Lovforslaget om supplerende bestemmelser til ecodesign- og markedsovervågningsforordningerne (ecodesignproduktloven) har til formål at fastsætte de nødvendige nationale regler for at implementere og håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ecodesignforordningen) og forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen). Loven udvider anvendelsesområdet fra primært energirelaterede produkter til at omfatte næsten alle fysiske varer, herunder komponenter og mellemprodukter, der bringes i omsætning eller tages i brug, med undtagelse af specifikke kategorier som fødevarer og lægemidler. Formålet er at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed ud fra et livscyklusperspektiv og sikre fri bevægelighed for bæredygtige produkter på det indre marked.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, efter forhandling med miljøministeren, fastsætte regler med henblik på at opfylde Danmarks EU-forpligtelser inden for lovens anvendelsesområde (§ 2). Dette inkluderer muligheden for at henvise til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer uden at indføre dem i Lovtidende, med krav om offentlig adgang til disse oplysninger (§ 3).
Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kan udpege private og offentlige virksomheder samt myndigheder som bemyndigede organer til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til ecodesignforordningen (§ 4). Der kan fastsættes regler for udpegning, akkreditering og kontrol af disse organer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det sprog, som produktoplysninger og oplysninger anmodet af Sikkerhedsstyrelsen skal foreligge på. Det forventes, at dansk vil være et krav for produktoplysninger, mens oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen kan være på dansk, norsk, svensk eller engelsk (§ 5).
Sikkerhedsstyrelsen er den primære kontrolmyndighed for overholdelse af loven, ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen (§ 6, stk. 1). Dog fører klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren kontrol med bemyndigede organer (§ 6, stk. 2), og miljøministeren fører kontrol med regler om grønne offentlige udbud (§ 6, stk. 3).
Erhvervsdrivende har oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen og skal give alle nødvendige oplysninger til kontrol, herunder for at fastslå ansvar for et produkt (§ 7). Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle og samkøre oplysninger fra offentlige myndigheder, offentligt tilgængelige kilder og ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra private virksomheder og organisationer (§ 8).
Sikkerhedsstyrelsen kan udtage ethvert produkt til måling og afprøvning, herunder ved brug af skjult identitet, uden betaling. Erhvervsdrivende skal efter anmodning udføre eller facilitere måling og afprøvning af deres produkter, og afholder udgifterne, hvis der konstateres manglende overensstemmelse (§ 9).
Sikkerhedsstyrelsen har adgang til erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at udtage produkter til kontrol. De kan foretage tekniske undersøgelser på stedet, fotografere, optage video og medtage prøver. Politiet yder om nødvendigt bistand (§ 10).
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelse om forbud mod at bringe et produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt på markedet eller tage det i brug, hvis det ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kommissionen og medlemsstater underrettes om sådanne afgørelser (§ 11).
Der kan udstedes påbud til erhvervsdrivende om at:
Sikkerhedsstyrelsen kan også påbyde enhver erhvervsdrivende med tilknytning til et produkt at bidrage til at begrænse og forhindre risici (§ 13).
For onlinemarkedspladser kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde ændring eller fjernelse af indhold, der henviser til ikke-overensstemmende produkter, eller at vise advarsler til slutbrugere (§ 14). Hvis et påbud ikke efterkommes, eller der gentagne gange sælges produkter med alvorlig risiko, kan retten efter Sikkerhedsstyrelsens begæring træffe kendelse om blokering af onlinemarkedspladsen. Udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå med håndhævelsen, og Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge tvangsbøder for at gennemtvinge dette (§§ 15-16).
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om ikke-overensstemmende produkter for at beskytte slutbrugernes interesser, herunder identifikation, risikoens art, trufne foranstaltninger og hvordan offentligheden bør forholde sig (§ 17).
Erhvervsministeren kan delegerede kontrolbeføjelser til sagkyndige institutioner, organisationer eller virksomheder, med ministeriel kontrol og mulighed for videregivelse af kontrolresultater (§ 18).
Digital kommunikation kan gøres obligatorisk for forhold omfattet af loven, med mulighed for at fastsætte krav til IT-systemer og formater (§ 19).
Afgørelser truffet efter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (§ 20, stk. 1). Dog kan klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren fastsætte regler for klageadgang over bemyndigede organer (§ 20, stk. 2). Forbud og påbud kan af den berørte part forlanges indbragt for domstolene inden 4 uger, og retten kan bestemme, at anmodningen har opsættende virkning (§ 20, stk. 3-4).
Overtrædelse af forbud eller påbud straffes med bøde, og selskaber m.v. kan pålægges strafansvar. Der kan også fastsættes bødestraf i forskrifter udstedt efter loven (§ 21).
Loven træder i kraft den 1. juli 2025 (§ 22).
Den eksisterende lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter ændres for at afskære administrativ klageadgang og fjerne visse bestemmelser, så den stemmer overens med den nye lov (§ 23).
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland (§ 24).
