsbias", hvor selv en uafhængig skønsperson kan blive utilbørligt påvirket af AI-genereret materiale, der præsenteres som objektiv viden.

SBB henviste til U.2024.1643 Ø, hvor Landsretten fandt, at spørgsmål med henvisning til ensidigt indhentede, konkurrerende arkitektrapporter var egnet til utilbørligt at lede skønsmanden, samt til Sø- og Handelsrettens egen kendelse af 3. juli 2024 i sag BS-47030/2023-SHR (utrykt), hvor retten afviste spørgsmål baseret på ChatGPT-svar indhentet ensidigt af den ene part.

Le Soonars synspunkter: Alment tilgængelig baggrundsviden

Le Soonar bestred, at spørgsmålet var i strid med retsplejelovens § 197, stk. 2, og anførte navnlig:

• Bilag J adskiller sig fra situationen i U.2024.1643 Ø, idet der ikke er tale om en konkurrerende faglig vurdering af de konkrete smykkedesigns, men alene generel, historisk baggrundsviden om rørfatninger, som lige så vel kunne være fremfundet via en almindelig søgemaskine.
• Sø- og Handelsrettens kendelse i BS-47030/2023-SHR angik tekniske, specialiserede ChatGPT-svar i en patentsag med reel usikkerhed, hvilket ikke kan overføres til alment tilgængelig baggrundsinformation.
• Skønspersonens uafhængighed og faglighed er tilstrækkelig sikring mod utilbørlig påvirkning, og argumentet om automatiseringsbias er ubegrundet.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lagde til grund, at der hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller trykt retspraksis findes anvisninger på, hvordan der skal forholdes med output fra en generativ AI-assistent som Microsoft Copilot i forbindelse med syn og skøn.

Retten henviste til sin egen kendelse af 3. juli 2024 i sag BS-47030/2023-SHR, hvor tilsvarende ChatGPT-svar – der var tekniske, indeholdt mange informationer og var prompttet ensidigt af den ene part – blev fundet uden betydning for sagen og derfor afskåret fra fremlæggelse, jf. retsplejelovens § 341.

Retten fandt, at tilsvarende usikkerheder knyttede sig til Copilot-svarene i bilag J:

• Svarene var ligeledes tilvejebragt ensidigt af én part og fremstod med et fagligt indhold vedrørende kunsthåndværks- og designmæssige forhold.
• Svarene indeholdt mange informationer og spændte bredt, fra antikken til nutiden.
• Copilot var ikke blevet bedt om at angive sine kilder, og der forelå ingen oplysninger om Copilots fejlmargener eller ansvarsfraskrivelser fra udbyderen.

"I hvert fald under disse omstændigheder er AI-output uden betydning for sagen og kan derfor hverken fremlægges som bilag eller foreholdes en skønsmand."

På den baggrund afviste retten Le Soonars spørgsmål SS IA og bestemte, at bilag J skulle udgå af sagen, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2, 1. pkt., 2. led, jf. retsplejelovens § 341. Retten sørgede for, at bilag J blev slettet fra sagsportalen. Hovedsagen blev herefter udsat.