Lovforslaget om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren er en administrationslov, der skal sikre, at EU's metanforordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 kan administreres og håndhæves effektivt i dansk ret. Loven finder anvendelse på metanemissioner, aktiver og aktiviteter som defineret i metanforordningens artikel 1, herunder inaktive brønde, kulminer, efterforskning og produktion af olie og naturgas, transmission og distribution af naturgas, underjordisk lagring og drift i LNG-faciliteter. Den omfatter også metanemissioner fra råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet fra tredjelande.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at udpege en kompetent myndighed, som forventes at være Energistyrelsen. Denne myndighed får ansvaret for at overvåge og håndhæve metanforordningen i Danmark. Myndigheden kan træffe afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af forordningen, og kan pålægge fysiske eller juridiske personer at afgive nødvendige oplysninger, herunder på tro og love.
Den kompetente myndighed skal føre tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og udstedte regler. Myndigheden får adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, dokumentation og optegnelser uden retskendelse, når det skønnes nødvendigt for en effektiv kontrol, især ved ikkerutinemæssige inspektioner. Myndigheden kan foretage tekniske undersøgelser og kræve kopier af dokumentation. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol.
Den kompetente myndighed kan udstede påbud om overholdelse af metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør heraf. Ved manglende efterkommelse af påbud vedrørende specifikke artikler i metanforordningen (f.eks. artikel 12, 14, 16, 20, 23, 27, 28, 29) kan myndigheden pålægge dagsbøder. Disse tvangsbøder er et gennemtvingelsesmiddel, der skal sikre efterlevelse, og bortfalder når den påbudte handling er udført. Minimumsbøden er 1.000 kr. dagligt.
Enhver, der er omfattet af metanforordningen, skal efter anmodning fra den kompetente myndighed afgive alle nødvendige oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger. Den kompetente myndighed kan desuden indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, særligt relevant for importører af fossile brændstoffer.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af den kompetente myndigheds omkostninger til administration af metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør heraf. Dette følger 'forurener-betaler-princippet'. Der forventes årlige gebyrer og særskilte gebyrer for inspektioner. Ministeren kan også fastsætte regler om betaling af et adfærdsregulerende gebyr for indgivelse af klager til den kompetente myndighed i medfør af metanforordningens artikel 7, differentieret efter klagerens type (privatperson, virksomhed, organisation).
Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myndighed skal foregå digitalt ved brug af myndighedens anviste IT-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger. Afgørelser om forhold omfattet af loven kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Ministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der henvises til i regler udstedt i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende. Ministeren skal dog fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet kan tilgås. Disse vedtagelser og specifikationer kan gælde, selvom de ikke foreligger på dansk.
Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af metanforordningen.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af den kompetente myndighed i henhold til metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør heraf. Afgørelser truffet i henhold til metanforordningens artikel 7 (klager over potentielle overtrædelser) kan dog kun indbringes for Energiklagenævnet for så vidt angår forvaltningsretlige forhold. Klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter meddelelse af afgørelsen. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Loven fastsætter bødestraf for den, der undlader at efterkomme påbud eller afgiver urigtige/vildledende oplysninger. Ministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af loven fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne. Ministeren skal desuden fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen, med et foreslået udgangspunkt på en minimumsbøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Ministeren skal også fastsætte regler om konfiskation af økonomiske fordele (fortjeneste eller undgået tab) opnået ved overtrædelse af metanforordningen. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025 og gælder ikke for Færøerne og Grønland.
