Lovforslaget har til formål at modernisere den gældende lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, også kendt som "marskandiserloven", der stammer fra 1966. Hovedformålet er at styrke kontrollen med handel med brugte genstande og vanskeliggøre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande, især i lyset af internettets udbredelse og den øgede onlinehandel. Lovforslaget indebærer en række praktiske og sproglige moderniseringer, herunder ophævelse af krav om fysiske forretningsbøger og fast forretningssted, da bogføringslovens regler anses for dækkende.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet betydeligt. Det vil fremover gælde for enhver, der er etableret i Danmark og i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med:
Begrebet "erhvervsmæssigt øjemed" defineres bredt og beror på en samlet vurdering af den pågældendes forhold, hvor virksomheden skal have et vist omfang og en vis varighed. Dette betyder, at også privatpersoner, der på fast basis eller flere gange årligt køber og videresælger brugte genstande, kan omfattes af loven. "Brugte genstande" omfatter løsøregenstande, der har bevaret funktionalitet, eller som kan genanvendes/repareres, samt genstande erhvervet til samling, selvom de ikke umiddelbart fungerer.
Loven gælder dog ikke for:
Justitsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at lovens kapitel 3 (tilsyn) helt eller delvist skal gælde for anden erhvervsvirksomhed med brugte genstande, samt for auktionsholderes virksomhed vedrørende fysiske auktioner. Ministeren kan også fastsætte regler om tilladte aftalevilkår for pantelånervirksomhed og køb med tilbagekøbsret, herunder om størrelsen af renter.
En central ændring er kravet om, at enhver, der driver virksomhed omfattet af loven, skal have bevilling udstedt af politiet. Justitsministeren fastsætter regler om gebyr for udstedelse og sagsbehandling.
Betingelser for at opnå bevilling for personer inkluderer at have forretningsadresse i Danmark, være myndig (med visse undtagelser) og ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Bevilling kan nægtes, hvis ansøger er dømt for et strafbart forhold, der begrunder fare for misbrug, eller hvis der er særlig grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet forsvarligt. Desuden kan bevilling nægtes ved betydelig forfalden gæld til det offentlige (50.000 kr. eller derover), opstået i forbindelse med tilsvarende virksomhed.
For selskaber, foreninger, fonde og lignende gælder tilsvarende betingelser for medlemmer af direktion og bestyrelse. Nye medlemmer skal anmeldes til politiet inden 14 dage, ellers bortfalder bevillingen.
En bevilling bortfalder ved bevillingshaverens død eller manglende opfyldelse af betingelserne. Dog kan et dødsbo, en ægtefælle i uskiftet bo, et rekonstruktionsbo, et konkursbo eller en værge fortsætte virksomheden i op til 1 år med henblik på afvikling, hvis det anmeldes til politiet inden 4 uger. Justitsministeren kan dispensere fra bortfald.
En bevilling kan tilbagekaldes af politiet ved grov eller gentagen tilsidesættelse af pligter, hvis der er grund til at antage, at virksomheden ikke drives forsvarligt, eller hvis betingelserne for at nægte bevilling er opfyldt. Tilbagekaldelse kan også ske ved forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelser om tilbagekaldelse kan indbringes for domstolene.
Bevillingshaveren skal inden opstart meddele politiet om placering af regnskabsmateriale og forretningslokaler samt eventuelle ændringer. Politiet kan også anmode om oplysning om varelagerets placering.
Politiet har til enhver tid uden retskendelse adgang til bevillingshaverens regnskabsmateriale, forretningslokale og varelager for at føre tilsyn. Dette gælder dog ikke privat beboelse, men adskilte lagre.
En vigtig ny pligt er, at bevillingshaveren straks skal give politiet meddelelse og tilbageholde genstande, hvis der tilbydes genstande til køb eller som pant under omstændigheder, der kan begrunde mistanke om manglende lovlig adkomst. Justitsministeren kan fastsætte regler om bevillingshaverens undersøgelse af genstande, herunder en pligt til at søge i et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, når et sådant er etableret.
Overtrædelse af krav om bevilling, manglende anmeldelse af nye direktions-/bestyrelsesmedlemmer, manglende aflevering af bevilling, manglende meddelelse om forretningsoplysninger og manglende meddelelse/tilbageholdelse ved mistanke om ulovlig adkomst straffes med bøde. Der kan også fastsættes bødestraf i forskrifter udstedt i henhold til loven. Juridiske personer kan pålægges strafansvar.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af virksomhed, herunder krav om legitimation ved salg af genstande over et bestemt beløb og opbevaring af dokumentation.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Den nuværende lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed ophæves, men bevillinger udstedt efter de hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
