Dette lovforslag etablerer det formelle lovgrundlag for Kulturens Analyseinstitut. Instituttet oprettes som en uafhængig, offentlig selvejende institution med det formål at styrke vidensgrundlaget om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for samfundet. Lovforslaget fastlægger instituttets formål, opgaver, økonomiske rammer, ledelsesstruktur og ikrafttrædelse.
Formål og Opgaver
Lovens primære formål er at skabe et uafhængigt institut, der kan levere overblik og indsigt i kunst- og kulturområdet til gavn for alle aktører i sektoren. Instituttets arbejde skal baseres på evidens- og faktabaserede undersøgelser.
Instituttets specifikke opgaver omfatter:
- At skabe indsigt i sammenhængen mellem kunst, kultur og samfund.
- At bidrage kvalificeret til den kulturpolitiske debat.
- At sammenfatte og perspektivere relevant national og international forskning.
- At vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
- At gennemføre egne uafhængige analyser, udredninger og evalueringer.
- At stille resultater, data og spørgeskemaer frit til rådighed for offentligheden (med undtagelse af rekvirerede opgaver).
- At formidle viden på en tilgængelig måde.
- At inspirere og levere værktøjer til kulturlivets aktører.
- At fremme og facilitere dialog på tværs af kultursektoren, blandt andet gennem årlige arrangementer eller netværksfora.
Juridisk Status og Økonomi
Kulturens Analyseinstitut etableres som en offentlig selvejende institution, hvilket betyder, at det er en del af den offentlige forvaltning og underlagt bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Økonomien er baseret på følgende principper:
- Statsligt tilskud: Staten yder et årligt driftstilskud. For perioden 2023-2025 er der afsat 8,0 mio. kr. årligt.
- Rekvirerede opgaver: Instituttet kan mod betaling udføre opgaver for eksterne parter, såsom analyser og udredninger, så længe det er i overensstemmelse med instituttets formål og uafhængighed. Resultater fra disse opgaver er ikke omfattet af kravet om gratis offentliggørelse.
- Andre indtægter: Instituttet kan modtage gaver fra fonde, indtjening fra udgivelser og deltagerbetaling ved konferencer. Disse indtægter skal bruges til at opfylde instituttets formål.
For at sikre, at det statslige tilskud ikke bruges til at krydssubsidiere kommercielle aktiviteter, er der et krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem indtægter fra rekvirerede opgaver og instituttets kerneopgaver.
Ledelse og Organisation
Instituttets ledelsesstruktur er opbygget for at sikre faglighed og uafhængighed.
- Bestyrelse: Instituttet ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, inklusive en bestyrelsesleder, som alle udpeges af kulturministeren. Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode med forskudte udskiftninger for at sikre kontinuitet. Bestyrelsen skal samlet set repræsentere kompetencer inden for bl.a. ledelse, økonomi, kulturpolitik, forskning og statistik.
- Rådgivende panel: Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel med repræsentanter fra kulturlivet. Panelet skal inddrages i dialog om instituttets virke mindst to gange årligt.
- Direktør: Den daglige ledelse varetages af en direktør, som ansættes og afskediges af bestyrelsen. Direktøren er ansvarlig for den daglige drift og for at ansætte og afskedige instituttets øvrige personale.
Øvrige Bestemmelser
- Nedlæggelse: Hvis instituttet nedlægges, overgår dets nettoformue til staten eller et andet formål godkendt af kulturministeren.
- Territorial gyldighed: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023. Ved ikrafttrædelsen ophæves den tidligere tekstanmærkning på finansloven, som hidtil har udgjort det midlertidige grundlag for instituttet.
