Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten skulle tage stilling til, om den svenske byggemarkedskoncern Byggmax Group AB havde misligholdt en forligs- og sameksistensaftale med Bygma Gruppen A/S, ved at koncernens senere erhvervede datterselskab BygMax A/S fortsat anvendte kendetegnet og varemærket BYGMAX. Retten afviste sagsøgers anerkendelsespåstand og frifandt Byggmax Group AB for påbuds- og erstatningspåstandene, da aftalen efter sin ordlyd ikke regulerede BygMax A/S' brug af mærket.
Bygma Gruppen A/S er en nordisk byggemarkedskæde med hjemmemarked i Danmark siden 1952. Byggmax Group AB er en svensk byggemarkedsvirksomhed, der forhandler byggevarer i Norden under mærket BYGGMAX.
Allerede i 2018 rettede Byggmax' svenske repræsentant henvendelse til Bygma og gjorde opmærksom på en potentiel forvekslingsrisiko mellem BYGGMAX og det danske selskab BygMax A/S' varemærke BYGMAX, herunder på grund af fælles brug af rødt hus-motiv og farveunivers. Bygma havde på det tidspunkt en verserende indsigelsessag mod BygMax A/S' forsøg på at registrere BYGMAX som ordmærke.
Den 26. juni 2020 indgik parterne en forligs- og sameksistensaftale ("Settlement and Co-Existence Agreement"), som skulle løse en konkret tvist mellem parterne om deres respektive varemærker.
I 2022 erhvervede Byggmax Group AB det danske selskab BygMax A/S, der siden 2002 havde forhandlet byggematerialer via e-handel under mærket BYGMAX. Bygma blev ikke orienteret om opkøbet forud herfor.
Ved brev af 7. april 2022 gjorde Bygmas advokat gældende, at BygMax A/S' brug af BYGMAX var omfattet af og i strid med sameksistensaftalen, og anmodede om bekræftelse på, at mærket ikke ville blive udnyttet i sin nuværende form, samt anerkendte samtidig behovet for en overgangsperiode ("phase out/phase in period").
Byggmax' svenske advokat svarede den 23. maj 2022, at Byggmax havde til hensigt fremadrettet kun at anvende BYGGMAX i farverne rødt og gult, men at det ville være nødvendigt at anvende BygMax A/S' varemærker i en overgangsperiode, mens virksomheden blev integreret.
Bygma gjorde under sagen gældende, at denne korrespondance skulle forstås som en anerkendelse af, at BygMax A/S' brug af BYGMAX var omfattet af aftalen, og at Byggmax havde påtaget sig en forpligtelse til at udfase mærket. Byggmax bestred dette og fastholdt, at aftalen alene regulerede brugen af BYGGMAX, og at korrespondancen ikke medførte nye retlige forpligtelser ud over aftalens ordlyd.
Bygma fremlagde skærmbilleder fra BygMax A/S' hjemmeside og Facebookside fra juni 2023, der viste fortsat brug af mærket BYGMAX og tilhørende figurmærker.
Bygma nedlagde tre påstande: (1) principalt anerkendelse af, at Byggmax havde misligholdt aftalen, subsidiært at BygMax A/S' mærkebrug udgjorde en misligholdelse; (2) påbud om, at Byggmax skulle udnytte sin ejermæssige kontrol til at få BygMax A/S til at ophøre med brugen af BYGMAX; og (3) betaling af 250.000 kr. i erstatning.
Bygma anførte, at der forelå en høj grad af lighed mellem mærkerne BYGMA og BYGMAX, som Ankenævnet for Patenter og Varemærker også havde lagt til grund ved at tage Bygmas indsigelse mod BygMax A/S' varemærkeansøgning til følge i 2019. Erstatningskravet blev skønsmæssigt opgjort med henvisning til principperne om rimeligt vederlag i immaterialretten, herunder en hypotetisk licensafgift svarende til ca. 10 % af BygMax A/S' nettofortjeneste.
Byggmax nedlagde påstand om afvisning af påstand 1, subsidiært frifindelse, samt frifindelse for påstand 2 og 3. Byggmax gjorde gældende, at aftalen alene regulerede parternes daværende tvist om BYGGMAX og ikke pålagde Byggmax forpligtelser vedrørende andre varemærker, herunder BYGMAX, som BygMax A/S havde anvendt uantastet siden 2002, og som Bygma havde kendt til, uden at rejse indsigelse over for BygMax A/S selv.
Sø- og Handelsretten fandt indledningsvis, at Bygmas påstand 1 alene udgjorde et anbringende til støtte for påstand 2 og 3, og at Bygma derfor ikke havde selvstændig retlig interesse i en isoleret påkendelse heraf. Påstand 1 blev derfor afvist.
For så vidt angik påstand 2 og 3 lagde retten til grund, at det afgørende spørgsmål var, om sameksistensaftalen regulerede BygMax A/S' brug af kendetegnet, virksomhedsnavnet og figurmærkerne BYGMAX. Retten fandt, at hverken brevet af 23. marts 2018, brevet af 23. maj 2022, vidneforklaringen eller det i øvrigt anførte kunne føre til en fravigelse af aftalens ordlyd, som fremstod præcist formuleret. Der var derfor ikke uden sikre holdepunkter grundlag for at fravige denne.
Aftalen regulerede herefter ikke Byggmax-koncernens brug af mærket BYGMAX og figurmærket, som i stedet var reguleret af varemærkelovgivningen. BygMax A/S' mærkebrug udgjorde derfor ikke en misligholdelse af sameksistensaftalen, og Byggmax Group AB blev frifundet for påstand 2 og 3.
Om sagsomkostningerne bemærkede retten, at tvisten var kontraktretlig og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for Retshåndhævelsesdirektivet artikel 2. Omkostningerne skulle derfor fastsættes efter de almindelige principper for civile sager. Retten fastsatte under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang, at Bygma Gruppen A/S skulle betale 45.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger til Byggmax Group AB.
