Lovforslaget har til formål at afskaffe store bededag som en helligdag og omdanne den til en almindelig arbejdsdag. Dette gøres for at øge den samlede årlige arbejdstid for lønmodtagere, der hidtil har haft fri på denne dag. Loven regulerer de løn- og ansættelsesmæssige konsekvenser af denne ændring for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Loven fastslår, at store bededag fremover skal betragtes som en almindelig arbejdsdag. Som konsekvens heraf ophæves alle særlige bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår, der normalt gælder for helligdage, for så vidt angår store bededag. Dette omfatter:
Denne ændring gælder uanset, om vilkårene er fastsat i lovgivning, kollektive overenskomster, individuelle aftaler, kutymer eller ensidigt fastsatte regler. Dog berører loven ikke bestemmelser i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage (herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger). Opsparingsprocenten forbliver den samme, men fordeles over færre helligdage.
Loven indfører en kompensationsmodel for den øgede arbejdstid, som differentieres mellem månedslønnede og timelønnede.
For månedslønnede:
For timelønnede:
Lovforslaget medfører ændringer i to andre love for at sikre overensstemmelse med afskaffelsen af helligdagen.
Lukkeloven: Store bededag fjernes fra listen over dage, hvor butikker skal holde lukket. Dette gøres ved eksplicit at opremse de resterende lukkedage i lovteksten.
| Lovændring | Før loven | Efter loven |
|---|---|---|
| Lukkedage i lukkeloven | Inkluderede bl.a. "helligdage", hvilket omfattede store bededag. | Opremsning af specifikke dage, hvor store bededag ikke er nævnt. |
| Antal lukkedage | 13,5 dage | 12,5 dage |
Arbejdsretsloven: Arbejdsretten får tildelt kompetence til at behandle sager om, hvordan lovens § 2 (om ophævelse af særlige vilkår) skal fortolkes i forhold til kollektive overenskomster. Dette sikrer, at tvister mellem arbejdsmarkedets parter håndteres i det fagretlige system.
