Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten nægtede at fremme Dansk Gummi Industri A/S' (DGI) anmodning om midlertidigt forbud mod Polytech A/S' produktion og markedsføring af en gummiklods til vindmølletransport. Retten traf afgørelse alene på baggrund af forbudsretlig passivitet efter retsplejelovens § 413, nr. 3, idet DGI havde ventet ca. 16 måneder fra påkrav til forbudsbegæring, uden at det var godtgjort, at retten ville forspildes ved almindelig rettergang.
Sagen angik en anmodning om midlertidigt forbud og påbud fra Dansk Gummi Industri A/S (advokat Mathias Bartholdy) mod Polytech A/S (advokat Thomas Mølsgaard). DGI påstod, at Polytechs gummiklods – en støddæmpende pad til transport af vindmøllevinger – krænkede DGI’s EU-designrettigheder (registrering nr. 005809852-0001 og 005809852-0002). DGI anmodede om forbud mod fremstilling, udbud, markedsføring, brug og oplagring af produktet samt påbud om tilbagekaldelse fra handelen. Polytech påstod principalt, at sagen nægtes fremme, subsidiært mod sikkerhedsstillelse.
DGI fik registreret de to næsten identiske EU-designs den 26. oktober 2018. Designene viser en rektangulær gummiklods med tre monteringshuller i midten, en langsgående rende og tre tværgående render, der deler overfladen i otte kvadratiske felter med afrundede hjørner og en kant langs bunden.
Polytechs produkt fremstår som en rektangulær klods med tre monteringshuller, en bred langsgående rende, glat overflade (uden tværgående render) og en ubrudt konisk form uden bundplade. Produktet er fremstillet efter udbudsmateriale fra en vindmølleproducent (dateret ultimo 2019/primo 2020), som specificerede dimensioner og boltplacering.
Den 29. juni 2022 sendte DGI et påkrav til Polytech. Efter en skriftlig dialog indgav Polytech en ophævelsesanmodning til EUIPO. Den 6. september 2022 meddelte DGI, at man af procesøkonomiske årsager ville afvente EUIPO’s afgørelse. EUIPO traf afgørelse om at opretholde designet den 12. juni 2023. DGI indleverede forbudsbegæring den 26. oktober 2023, ca. 16 måneder efter det oprindelige påkrav.
DGI’s design er registreret som stregtegninger uden farveangivelse. De centrale elementer omfatter den rektangulære grundform, de tre monteringshuller med en bredere diameter på oversiden, den langsgående rende samt de tværgående render, der skaber otte separate firkanter på overfladen. EUIPO fandt i sin ophævelsesafgørelse, at designet havde individuel karakter, og at hverken ”must-fit”-reglen (designforordningen artikel 8, stk. 2) eller reglen om teknisk betingede træk (designforordningen artikel 8, stk. 1) kunne begrunde ugyldighed. Polytech påstod derimod, at beskyttelsesomfanget i bedste fald var snævert, fordi hullernes antal, placering og klodsens dimensioner var dikteret af kravene til montering på en transportramme (”must-fit”), og at den langsgående rende alene tjente til vanddræning og vakuumudligning (jf. patent DK 177850 B1). Polytech henviste bl.a. til et ældre EF-design (nr. 003301829-0002) og en patentillustration (DK/EP 2 315 938 B1) for at anfægte nyhed og individuel karakter.
Den informerede bruger er i branchen en specialiseret indkøber med indgående kendskab til produkternes tekniske og visuelle aspekter. DGI anførte, at designfriheden på udviklingstidspunktet var høj, og at Polytechs klods gav et déjà vu-indtryk. Polytech fremhævede en række konkrete forskelle, herunder:
| DGI’s design | Polytechs klods |
|---|---|
| Fire individuelle render (én langsgående, tre tværgående) | Kun én langsgående rende |
| Overflade opdelt i otte mindre kvadratiske flader | Ubrudt/glat overflade |
| Indeholder fodstykke og bundplade | Ubrudt konisk form uden bundplade |
| Render med tæt stribemønster | Glatte render |
DGI gjorde gældende, at disse detaljeforskelle ikke kunne fjerne helhedsindtrykket af et registreret design, og at ”must-fit”-reglen tidsmæssigt skulle ses i forhold til designets stiftelse, ikke senere kravspecifikationer.
Det centrale processuelle stridspunkt var, om DGI havde udvist forbudsretlig passivitet. DGI anførte, at passivitetsperioden først løb fra EUIPO’s afgørelse den 12. juni 2023 til forbudsbegæringen den 26. oktober 2023 (ca. 4 måneder), og at venten på ophævelsessagen var berettiget. Polytech påberåbte sig U.2022.871Ø, hvor landsretten havde fundet et forbud afvist, når der var gået ca. 14 måneder fra påkrav til forbudsbegæring. Polytech fremhævede, at DGI bevidst havde undladt retslige skridt i 16 måneder uden objektive hindringer, og at en almindelig retssag kunne indbringes uden retstab for DGI.
Retten nøjedes med at tage stilling til passivitetsspørgsmålet og prøvede derfor ikke designkrænkelsen. Den lagde til grund, at et midlertidigt forbud er et supplement til almindelig rettergang og alene skal hindre retstab. DGI havde en gyldig designret, men kunne have iværksat forbudsbegæring allerede efter påkravet i juni 2022 – uanset den verserende ophævelsessag, jf. designforordningens artikel 91, stk. 3, der netop tillader foreløbige retsmidler under en udskudt civil sag.
Retten udtalte:
Henset til den tid, der er forløbet, fra DGI afgav påkrav til Polytech den 29. juni 2022 og frem til indlevering af forbudsbegæring den 26. oktober 2023 – ca. 16 måneder – vurderer retten, at der herved fra sagsøgers side forløb væsentlig længere tid, end det med rimelighed var nødvendigt for at iværksætte foreløbige retslige skridt gennem anlæggelse af en forbudssag.
Derfor var det hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at DGI’s mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis DGI henvistes til almindelig rettergang. Samtlige forbudsbetingelser i retsplejelovens § 413 skulle være opfyldt, og da nr. 3 svigtede, nægtedes fremme.
DGI blev pålagt at betale sagsomkostninger til Polytech med 100.000 kr. under hensyntagen til håndhævelsesdirektivet (2004/48/EF).
