Lovforslaget har til formål at modernisere den juridiske ramme for Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, kendt som KommuneKredit. Den centrale ændring er overførslen af tilsynsansvaret fra Indenrigs- og Boligministeriet til Finanstilsynet. Dette medfører, at KommuneKredit underlægges en række regler fra lov om finansiel virksomhed og tilhørende EU-forordninger, som er tilpasset foreningens særlige forretningsmodel og risikoprofil.
Formål og Virksomhed
Lovforslaget viderefører KommuneKredits primære formål, som er at yde lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber inden for de rammer, som indenrigs- og boligministeren fastsætter. Medlemskab er fortsat knyttet til låntagning eller hæftelse for lån, og medlemmerne hæfter direkte og solidarisk for foreningens forpligtelser.
En væsentlig nyskabelse er, at KommuneKredit får mulighed for at yde lån og finansiel leasing til grønlandske og færøske kommuner samt visse kommunale enheder. Dette er betinget af en fuld garanti fra den danske stat. Disse låntagere bliver dog ikke medlemmer af foreningen og påtager sig dermed ikke den solidariske hæftelse.
Tilsyn og Regulering
Den mest markante ændring er, at Finanstilsynet overtager tilsynet med KommuneKredit. Dette indebærer, at Finanstilsynet fremover skal:
- Godkende foreningens vedtægter.
- Føre tilsyn med overholdelsen af loven og de tilhørende regler.
- Modtage indberetninger og gennemføre inspektioner.
Som en konsekvens af tilsynsoverdragelsen pålægges KommuneKredit et årligt gebyr til Finanstilsynet.
| Tilsynsgebyr | Beløb |
|---|
| Årligt grundbeløb til Finanstilsynet | 850.000 kr. |
Ledelse og Styring
Reglerne for ledelse og styring styrkes markant ved at lade en række bestemmelser fra lov om finansiel virksomhed finde anvendelse. Dette omfatter:
- Egnetheds- og hæderlighedskrav (fit and proper) for medlemmer af bestyrelse og direktion, som skal godkendes af Finanstilsynet.
- Krav om at bestyrelsen samlet set besidder tilstrækkelig viden og erfaring.
- Lovfæstelse af kravet om mindst to uafhængige medlemmer i bestyrelsen.
- Pligt til at etablere en whistleblowerordning for ansatte.
- Indførelse af regler for outsourcing af aktiviteter.
Kapitalforhold og Finansielle Risici
Lovforslaget opdaterer og styrker rammerne for håndtering af finansielle risici:
- Kapitalkrav: Egenkapitalkravet på mindst 1 pct. af de samlede forpligtelser videreføres. Finanstilsynet får dog bemyndigelse til at pålægge foreningen at foretage nedskrivninger af aktiver.
- Efterstillet kapital: KommuneKredit får mulighed for at optage efterstillet kapital med Finanstilsynets godkendelse for at styrke kapitalgrundlaget. Erhvervsministeren kan godkende, at medlemmerne ikke hæfter for denne kapital.
- Likviditetsrisiko: Der indføres moderne likviditetskrav i overensstemmelse med EU-reglerne (CRR), herunder Liquidity Coverage Ratio (LCR) og Net Stable Funding Ratio (NSFR).
- Markeds- og modpartsrisiko: Der indføres krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en politik for markeds- og modpartsrisici, som skal godkendes af Finanstilsynet. Den samlede markedsrisiko må ikke overstige 25 pct. af egenkapitalen.
Regnskab og Revision
Regnskabs- og revisionsreglerne moderniseres og bringes på linje med andre finansielle virksomheder:
- Regnskabsstandarder: Det lovfæstes, at årsrapporten skal udarbejdes efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS).
- Revision: Der indføres krav om, at revisor skal være statsautoriseret og certificeret af Finanstilsynet, ligesom det gælder for revisorer i penge- og realkreditinstitutter. Ud over den valgte revisor udpeger erhvervsministeren en yderligere revisor, som specifikt skal påse, at långivningen overholder reglerne for kommuners og regioners låntagning. Denne revisor skal orientere erhvervsministeren og Finanstilsynet.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Samtidig ophæves den hidtidige lov nr. 383 af 3. maj 2006. Der er en overgangsbestemmelse, som betyder, at de nye regnskabsregler først får virkning fra regnskabsåret 2024.
