Dette lovforslag har til formål at udvide kredsen af aktører, der kan afgive erklæringer om virksomheders bæredygtighedsrapportering, ud over de hidtil godkendte revisorer. Ved at indføre en ny kategori af 'uafhængige erklæringsudbydere' og 'verifikatorer' sigter loven mod at øge konkurrencen og valgmulighederne for virksomheder, der skal udarbejde bæredygtighedsrapportering, samtidig med at troværdigheden og validiteten af disse oplysninger sikres. Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 om virksomheders bæredygtighedsrapportering og fastsætter en omfattende ramme for godkendelse, drift og tilsyn med disse nye aktører.
Loven finder anvendelse for registrering og godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt regler om offentligt tilsyn. Nøgledefinitioner inkluderer:
Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over akkrediterede uafhængige erklæringsudbydere (både danske og fra andre EU/EØS-lande) og godkendte verifikatorer. En virksomhed registreres som uafhængig erklæringsudbyder, når den er akkrediteret af DANAK til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringen skal ske efter harmoniserede standarder (f.eks. ISO/IEC 17029) og kræver, at virksomheden opfylder specifikke betingelser, herunder at den:
Godkendelse som verifikator kræver, at personen opfylder en række betingelser, herunder:
Verifikatorer har pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram for at opretholde deres faglige viden og kvalifikationer. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom, herunder krav om 40 timers obligatorisk efteruddannelse over en 3-årig periode, hvoraf 30 timer skal omfatte retlige krav og standarder for bæredygtighedsrapportering og 10 timer for årsregnskaber.
Loven indeholder også bestemmelser om deponering, bortfald og fratagelse af godkendelse for verifikatorer, f.eks. ved manglende opfyldelse af betingelser, forfalden gæld til det offentlige over 100.000 kr., eller manglende efterlevelse af krav om kvalitetskontrol eller efteruddannelse.
En uafhængig erklæringsudbyder skal før accept af en opgave vurdere og dokumentere sin og verifikators uafhængighed, tilstedeværelsen af kompetente ansatte og tilstrækkelige ressourcer. Verifikatorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter og skal udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet og omhu. Der er særlige krav til gennemgang af erklæringsarbejde udført af andre i forbindelse med konsolideret bæredygtighedsrapportering.
Ved fratræden har den fratrædende udbyder pligt til at give den tiltrædende adgang til relevante oplysninger. Erklæringen om bæredygtighedsrapportering skal underskrives af den eller de ansvarlige verifikatorer. Der er også regler om rapportering af uregelmæssigheder for virksomheder af interesse for offentligheden og krav til dokumentation af arbejdspapirer i 5 år.
Uafhængighed er et centralt princip. Verifikatorer, den uafhængige erklæringsudbyder og tilknyttede personer skal være uafhængige af den virksomhed, opgaven vedrører. Der må ikke foreligge økonomiske interesser eller andre forhold, der kan vække tvivl om uafhængigheden. Trusler mod uafhængigheden skal identificeres og mindskes med sikkerhedsforanstaltninger. Loven fastsætter også regler for uafhængighed ved fusioner og overtagelser samt et forbud mod at påtage sig ledende stillinger i den reviderede virksomhed i en periode efter fratræden som verifikator. Vederlag må ikke være urimeligt eller afhængigt af andre forhold end det udførte arbejde.
Straffelovens bestemmelser om tavshedspligt og embedsmisbrug finder tilsvarende anvendelse for verifikatorer og ansatte i uafhængige erklæringsudbydere. Der er dog mulighed for videregivelse af oplysninger mellem verifikatorer i koncernforhold og mellem verifikator og revisor i samme virksomhed.
DANAK er ansvarlig for kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere, mens Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for prøver, efteruddannelse, undersøgelser og disciplinære sanktioner. Begge myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger og indhente nødvendige oplysninger. Revisorrådet rådgiver Erhvervsstyrelsen om tilsynet. Erhvervsstyrelsen kan iværksætte undersøgelser ved risiko for overtrædelse af loven og har adgang til lokaler og dokumenter uden retskendelse. Resultatet af undersøgelser kan føre til påtale, påbud eller indbringelse for Revisornævnet.
Revisornævnet behandler klager over verifikatorer og kan tildele advarsler, bøder (op til 600.000 kr. for verifikatorer og 1.500.000 kr. for uafhængige erklæringsudbydere), betinget frakendelse, forbud mod aktiviteter eller frakendelse af godkendelse. Både Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet offentliggør afgørelser, dog anonymiseret for verifikatorer ved advarsler. Der er strenge regler for tavshedspligt for ansatte i tilsynsmyndighederne, men med undtagelser for videregivelse til andre kompetente myndigheder. Tilsynet finansieres delvist via gebyrer fra de uafhængige erklæringsudbydere.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra styrelsen og Revisornævnet. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen kan som udgangspunkt indbringes for Erhvervsankenævnet, mens afgørelser fra Revisornævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, men visse kan indbringes for retten.
Overtrædelse af lovens bestemmelser kan straffes med bøde. Afgivelse af urigtig skriftlig erklæring eller underskrift uden gennemgang kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Selskaber kan pålægges strafansvar. Forældelsesfristen for overtrædelser er 5 år.
Loven træder i kraft den 1. februar 2025, med visse undtagelser for specifikke paragraffer, der træder i kraft senere (f.eks. § 9 den 6. januar 2027 og § 68, nr. 3 den 6. januar 2030). Der er en overgangsbestemmelse indtil den 1. januar 2026, der giver mulighed for godkendelse som verifikator under visse betingelser, herunder dokumenteret efteruddannelse og at virksomheden har påbegyndt en akkrediteringsprocedure senest den 31. december 2024.
Lovforslaget medfører en række ændringer i eksisterende lovgivning, herunder årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og lov om forsikringsvirksomhed. Disse ændringer sikrer, at de nye uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer integreres i de eksisterende rammer for bæredygtighedsrapportering og tilsyn. Blandt andet præciseres det i årsregnskabsloven, at store virksomheder skal medtage en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, og at erklæringer herom kan afgives af uafhængige erklæringsudbydere. Alternative investeringsfonde (AIF'er) undtages fra kravet om bæredygtighedsrapportering. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
