Dette lovforslag har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet). Formålet er at fremme et velfungerende sekundært marked for misligholdte lån (Non-Performing Loans) udstedt af kreditinstitutter. Ved at skabe en ensartet og betryggende ramme for overførsel af disse lån, sigter loven mod at styrke den finansielle stabilitet. Samtidig indføres en række beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at låntagernes rettigheder varetages, når deres lån overdrages.
Lovforslaget finder anvendelse på kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. En kreditservicevirksomhed er en juridisk person, der på vegne af en kreditkøber forvalter og inddriver misligholdte kreditaftaler. En kreditkøber er en person eller virksomhed (undtagen et kreditinstitut), der køber rettighederne til en misligholdt kreditaftale.
Loven undtager visse aktører og aktiviteter, herunder:
For at drive kreditservicevirksomhed i Danmark kræves en tilladelse fra Finanstilsynet. For at opnå tilladelse skal en virksomhed opfylde en række betingelser:
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, hvis virksomheden f.eks. ikke længere opfylder betingelserne, har givet urigtige oplysninger eller groft tilsidesætter sine pligter.
Lovforslaget regulerer samspillet mellem de forskellige parter på markedet for misligholdte lån.
| Aktør | Centrale Forpligtelser |
|---|---|
| Kreditinstitut (sælger) | - Oplysningspligt over for potentiel kreditkøber før salg (§ 15).<br>- Rapporteringspligt til Finanstilsynet om salg af misligholdte lån (§ 15).<br>- Undtaget fra bankernes tavshedspligt vedrørende salget (§ 44). |
| Kreditkøber (køber) | - Skal udpege en godkendt kreditservicevirksomhed til at håndtere lån fra forbrugere (§ 16).<br>- Underretningspligt til Finanstilsynet om den udpegede servicevirksomhed (§ 17).<br>- Rapporteringspligt til Finanstilsynet ved videresalg (§ 19).<br>- Skal overholde regler om god skik (§ 20, § 21).<br>- Tredjelandskreditkøbere skal udpege en EU-repræsentant (§ 18). |
| Kreditservicevirksomhed | - Skal have tilladelse fra Finanstilsynet (§ 3).<br>- Ledelsen skal opfylde egnetheds- og hæderlighedskrav (§ 7).<br>- Skal indgå en detaljeret kreditserviceaftale med kreditkøber (§ 9).<br>- Skal overholde regler om god skik og beskytte låntagere (§ 20, § 21).<br>- Skal have en klageprocedure (§ 11) og en whistleblowerordning (§ 22).<br>- Kan operere grænseoverskridende i EU via "pas-ordning" (Kap. 3). |
Et centralt element i loven er beskyttelsen af låntagere. Kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Dette indebærer bl.a. at:
Før den første gældsinddrivelse skal låntageren modtage en skriftlig meddelelse med klare oplysninger om overførslen, kontaktoplysninger på den nye kreditor (kreditkøber) og den ansvarlige servicevirksomhed, skyldige beløb og klagemuligheder.
Loven etablerer en pas-ordning, der tillader en kreditservicevirksomhed med tilladelse i ét EU-land at levere tjenesteydelser i andre EU-lande. Dette kræver en notifikationsprocedure, hvor hjemlandets tilsynsmyndighed (i Danmark, Finanstilsynet) informerer værtslandets myndighed.