Dette lovforslag, kendt som kønsbalanceloven, har til formål at fremme en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber. Loven implementerer EU's kønsbalancedirektiv og skal sikre et hensigtsmæssigt samspil med gældende dansk lovgivning. Den finder anvendelse for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, dog undtaget selskaber med færre end 250 medarbejdere og en årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på højst 43 mio. euro. Det forventes, at loven vil omfatte ca. 50-60 store børsnoterede aktieselskaber.
Formål og Anvendelsesområde
Lovens primære formål er at opnå en ligelig kønsbalance i ledelsen. En ligelig kønsfordeling defineres som en andel på mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn på et givent ledelsesniveau. Loven opererer udelukkende med to køn: mand og kvinde, primært på grund af CPR-registerets data.
Måltal og Politikker
- Det øverste ledelsesorgan: Aktieselskaber skal have et mål om at opnå en ligelig kønsfordeling (mindst 40% af det underrepræsenterede køn) blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan. Dette gælder særskilt for medarbejdervalgte medlemmer.
- Øvrige ledelsesniveauer: Det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer (to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan), medmindre der allerede er en ligelig kønsfordeling. Nye og højere måltal skal opstilles, når tidligere mål er nået, eller tidshorisonten er udløbet.
- Politik: Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Politikken kan omfatte initiativer som mentorordninger, netværk og ansættelsesprocedurer, der fremmer lige karrieremuligheder.
Midler til opnåelse af måltal i det øverste ledelsesorgan
- Procesjustering: Hvis et selskab ikke har opnået en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan senest den 30. juni 2026 eller efter efterfølgende valg, skal det fastsætte eller justere sin proces for udvælgelse af kandidater til dette organ. Dette giver selskaberne fleksibilitet til at rette op på ubalancer mellem valgperioderne.
- Kriterier: Der skal fastsættes klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier for udvælgelse af kandidater. Disse kriterier skal fastlægges forud for udvælgelsesprocessen og anvendes under hele processen. For medarbejderrepræsentanter skal kriterierne som minimum omfatte myndighed og ansættelse.
- Valg af kandidater: Udvælgelsen skal ske på grundlag af en sammenlignende vurdering af kandidaternes kvalifikationer (egnethed, kompetencer, faglige præstationer) på en ikkediskriminerende måde. Hvis kandidater er lige kvalificerede, skal kandidaten af det underrepræsenterede køn gives fortrinsstilling. Der kan dog ses bort fra dette, hvis mere tungtvejende retlige grunde (f.eks. andre diversitetspolitikker) taler til fordel for en anden kandidat, baseret på en objektiv vurdering af den specifikke situation. Dette skal dog være en undtagelse og behørigt begrundet.
Oplysningspligt
- Indkaldelse til valg: I indkaldelsen til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan skal de stemmeberettigede oplyses om de fastsatte foranstaltninger (§§ 7 og 8) og de potentielle sanktioner (§ 15).
- Information til kandidater: En kandidat, der er blevet taget i betragtning ved udvælgelsen, har ret til at anmode om oplysninger om de anvendte kriterier, den objektive sammenlignende vurdering og, hvis relevant, de specifikke overvejelser, der førte til valg af en kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn. Anmodningen skal modtages senest 3 måneder efter valget, og selskabet skal besvare den hurtigst muligt. Oplysningerne skal opbevares sikkert i 3 år eller længere, hvis relevant (f.eks. ved verserende sager).
Bevisbedømmelse og annullering
- Afgørelser vedrørende kandidatvalg kan indbringes for domstolene. Hvis en fravalgt kandidat af det underrepræsenterede køn påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at vedkommende var lige så kvalificeret som den valgte kandidat af det overrepræsenterede køn, påhviler det selskabet at bevise, at lovens krav er overholdt (delt bevisbyrde).
- Kandidater, hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes en godtgørelse.
- Valg af et medarbejdervalgte medlem i det øverste ledelsesorgan kan annulleres, hvis valgudvalget ikke kan bevise, at lovens krav er overholdt.
Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution får til opgave at fremme, analysere, overvåge og støtte en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer i børsnoterede selskaber.
Straffebestemmelser
Overtrædelse af lovens bestemmelser, herunder manglende opstilling af måltal, manglende fastsættelse af kriterier, manglende sammenlignende vurdering, manglende fortrinsstilling til det underrepræsenterede køn ved lige kvalifikationer, og manglende oplysning i indkaldelsen til valg, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber (juridiske personer) strafansvar. Forældelsesfristen for overtrædelser er 5 år.
Ikrafttrædelse og ændringer i anden lovgivning
Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Første gang måltal for øvrige ledelsesniveauer opstilles, skal tidshorisonten for opfyldelse være den 30. juni 2026 eller tidligere.
Lovforslaget medfører ændringer i årsregnskabsloven, selskabsloven og en række finansielle love for at sikre, at de omfattede selskaber ikke er underlagt dobbeltregulering. En ny bestemmelse i årsregnskabsloven (§ 107 f) pålægger de omfattede selskaber specifikke rapporteringskrav i ledelsesberetningen om den aktuelle kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, direktionen og på øvrige ledelsesniveauer, samt status for opfyldelse af måltal og trufne foranstaltninger. Hvis målene ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026, skal der gives en uddybende begrundelse og beskrivelse af fremtidige foranstaltninger. Disse oplysninger skal også offentliggøres på selskabets hjemmeside. Erhvervsstyrelsen vil årligt offentliggøre en liste over selskaber, der har nået måltallene.
