Forslag til Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed

Lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf. Dette sker på baggrund af en politisk aftale fra april 2024. Loven skal sikre, at offentligt ansatte kan deltage i den offentlige debat uden at frygte negative ansættelsesretlige konsekvenser, medmindre specifikke undtagelser gør sig gældende.

Anvendelsesområde (§ 1)

Loven gælder for ansatte ved alle dele af den offentlige forvaltning, hvilket omfatter statslige, regionale og kommunale forvaltningsmyndigheder, særlige nævn og råd. Derudover omfatter loven ansatte ved:

• Selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov (f.eks. visse gymnasieskoler, ATP).
• Selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, men som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol (f.eks. sociale institutioner med driftsoverenskomst).

Ved offentligt ansatte forstås personer, der er ansat ved de nævnte myndigheder og institutioner. Dette inkluderer også ledelsen. Loven omfatter dog ikke privatansatte vikarer, medlemmer af regionsråd og kommunalbestyrelser, samt ansatte ved domstolene, Procesbevillingsnævnet og Folketinget med tilhørende myndigheder og institutioner, da disse ikke henhører til den sædvanlige definition af offentligt ansatte.

Ytringsfrihedens Indhold og Begrænsninger (§ 2)

Hovedregel: Offentligt ansatte må ikke mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner (f.eks. disciplinærstraf, afskedigelse, undladelse af løntillæg, ændring i arbejdsområde) på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne. De må heller ikke hindres i at fremsætte sådanne ytringer.

Ytringer på egne vegne defineres som ytringer fremsat som privatperson, som modtageren ikke vil kunne opfatte som udtryk for myndighedens synspunkt. Der kan være behov for at præcisere, at man ytrer sig på egne vegne, især for højtstående ansatte eller ved brug af arbejdsmail. Normalt er det ikke nødvendigt ved brug af private profiler på sociale medier. Beskyttelsen omfatter alle former for ytringer uanset formidlingsform (tekst, tale, billeder, faglige beskrivelser, politiske holdninger m.v.).

Undtagelser fra ytringsfriheden (§ 2, stk. 2): Ytringsfriheden gælder ikke, hvis:

• Ytringen indeholder fortrolige oplysninger (nr. 1): Dette omfatter oplysninger, der er strafbare at videregive eller udnytte efter straffelovens bestemmelser om tavshedspligt (§ 152) eller anden lovgivning. Fortrolige oplysninger kan være personlige forhold eller oplysninger, der er nødvendige at hemmeligholde af hensyn til offentlige eller private interesser. Oplysninger om egne ansættelsesforhold er dog normalt ikke fortrolige. Videregivelse kan være berettiget, hvis der foreligger samtykke, eller hvis det sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv (§ 152 e).
• Ytringen er freds- eller ærekrænkende (nr. 2): Ytringer i strid med straffelovens kapitel 27, f.eks. injurierende udtalelser eller videregivelse af rent private forhold, er ikke beskyttet.
• Ytringen er fremsat i urimelig grov form, eller der er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den offentligt ansattes eget arbejdsområde (nr. 3): Offentligt ansatte må gerne udtale sig kritisk, men ikke i en urimelig grov form (udskældende, hånende, latterliggørende) eller med bevidst eller groft uagtsomt ukorrekte oplysninger. Satire, sarkasme og polemiske vendinger er dog tilladt, så længe ytringen ikke bliver åbenbart urigtig eller urimelig grov.
• Hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det (nr. 4): Denne begrænsning gælder primært for centralt placerede medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen, og vedrører sager inden for den pågældendes eget arbejdsområde. Adgangen til at udtale sig kan være snævrere, inden en beslutning er truffet. Offentligt ansatte har dog en vidtgående adgang til at udtale sig om ressourcemæssige spørgsmål, der har betydning for deres ansættelses- og arbejdsforhold.

Følgevirkninger af lovlig ytring: Selvom en ytring er lovlig, kan følgevirkninger som f.eks. samarbejdsvanskeligheder i visse tilfælde danne grundlag for negative ledelsesreaktioner. Dette kræver dog, at vanskelighederne er betydelige, kan tilskrives den pågældende, er søgt løst med mindre indgribende foranstaltninger, og at der foreligger et særligt sikkert bevismæssigt grundlag.

Ikrafttrædelse (§ 3)

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Geografisk Anvendelsesområde (§ 4)

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det arbejds- og ansættelsesretlige område er overtaget af disse selvstyrende områder.