Lovforslaget har til formål at erstatte den eksisterende lov fra 1992 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup. Den nye lov skal skabe mere moderne og fleksible rammer for lufthavnens udvikling, så den løbende kan tilpasses fremtidens behov, samtidig med at lufthavnens funktion som vital infrastruktur for Danmark sikres. Forslaget er en udmøntning af en politisk aftale fra december 2021.
Lovforslaget fastslår, at al fremtidig udbygning af lufthavnen skal ske inden for det nuværende areal, som er defineret på et kort i lovens bilag 1. Formålet er at undgå, at yderligere arealer på Amager inddrages til lufthavnsformål.
Loven indfører desuden et forbud mod at formindske lufthavnens areal ved frasalg eller ubetinget langtidsudlejning. Dette skal sikre, at arealet forbliver reserveret til lufthavnsdrift. Transportministeren kan dog i særlige tilfælde dispensere fra dette forbud, f.eks. for mindre, yderliggende arealer, der ikke vurderes at være relevante for fremtidig lufthavnsdrift.
For at sikre tilstrækkelig kapacitet og høj regularitet fastsætter loven et minimumskrav til lufthavnens banesystem. Det skal bestå af:
Denne bestemmelse sikrer bevarelsen af tværbanen, men giver samtidig fleksibilitet til at ændre dens placering og udformning. Dette åbner for muligheden for at flytte banen, så starter og landinger ind over København by fra denne bane kan ophøre, hvilket kan have positive miljømæssige konsekvenser for de berørte byområder.
Lufthavnens areal opdeles i tre nye afsnit (nord, øst og syd), hvilket er en forenkling fra de tidligere fire afsnit. Loven fastsætter nye, mere fleksible rammer for, hvad de enkelte afsnit må anvendes til.
Hovedprincippet er, at arealerne skal anvendes til anlæg, bygninger og faciliteter, der har tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen. Dette omfatter alt fra terminaler, hangarer og værksteder til hoteller, konferencefaciliteter og butikker. Formålet er at forhindre, at arealet anvendes til formål uden relation til lufthavnen, som f.eks. kasinoer eller forlystelsesparker.
Der er dog undtagelser for visse yderligt beliggende områder, som er adskilt fra de primære lufthavnsområder. Her vil arealanvendelsen alene være reguleret af den almindelige planlovgivning.
Nedenfor er en oversigt over den primære anvendelse af de nye afsnit:
| Afsnit | Primær Anvendelse | Særlige Bestemmelser |
|---|---|---|
| Nordafsnittet | Passagerterminaler, standpladser, passagervendte funktioner (butikker, restauranter, hoteller). | Skal placeres og indrettes med direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik for at sikre god tilgængelighed. |
| Østafsnittet | Luftfragtfaciliteter, standpladser for fragtfly og øvrige logistikrelaterede funktioner. | Formålet er at samle og optimere håndteringen af luftfragt. |
| Sydafsnittet | En sammenlægning af de tidligere syd- og vestafsnit. Anvendes til diverse lufthavnsrelaterede aktiviteter som hangarer, værksteder og kontorer. | Underlagt den generelle regel om lufthavnsrelateret anvendelse. |
Loven viderefører en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler for varetagelse af miljøhensyn i forbindelse med lufthavnens drift og udvikling. Dette skal ske efter forhandling med ministeren for landdistrikter og miljøministeren. Bestemmelsen sikrer, at der kan laves en afvejning mellem lufthavnens udvikling og beskyttelsen af det omgivende miljø, f.eks. i forhold til støj og luftkvalitet.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024 og ophæver samtidig den hidtidige udbygningslov fra 1992.
En vigtig overgangsregel sikrer, at eksisterende lovlig anvendelse af arealerne kan fortsætte, selvom den ikke er i overensstemmelse med den nye lov. Dette betyder i praksis, at eksisterende bygninger og lejemål kan fortsætte uændret, indtil der sker en planmæssigt ændret anvendelse af det pågældende areal.
