Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten afgjorde tvister mellem Dansk Boligforsikring A/S (DBF) og WIA I/S m.fl. om misligholdelse af en samarbejdsaftale og ulovlig brug af forretningshemmeligheder ved overgangen fra DBF til Alm. Brand som forsikringsudbyder. Retten fandt WIA erstatningsansvarlig for brud på aftalen og ulovlig brug af brugerdata, men tilkendte kun 3 mio. kr. af 49,6 mio. kr., frifandt for straf og afviste ophævelse af IT-rettigheder.
Dansk Boligforsikring A/S (DBF) er et dansk forsikringsselskab med hovedforretning i ejerskifteforsikringer. WIA I/S er et forsikringsagentur der formidler forsikringer for forsikringsselskaber. Per Reslow Olsen var direktør i WIA frem til 31.12.2023. Jesper Danvad er Chief Broking Officer i WTW I/S og var tidligere ansvarlig for DBF-samarbejdet. Willis Towers Watson A/S er et holdingselskab uden drift. Willis Towers Watson I/S leverer IT-ydelser til WIA.
DBF og WIA samarbejdede fra 2003 til 2021 om formidling af ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer. DBF opsagde samarbejdsaftalen i marts 2021 til ophør 31.12.2021, hvorefter WIA indgik et nyt samarbejde med Alm. Brand. Samarbejdet var reguleret af en aftale fra 12. juni 2015. Tvisten udspringer af uenighed om retten til domænet www.e-skifte.dk, brugerdata og det fællesejede IT-system efter ophøret.
Aftalen af 12. juni 2015 indeholdt bl.a. følgende nøglepunkter:
Fra 1. januar 2022 fremgik en anden tekst og en dominerende login-boks på siden, der ledte brugerne direkte til Alm. Brand med de gamle loginoplysninger. Først den 18. januar blev teksten rettet ordret efter aftalen, men login-boksen bestod indtil byrettens påbud 4. februar.
Retten fastslog, at WIA’s udformning af velkomstsiden frem til 18. januar med afvigende tekst og frem til 4. februar med fastholdt login-boks var i strid med aftalens pkt. 6.3, da den gav WIA en uberettiget fordel og ikke stillede parterne lige.
WIA anvendte umiddelbart efter ophøret DBF’s brugerdata – herunder mailadresser, brugernavn/password, kontonumre og agent‑ID – til at markedsføre og drive det nye samarbejde med Alm. Brand. Det skete bl.a. ved udsendelse af e-mail 3. januar 2022 med besked om, at login var uændret.
WIA erkendte efterfølgende en “retlig vildfarelse” og indførte fra 2. maj 2022 en trinproces, men retten fandt, at denne byggede på den eksisterende database og dermed fortsat anvendte DBF’s data. Først efter byrettens forbud af 7. december 2022 og den efterfølgende deaktivering/sletning ophørte brugen.
Retten vurderede, at DBF’s brugerdata samlet set udgjorde forretningshemmeligheder efter lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1. WIA’s anvendelse var i strid med lovens § 4, stk. 2 samt markedsføringslovens § 3. Agent‑ID’et ansås for så nært forbundet med dataene, at det udgjorde en del af brugerdataene.
DBF påstod, at WIA fra 1. januar til 15. marts 2022 kopierede dets grafiske udtryk i strid med markedsføringslovens § 22. Skønspersonen fandt et “påfaldende og overvejende sammenfald”, men vurderede samtidig, at DBF’s materiale manglede tilstrækkeligt særpræg. Retten lagde dette til grund og frifandt WIA, da DBF’s grafiske udtryk – bortset fra logoet – ikke nød markedsføringsretlig beskyttelse.
DBF ophævede den 24. august 2022 WIA’s brugsret til det fællesejede IT-system under henvisning til den væsentlige misligholdelse. Retten afviste dette, da samarbejdsaftalen kun tillod ophævelse af hele kontrakten ved væsentlig misligholdelse, jf. pkt. 6.2. En delvis ophævelse af enkelte rettigheder var ikke hjemlet og ville forrykke aftalens forudsætninger urimeligt.
DBF nedlagde påstand om straf for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1 (hacking/uberettiget adgang) m.v. over for samtlige sagsøgte.
Et flertal (Jens Krog og Henrik Kirketerp) fandt, at WIA’s anvendelse af dataene – som en passiv videreførelse af tidligere retmæssig adgang – ikke havde karakter af en aktiv tilegnelse omfattet af § 263, stk. 1, og stemte for frifindelse.
Et mindretal (Peter Juul Agergaard) fandt WIA og Per Reslow Olsen skyldige i forsætlig overtrædelse, samt WTW I/S i medvirken, og idømte WIA en bøde på 75.000 kr., Per Reslow Olsen 20 dagbøder á 500 kr. og WTW I/S en bøde på 50.000 kr.
Afgørelsen følger flertallet, og alle frifindes for straf.
DBF krævede 49,6 mio. kr. i erstatning. Retten fandt, at WIA ved misligholdelsen af pkt. 6.3 og den ulovlige brug af brugerdata havde handlet ansvarspådragende og opnået en konkurrencemæssig fordel. WIA var derfor erstatningspligtig.
Ansvarsbegrænsningen i pkt. 6.4 fandtes ikke anvendelig, da overtrædelserne gik ud over kontraktens rammer og tillige indebar lovovertrædelser. Tabet fandtes dog langt fra dokumenteret. DBF’s skønsmæssige opgørelse kunne ikke lægges til grund; bl.a. manglede konkrete tal for tilbudsforespørgsler, og den anvendte combined ratio var ikke retvisende for fremtidig indtjening.
Under hensyn til markedsforstyrrelsen i de første måneder af 2022 fastsatte retten erstatningen skønsmæssigt til 3.000.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
Hovedsagen BS‑51216/2022‑SHR (DBF mod WIA m.fl.):
Sagsomkostninger i BS‑51216/2022‑SHR:
Adcitationssager:
Hovedsagen BS‑26811/2023‑SHR (anerkendelse og forbud):
Sagsomkostninger i BS‑26811/2023‑SHR:
Yderligere omkostninger forrentes efter renteloven.
