Dette lovforslag har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede regler for kunstig intelligens (AI-forordningen), som er direkte gældende i Danmark. Lovforslaget etablerer de nationale rammer for tilsyn med forbudte former for AI-systemer og understøtter forordningens overordnede mål om at fremme menneskecentreret og troværdig AI, samtidig med at sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder beskyttes mod skadelige virkninger af AI-systemer og innovation fremmes. Forordningen følger en risikobaseret tilgang, hvor reguleringen er skærpet for AI-systemer, der udgør en betydelig risiko, mens mindre risikofyldte systemer er underlagt færre krav, og AI-systemer med uacceptabel risiko er forbudt.
Nationale kompetente myndigheder
Lovforslaget udpeger Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som nationale kompetente myndigheder. Disse myndigheder skal udøve deres beføjelser uafhængigt, upartisk og uden bias, og deres afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
- Digitaliseringsstyrelsen udpeges som bemyndigende myndighed, centralt kontaktpunkt og markedsovervågningsmyndighed for tilsynet med forbudte former for AI-praksis, der er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra a-c, og e-f, i AI-forordningen. Dette omfatter AI-systemer, der anvender subliminale, manipulerende eller vildledende teknikker, udnytter sårbarheder, bruges til social bedømmelse, opretter ansigtsgenkendelsesdatabaser via ikkemålrettet indsamling, eller udleder følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
- Datatilsynet udpeges som markedsovervågningsmyndighed for tilsynet med forbudte former for AI-praksis, der er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra d (risikovurderinger baseret på profilering af strafbare handlinger) og g (biometrisk kategorisering baseret på følsomme data), dog med forbehold for det danske retsforbehold.
- Domstolsstyrelsen udpeges som markedsovervågningsmyndighed for de dele af tilsynet med forbudte AI-systemer, som vedrører domstolenes administrative anvendelse af AI-systemer. Afgørelser om domstolenes judicielle anvendelse af AI-systemer træffes af vedkommende ret og kan kæres til højere ret.
Tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser
De nationale kompetente myndigheder påser overholdelsen af AI-forordningen, denne lov og regler udstedt i medfør heraf. De får tildelt en række tilsynskompetencer:
- Oplysningspligt: Markedsovervågningsmyndighederne kan afkræve alle nødvendige oplysninger fra fysiske og juridiske personer, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, herunder tekniske specifikationer, data og oplysninger om forsyningskæden. Denne pligt afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering.
- Kontrolbesøg: Markedsovervågningsmyndighederne har til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter, når det er nødvendigt for at påse overholdelse. Kontrolbesøg kan ske uanmeldt, hvis formålet med kontrollen forspildes ved varsling. Myndighederne kan foretage tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet og kan bistås af uafhængige sagkyndige. Politiet yder om nødvendigt bistand.
- Offentliggørelse af afgørelser: Markedsovervågningsmyndighederne kan offentliggøre deres afgørelser i sager om forbudte former for AI-praksis (artikel 5, stk. 1, litra a-g), når tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for det, f.eks. for at afværge fare eller informere forbrugere.
- Påbud og midlertidige forbud: Markedsovervågningsmyndighederne kan udstede påbud om overholdelse af forbudte AI-praksisser og midlertidige forbud mod levering, markedsføring, udstilling eller anden tilgængeliggørelse af et AI-system, hvis det vurderes at udgøre en risiko. Forbuddets varighed er begrænset til det nødvendige for at foretage undersøgelser.
Bemyndigende myndigheds beføjelser
Digitaliseringsstyrelsen kan efter forhandling med ministeren for digitalisering fastsætte nærmere regler om indførelse og gennemførelse af procedurer for vurdering, udpegning og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for tilsyn hermed. Myndigheden kan også delegere akkrediteringsfunktioner til andre offentlige myndigheder eller private institutioner.
Straffebestemmelser
Lovforslaget indfører bødestraf for overtrædelser af AI-forordningen og denne lov:
- Overtrædelse af forbudte former for AI-praksis (artikel 5, stk. 1, litra a-g) straffes med bøde.
- Aflevering af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til bemyndigede organer eller nationale kompetente myndigheder straffes med bøde.
- Manglende efterlevelse af oplysningskrav eller hindring af adgang/tekniske undersøgelser straffes med bøde.
- Manglende efterlevelse af påbud eller midlertidige forbud straffes med bøde.
- Der kan fastsættes bødestraf i forskrifter udstedt i medfør af loven.
- Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
- Forældelsesfristen for overtrædelser er fastsat til 5 år.
- Ministeren for digitalisering kan, efter forhandling med justitsministeren, fastsætte regler om administrative bødeforelæg i enkle sager.
Ikrafttrædelse og territorialbestemmelse
Loven træder i kraft den 2. august 2025. Dog finder kapitel I og II i AI-forordningen (om forbudte former for AI-praksis) anvendelse allerede fra den 2. februar 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
