Dette lovforslag har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1544 i dansk ret. Direktivet fastsætter harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere med henblik på at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale i straffesager på tværs af landegrænser i Den Europæiske Union.
Loven finder anvendelse på tjenesteudbydere, der udbyder tjenester i EU inden for følgende kategorier:
Loven finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark og alene udbyder tjenester i Danmark (§ 1, stk. 2).
En retlig repræsentant defineres som en fysisk eller juridisk person, der er skriftligt udpeget af tjenesteudbyderen til at modtage, overholde og håndhæve afgørelser og kendelser udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager. Dette inkluderer afgørelser baseret på E-bevis-forordningen, den europæiske efterforskningskendelse, EU-retshjælpskonventionen samt national ret.
Udpegning af retlig repræsentant:
I henhold til § 3 skal tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i EU, udpege mindst én retlig repræsentant. På grund af Danmarks retsforbehold skal denne repræsentant være etableret eller have bopæl i en medlemsstat, som deltager i alle de relevante retlige instrumenter (E-bevis-forordningen m.fl.).
Tjenesteudbydere skal forsyne deres retlige repræsentant med de nødvendige beføjelser og ressourcer til at efterleve afgørelser eller kendelser fra medlemsstaternes kompetente myndigheder.
| Parti | Holdning | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Socialdemokratiet (S) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Venstre (V) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Liberal Alliance (LA) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Moderaterne (M) |
Meddelelsespligt:
Tjenesteudbydere skal skriftligt meddele den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor repræsentanten er udpeget, om kontaktoplysninger og hvilke af EU's officielle sprog repræsentanten kan kontaktes på. Hvis der udpeges flere repræsentanter, skal det nøjagtige territoriale anvendelsesområde for hver modtager oplyses.
Frist for udpegning:
Nye tjenesteudbydere skal udpege en repræsentant senest seks måneder fra datoen, hvor de begynder at udbyde tjenester i EU.
Central myndighed:
Justitsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der udpeges som central myndighed i Danmark. Denne myndighed får til opgave at sikre en ensartet og forholdsmæssig anvendelse af lovens regler og koordinere med centrale myndigheder i andre medlemsstater.
Sanktioner og tvangsbøder:
Den centrale myndighed tillægges kompetence til at håndhæve loven gennem:
Strafansvar:
Overtrædelse af § 3 (forpligtelsen til at udpege en repræsentant og give meddelelse) straffes med bøde. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 18. februar 2026.
For tjenesteudbydere, som allerede udbyder tjenester i EU før denne dato, gælder en overgangsperiode, hvorefter de har pligt til at udpege en retlig repræsentant senest den 18. august 2026 (§ 7, stk. 2).
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
| Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Radikale Venstre (RV) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Alternativet (ALT) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Sambandsflokkurin (SP) | For | Del af flertal der indstiller vedtagelse uændret |
| Danmarksdemokraterne (DD) | Imod | Indstiller forkastelse ved 3. behandling |
| Dansk Folkeparti (DF) | Imod | Indstiller forkastelse ved 3. behandling |
| Enhedslisten (EL) | Imod | Indstiller forkastelse ved 3. behandling |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | Hverken/eller | Stemmer hverken for eller imod ("gult") |
| Naleraq (N) | Uafklaret | Vil redegøre for sin stilling ved 3. behandling |
For lovforslaget: Flertallet (S, V, LA, M, KF, RV, ALT, IA og SP) støtter lovforslaget uden politiske bemærkninger i betænkningen. Lovforslaget gennemfører EU-direktiv 2023/1544 og sikrer harmoniserede regler for indsamling af elektronisk bevismateriale på tværs af EU's grænser.
Principiel støtte med forbehold – SF: SF er principielt positive over for e-bevis-systemet, da det kan effektivisere myndighedernes sagsbehandling og potentielt stille flere lovovertrædere til ansvar. SF udtrykker dog bekymring for retssikkerheden: når udenlandske myndigheder indhenter beviser i Danmark, sker der ingen selvstændig dansk prøvelse af disse anmodninger. SF finder det "utrygt" at dette er tilfældet, og stemmer derfor hverken for eller imod.
Imod lovforslaget – DD, DF og EL: Disse tre partier indstiller lovforslaget til forkastelse, men der er ikke afgivet politiske bemærkninger fra disse partier i betænkningen. Deres konkrete argumentation fremgår ikke af betænkningsteksten.
Der er ingen ændringsforslag i betænkningen. Flertallet indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Loven blev vedtaget af Folketinget den 5. februar 2026 og trådte i kraft den 18. februar 2026. Overordnet set blev loven vedtaget med få, men bemærkelsesværdige ændringer i forhold til det oprindelige forslag.
Den vedtagne lov tilføjer et fjerde retligt instrument til listen over instrumenter, som den retlige repræsentants medlemsstat skal deltage i. Det originale forslag nævnte kun tre:
| # | Instrument | Originalt forslag | Vedtaget lov |
|---|---|---|---|
| 1 | E-bevis-forordningen (EU) 2023/1543 | ✓ | ✓ |
| 2 | Europæisk efterforskningskendelse 2014/41/EU | ✓ | ✓ |
| 3 | EU-retshjælpskonventionen af 29. maj 2000 | ✓ | ✓ |
| 4 | Afgørelser/kendelser på grundlag af national ret (rettet til retlig repræsentant/udpeget forretningssted) | ✗ | ✓ (ny) |
Dette præciserer, at repræsentantens hjemstat også skal acceptere nationale retskendelser om elektronisk bevismateriale.
Den vedtagne lov tilføjer en bemyndigelsesbestemmelse, som ikke fremgår af den originale sammenfatning:
"Justitsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser truffet af den centrale myndighed i medfør af denne lov, herunder afskæring af klageadgang."
Dette giver ministeren mulighed for at afskære klageadgang administrativt — en bemærkelsesværdig udvidelse af den udøvende myndigheds beføjelser.
Den vedtagne lov indeholder en konkret overgangsbestemmelse med en specifik frist:
Det originale forslag omtalte kun 6-månedersfristen for nye tjenesteudbydere, uden at specificere en overgangsordning for allerede aktive udbydere.
Loven blev vedtaget med tre konkrete ændringer: tilføjelse af et fjerde retligt instrument i § 3, en ny ministeriel bemyndigelse til at regulere klageadgang i § 4, stk. 2, samt en overgangsbestemmelse i § 7, stk. 2 med en specifik frist (18. august 2026) for eksisterende tjenesteudbydere. Lovens grundstruktur og formål er uændret.
