Dette lovforslag har til formål at modernisere og tydeliggøre lovgrundlaget for Nemkonto og Nemkontosystemet, som har været i brug i over 20 år. Formålet er at tilpasse loven til den teknologiske og finansielle udvikling, præcisere rettigheder og pligter for brugere og udbetalere, samt at skabe nye muligheder i det kommende Nemkontosystem. Lovforslaget viderefører mange eksisterende regler, men introducerer også væsentlige ændringer, herunder udvidelse af mulige kontotyper og en gradvis afvikling af ventekontoordningen.
Lovforslaget definerer centrale begreber for at sikre klarhed. En Nemkonto er en konto, som betalingsmodtageren har anvist til offentlige udbetalinger. Nemkontosystemet er det samlede system for information om Nemkonti og ydelsesspecifikke konti samt relaterede funktioner. En privatperson agerer udelukkende på egne vegne, mens en juridisk enhed omfatter fysiske personer som arbejdsgivere/selvstændige, juridiske personer (danske/udenlandske), truster, statslige/regionale/kommunale enheder. En betalingsmodtager er den tiltænkte modtager af pengebeløb. En ydelsesspecifik konto er en konto til en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbetaler. Anvise betyder at udpege en konto. En betalingsordre er en instruktion fra en offentlig udbetaler via Nemkontosystemet. En komplet betalingsordre er en betalingsordre, hvor udbetaleren selv har påført kontooplysninger. Et kontoopslag er et opslag foretaget af en privat udbetaler via en privat kontoformidler for at få oplyst en Nemkonto.
Anvisning af Nemkonti: Privatpersoner med personnummer og bopæl i Danmark, samt juridiske enheder med CVR- eller SE-nummer, skal så vidt muligt anvise en Nemkonto senest ved første udbetaling fra en offentlig udbetaler. Dette er en præcisering af, at pligten ikke er absolut. Privatpersoner kan kun have én Nemkonto, mens juridiske enheder kan anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P- eller SE-numre efter aftale med den offentlige udbetaler.
Anvisning af ydelsesspecifikke konti: Betalingsmodtagere kan anvise en eller flere ydelsesspecifikke konti til specifikke ydelser fra bestemte offentlige udbetalere. Den offentlige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart.
Konti der kan anvises: Udover danske pengeinstitutter og EU-/EØS-kreditinstitutter, kan konti i danske, færøske og EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitutter, samt tredjelandskreditinstitutter, nu anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti, forudsat de er kontoførende udbydere af betalingskonti. Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderligere regler for kontotyper og identifikationer.
Virkningstidspunkt for anvisning, ændring og sletning: En anvisning, ændring eller sletning af en konto i Nemkontosystemet har senest virkning for betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens konto den femte bankdag efter registrering som aktiv eller ophørt. For udenlandske konti kan virkningstidspunktet være senere.
Anvisning, ændring og sletning af konti: Ministeren for digitalisering fastsætter regler for, hvordan betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette konti, herunder krav om aktivering af anviste eller ændrede konti. Digitaliseringsstyrelsen kan også slette Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti under visse omstændigheder, f.eks. ved dødsfald eller ophør af juridisk enhed.
Definition af offentlige udbetalere: Omfatter myndigheder inden for den offentlige forvaltning, domstolene, samt institutioner, foreninger og fonde, hvis udgifter dækkes af statstilskud eller lignende, eller som modtager væsentlig statslig støtte. Også selvejende institutioner med driftsbudget på bevillingslov eller driftsoverenskomst med kommune/region er omfattet. Folketinget og dets institutioner kan efter anmodning også omfattes.
Fravigelse af lovens regler: Offentlige udbetalere er ikke omfattet af lovens bestemmelser, hvis andet følger af anden lovgivning. Kommuner/regioner og vedkommende minister kan undtage visse offentlige udbetalere fra pligten til at anvende Nemkontosystemet, hvis der er sagligt og proportionalt grundlag herfor.
Offentlige udbetaleres indberetning: Offentlige udbetalere kan, og i visse tilfælde skal, på anmodning fra betalingsmodtagere indberette anvisning, ændring og sletning af Nemkonti og ydelsesspecifikke konti. Offentlige udbetalere kan låse ydelsesspecifikke konti efter anmodning eller hvis anden lovgivning giver hjemmel hertil.
Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet: Offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosystemet til betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto og skal anskaffe systemet fra Digitaliseringsstyrelsen. Anvendelsen er vederlagsfri, men tilslutningsgebyrer kan opkræves. Offentlige udbetalere er dog ikke forpligtede til at anvende systemet, hvis andet følger af anden lovgivning.
Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger: Betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto er rette betalingssted, medmindre en anden konto er anvist. Hvis betalingsmodtageren ikke har anvist en konto, skal den offentlige udbetaler sikre udbetaling på anden måde (f.eks. kontant). Betalingsmodtageren bærer risikoen for forsinket betaling, hvis det skyldes manglende anvisning af konto eller manglende medvirken. Betalinger til udenlandske konti anses for rettidige, selvom de er modtageren i hænde senere, hvis de ekspederes rettidigt. Meromkostninger ved udenlandske overførsler kan fratrækkes.
Modregning og udbetaling til rettighedshavere: Udbetaling til betalingsmodtagerens konto finder ikke sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af beløbet til modregning i gæld eller udbetaling til rettighedshavere. Overførsel til told- og skatteforvaltningen sker med frigørende virkning for den offentlige udbetaler. Told- og skatteforvaltningen anses som offentlig udbetaler ved udbetaling af overskydende beløb.
Private udbetalere: Private udbetalere med bopæl/hjemsted i Danmark, EU-/EØS-lande eller Færøerne kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet via en privat kontoformidler, når oplysningerne skal bruges til en udbetaling, og Nemkontoen er rette betalingssted. Betalingsmodtageren kan til enhver tid fravælge udbetaling til Nemkontoen. Ministeren kan fastsætte regler for kontoopslag, erstatningsansvar og udelukkelse.
Private kontoformidlere: Visse finansielle virksomheder (pengeinstitutter, betalings-/e-pengeinstitutter, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) kan efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. De kan foretage kontoopslag på vegne af private udbetalere. Ministeren kan fastsætte yderligere regler for tilslutning, anvendelse, gebyrer, erstatningsansvar og udelukkelse.
Operatører af finansielle digitale infrastrukturer: Virksomheder udpeget af Finanstilsynet som operatører af finansiel digital infrastruktur (eller tilsvarende i EU/EØS) kan tilsluttes Nemkontosystemet på vegne af private kontoformidlere efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen. Ministeren kan fastsætte yderligere regler for tilslutning, anvendelse, gebyrer, erstatningsansvar og udelukkelse.
Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at visse finansielle institutter frivilligt kan tilslutte sig en ordning om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet. For danske penge- og betalings-/e-pengeinstitutter kan det gøres obligatorisk. Disse forpligtelser kan omfatte indberetning af Nemkonti og opdatering af oplysninger. Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte til institutterne for at udføre disse opgaver, under overholdelse af EU's statsstøtteregler.
Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og ansvarlig for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Systemet stilles til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere. Digitaliseringsstyrelsen kan udpege andre til at varetage opgaverne.
Alle involverede parter er underlagt tavshedspligt vedrørende teknisk og sikkerhedsmæssig indretning samt processer for drift og vedligeholdelse af Nemkontosystemet.
Digitaliseringsstyrelsen kan behandle nødvendige oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet og er dataansvarlig herfor. Oplysninger kan indhentes fra told- og skatteforvaltningen, CPR og CVR. Ministeren kan fastsætte regler for behandling og videregivelse af oplysninger, herunder til kontrol- og tilsynsopgaver.
Digitaliseringsstyrelsen kan tildele økonomisk kompensation til privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl eller uberettiget anvisning/ændring af en konto i Nemkontosystemet. Det er en betingelse, at forholdet er anmeldt til politiet. Kompensationen svarer til det manglende beløb og nedsættes, hvis tabet dækkes på anden vis. Ansøgning skal indgives digitalt snarest muligt og senest 13 måneder efter udbetalingen. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatpersonens krav mod skadevolder.
Ventekontoen, en statsejet konto til udbetalinger til betalingsmodtagere uden Nemkonto, afvikles. Fra 1. juli 2025 kan der som udgangspunkt ikke overføres pengebeløb til ventekontoen, dog med undtagelse for told- og skatteforvaltningen. Krav på pengebeløb overført før 1. juli 2025 forældes tidligst 1. juli 2028 og tilskrives ikke renter fra denne dato. Disse krav kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Indestående beløb kan indtægtsføres i staten, hvis der ikke gøres krav på dem inden 1. juli 2028, medmindre de anvendes til dækning af gæld til det offentlige. Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav ved anvisning af Nemkonto eller anden konto.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Der er overgangsbestemmelser for private udbetalere og private betalingsformidlere, der ikke opfylder de nye geografiske eller virksomhedstypekrav, som giver dem mulighed for at fortsætte med at foretage kontoopslag/være tilsluttet indtil 30. juni 2026. Eksisterende regler fastsat i medfør af den tidligere lov om offentlige betalinger m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lovforslaget medfører ændringer i lov om offentlige betalinger m.v., herunder ophævelse af flere paragraffer vedrørende Nemkonto, samt ændringer i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige for at afspejle de nye regler om modregning og udbetaling til rettighedshavere.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
| Parti | Holdning | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Socialdemokratiet (S) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Venstre (V) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Danmarksdemokraterne (DD) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Liberal Alliance (LA) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Moderaterne (M) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Enhedslisten (EL) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Dansk Folkeparti (DF) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Radikale Venstre (RV) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Alternativet (ALT) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Sambandsflokkurin (SP) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | For | Indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag |
| Borgernes Parti (BP) | Ingen indstilling | Ikke medlem af udvalget |
| Naleraq (N) | Ingen indstilling | Ikke medlem af udvalget |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | Ingen indstilling | Ikke medlem af udvalget |
| Javnaðarflokkurin (JF) | Ingen indstilling | Ikke medlem af udvalget |
Samlet vurdering: Der er bred enighed i udvalget. Hele udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Der er ingen politiske bemærkninger eller dissens i betænkningen.
Betænkningen indeholder ingen politiske bemærkninger fra partierne. Dette indikerer, at lovforslaget om modernisering af Nemkontoloven har bred tværpolitisk opbakning uden væsentlig politisk uenighed. Lovforslaget er af overvejende teknisk-administrativ karakter, hvilket forklarer den brede konsensus.
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til ministeren for digitalisering, som alle er besvaret, men indholdet af disse fremgår ikke af betænkningen.
Ministeren for digitalisering har stillet 7 ændringsforslag, som alle er tiltrådt af udvalget. Samtlige ændringsforslag er af sproglig, lovteknisk eller præciserende karakter — ingen af dem ændrer lovforslagets materielle indhold:
Lovforslaget blev vedtaget den 27. maj 2025 og fremstår i alt væsentligt uændret i forhold til det oprindelige forslag.
Den vedtagne lovtekst følger den samme struktur (13 kapitler, §§ 1-38) og indhold som beskrevet i den oprindelige sammenfatning. De centrale elementer er bevaret:
| Område | Observation |
|---|---|
| § 5 – Kontotyper | Den vedtagne tekst inkluderer eksplicit færøske og grønlandske pengeinstitutter (nr. 5) og færøske betalings-/e-pengeinstitutter (nr. 6) som selvstændige kategorier. Den oprindelige sammenfatning nævnte kun "danske, færøske og EU/EØS"-institutter mere generelt. |
| § 17, stk. 2 – Private udbetalere | Geografisk afgrænsning inkluderer eksplicit Færøerne ud over Danmark og EU/EØS. |
| § 18 – Private kontoformidlere | Den vedtagne tekst specificerer eksplicit (stk. 2, nr. 4) som mulige private kontoformidlere – dette var ikke fremhævet i den oprindelige sammenfatning. |
| § 19 – Operatører af finansielle digitale infrastrukturer | Et helt nyt aktørbegreb, der giver operatører af finansiel digital infrastruktur mulighed for at tilsluttes nemkontosystemet på vegne af private kontoformidlere. Dette kapitel 4-tilføjelse var ikke nævnt i den oprindelige sammenfatning. |
| § 26, stk. 3 – Kompensationsordning | Den vedtagne tekst indeholder en detaljeret undtagelse for personer med psykisk sygdom eller nedsat funktionsevne, som kan få kompensation selv ved grov uagtsomhed – med undtagelse for selvforskyldt beruselse. Denne nuance var ikke i sammenfatningen. |
| § 31, stk. 7 – Ventekonto og gæld | Uafhentede midler på ventekontoen kan overføres til told- og skatteforvaltningen til dækning af forfalden offentlig gæld – en specifik mekanisme der ikke var detaljeret i sammenfatningen. |
| § 32 – Told- og skatteforvaltningens fortsatte brug | Told- og skatteforvaltningen kan fortsat foretage udbetalinger til ventekontoen efter 1. juli 2025, med en 3-årig forældelsesfrist. Dette er en undtagelse fra den generelle afvikling. |
| § 22 – Grønland | Ministeren kan stille nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder – en specifik bestemmelse. |
Lovforslaget ser ud til at være vedtaget uden væsentlige ændringsforslag. De forskelle, der kan observeres, skyldes primært, at den oprindelige sammenfatning var en forkortet gengivelse og ikke medtog alle detaljer. Den vedtagne lovtekst indeholder ingen tegn på strukturelle ændringer, tilføjede eller fjernede kapitler/paragraffer i forhold til det forventede indhold fra det oprindelige forslag.
Særligt bemærkelsesværdigt er dog den eksplicitte medtagelse af operatører af finansielle digitale infrastrukturer (§ 19) og den detaljerede kompensationsordning med undtagelser for psykisk sårbare (§ 26, stk. 3), som kan have været genstand for præciseringer under udvalgsbehandlingen.
