Lovforslaget om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) har til formål at etablere den nødvendige nationale lovgivningsmæssige ramme for at sikre en effektiv anvendelse og administration af EU's CBAM-forordning i Danmark. Da CBAM-forordningen er en direkte gældende EU-retsakt, supplerer denne lov de bestemmelser, der kræver nationale gennemførelsesforanstaltninger, herunder udpegning af kompetente myndigheder, fastsættelse af gebyrer, tilsyn, håndhævelse og klageadgang.
Lovens primære formål er at supplere CBAM-forordningen for at sikre dens fulde anvendelse i Danmark. Den definerer "CBAM-forordningen" som Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme og "CBAM" som en bredere betegnelse, der omfatter CBAM-forordningen, relaterede EU-retsakter samt denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeges som den kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen og er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler denne myndighed. Der er dog en mulighed for delegation, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren efter aftale med erhvervsministeren kan bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Dette giver fleksibilitet til at placere autorisationsopgaven hos en myndighed med erfaring fra lignende områder som EU's CO2-kvotesystem (ETS).
Loven giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med administrationen af CBAM. Dette er i overensstemmelse med "forurener-betaler-princippet" og indebærer, at omkostningerne potentielt kan finansieres af de virksomheder, der importerer de CO2- og energiintensive varer. Hvis autorisationsopgaven delegeres, vil erhvervsministeren også kunne opkræve gebyrer inden for sit ansvarsområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde og kan udstede påbud om overholdelse af reglerne. Enhver, der er omfattet af CBAM, har oplysningspligt og skal efter anmodning give alle nødvendige oplysninger til ministeren. Ministeren kan også fastsætte regler om opbevaring af oplysninger. Desuden kan ministeren indhente enhver nødvendig oplysning hos Skatteforvaltningen til brug for administrationen af CBAM.
Loven fastsætter, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med CBAM skal foregå digitalt og under anvendelse af ministerens anviste it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger. Ministerens afgørelser kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, og ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Dette skal sikre en effektiv og moderne administration.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og relaterede EU-retsakter inden for ministerens ansvarsområde. Denne brede bemyndigelse sikrer, at Danmark hurtigt kan tilpasse sig nye EU-retlige krav.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM. Klager over afgørelser om autorisation behandles dog af Erhvervsankenævnet. Klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter meddelelse af afgørelsen. Afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed og kan først indbringes for domstolene, når den endelige administrative afgørelse foreligger.
Loven indeholder straffebestemmelser for overtrædelser. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan desuden fastsætte straf af bøde i forskrifter udstedt i medfør af loven og er forpligtet til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Bødeniveauet for overtrædelser af påbuds- og oplysningspligten vurderes som udgangspunkt til ca. 75.000 kr. (10.000 euro), mens bøder for overtrædelse af EU-retsakter følger de specifikke bestemmelser i CBAM-forordningen og gennemførelsesforordningen, f.eks. 100 euro pr. ikke-returneret CBAM-certifikat eller 10-50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissioner.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er overtaget i henhold til deres respektive selvstyreordninger.
