Forslag til Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark

Dette lovforslag har til formål at muliggøre en omfattende modernisering af Køge Bugt Strandpark. Formålet er at skabe rammer for etablering af nye anlæg og faciliteter til gavn for det almene friluftsliv og rekreative formål, samtidig med at der tages hensyn til kystlandskabet, områdets natur og risikoen for oversvømmelse og erosion. Loven finder anvendelse på specifikke anlæg inden for nærmere afgrænsede områder i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner, som detaljeret fremgår af lovens bilag 1-7.

Formål og Anvendelsesområde

Lovens primære formål er at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur og risiko for oversvømmelse og erosion. Loven finder anvendelse på de anlæg inden for de indtegnede områder, der er specificeret i bilag 1-7, som dækker de fem involverede kommuner.

Fravigelse af Lov om Planlægning

Lovforslaget indebærer væsentlige fravigelser fra planloven for at lette moderniseringen:

• Lokalplanforslag for anlæg inden for Køge Bugt Strandpark (bilag 1) skal indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter for at varetage hensyn til internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter.
• Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg i bilag 3-7 finder planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 (krav om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering) og § 11 f, stk. 4 (vurdering af fremtidige bebyggelsesforhold i kystnære byzoner) ikke anvendelse.
• Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.
• Eksisterende anlæg, der skal fjernes, skal senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye anlæg.
• Nye anlæg skal udformes og placeres i overensstemmelse med kravene i bilag 3-7, herunder placering i byggefelter eller i tilknytning til eksisterende anlæg.
• For anlæg, der kan være oversvømmelsestruede (jf. bilag 2), skal kommunalbestyrelsen sikre, at de placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg kan bygges ind i klitten på landsiden, hvis klittens minimumsbredde opretholdes, og kystbeskyttelsens funktion ikke nedsættes.
• Kommunalbestyrelsen skal indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren (Miljøstyrelsen) inden offentliggørelse af et planforslag for oversvømmelsestruede anlæg. Dette skal sikre, at anlægsarbejde og drift ikke skader diger og klitter, at byggeriet er robust over for oversvømmelse og erosion, og at vedligeholdelse og udvidelse af kystbeskyttelsen fortsat er mulig.

Fravigelse af Lov om Naturbeskyttelse

Loven fraviger krav om dispensation fra naturbeskyttelsesloven for visse anlæg og stier:

• Etablering af de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) eller § 65 b, stk. 1 (strandbeskyttelseslinjen) i lov om naturbeskyttelse.
• Stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, kræver heller ikke dispensation, når de forbinder områder eller anlæg, eller ved ændring af eksisterende stier (jf. bilag 1).

Forholdet til Lov om Kystbeskyttelse

• Inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 kan miljøministeren (Miljøstyrelsen) efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, alene meddele tilladelse til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag, dog senest den 1. juli 2030. Dette betyder, at kommunerne har en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at søge om tilladelse til de specificerede anlæg.
• Miljøministeren kan dog efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet end de i bilagene nævnte, f.eks. hvis kommunen ikke ansøger om de specificerede anlæg inden fristen.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.