Forslag til Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Lovforslaget skaber en samlet juridisk ramme for en fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling i Danmark. Formålet er at udvide og formalisere den eksisterende Nemhandel-infrastruktur, så den ikke kun understøtter e-fakturering, men også andre former for samhandel (e-handel) og digital rapportering mellem virksomheder og offentlige myndigheder. Dette skal fremme automatisering, mindske administrative byrder og realisere gevinster ved digitalisering.

Loven er en rammelov, hvilket betyder, at de specifikke tekniske krav og standarder vil blive fastsat i senere bekendtgørelser udstedt af Erhvervsstyrelsen.

Anvendelsesområde og Definitioner

Loven gælder for organer inden for den offentlige forvaltning, virksomheder og serviceleverandører, der anvender eller formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur.

Centrale definitioner i loven omfatter:

• Fælles digital infrastruktur: En infrastruktur for udveksling af standardiserede, strukturerede og maskinlæsbare data, som specificeres af Erhvervsstyrelsen.
• Elektronisk dokument: Et dokument i et struktureret elektronisk format, der kan behandles automatisk (f.eks. e-faktura, e-ordre, e-katalog).
• E-handel: Digitale indkøb foretaget via elektroniske dokumenter i infrastrukturen.
• Serviceleverandør: System- eller it-serviceleverandører (og deres underleverandører), der håndterer dataudvekslingen for virksomheder og myndigheder.

Erhvervsstyrelsens Rolle og Bemyndigelse

Erhvervsstyrelsen får en central rolle som administrator og regulator af infrastrukturen.

• Drift og vedligehold (§ 3): Erhvervsstyrelsen varetager driften af centrale komponenter som Nemhandelsregisteret og kan fastsætte regler for brugen heraf, herunder krav til registrering.
• Fastsættelse af standarder (§ 4): Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte, hvilke nationale, europæiske og internationale standarder (f.eks. Peppol, OIOUBL) der skal anvendes i infrastrukturen. Dette sikrer, at infrastrukturen kan udvikles løbende i takt med den teknologiske udvikling. Styrelsen kan også fastsætte, at standarder er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk, for at sikre agilitet.

Forpligtelser for Brugere

Loven fastsætter forskellige forpligtelser for de parter, der anvender infrastrukturen:

• Offentlige organer (§ 5): De bliver forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur til e-handel og udveksling af elektroniske dokumenter, forudsat at infrastrukturen understøtter den pågældende funktion. De skal kunne sende og modtage dokumenter i overensstemmelse med de fastsatte standarder. Efter aftale med andre myndigheder kan Erhvervsstyrelsen også gøre det obligatorisk for dem at anvende infrastrukturen til lovpligtige indberetninger.

• Virksomheder (§ 6): Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvordan virksomheder skal anvende infrastrukturen, når de handler med eller indberetter til det offentlige. Loven i sig selv pålægger ikke virksomheder en pligt til at anvende infrastrukturen, men sådanne pligter kan følge af anden lovgivning (f.eks. bogføringsloven).

• Serviceleverandører (§ 7): Der indføres en række nye forpligtelser for serviceleverandører for at sikre en stabil og sikker infrastruktur:

  • Anvendelse af standarder: De er forpligtede til at anvende de standarder, som Erhvervsstyrelsen fastsætter.
  • Datahåndtering: Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om opbevaring og overdragelse af data, herunder en pligt til vederlagsfrit at overdrage data til en ny serviceleverandør, hvis en kunde ønsker at skifte.
  • Validering: Pligt til at udføre tekniske valideringer for at sikre, at data er i overensstemmelse med gældende standarder.
  • Kundeidentifikation: Pligt til at identificere og validere deres kunders identitet.
  • Dokumentation: Pligt til at kunne dokumentere, at de har beføjelse til at handle på en kundes vegne.

Tilsyn, Håndhævelse og Straf

For at sikre lovens overholdelse indføres nye mekanismer for tilsyn og sanktioner.

• Tilsyn (§ 8): Erhvervsstyrelsen fører et reaktivt tilsyn, typisk baseret på henvendelser eller klager. Alle omfattede parter har pligt til at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Styrelsen kan udstede påbud for at få bragt ulovlige forhold i orden.

• Indgreb mod misbrug (§ 9): Ved begrundet formodning om misbrug (f.eks. bedrageri, chikanøs adfærd eller tekniske angreb) kan Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning foretage nødvendige og forholdsmæssige tekniske indgreb. Dette kan inkludere midlertidigt at fratage en bruger adgangen til infrastrukturen.

• Klageadgang (§ 10): Erhvervsstyrelsens afgørelser kan påklages til en højere administrativ myndighed, men kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Skønsmæssige vurderinger kan ikke påklages.

• Straf (§ 11): Der indføres bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  • Overtræder offentlige organers pligt til at anvende infrastrukturen.
  • Som serviceleverandør undlader at anvende de fastsatte standarder.
  • Undlader at udlevere oplysninger til brug for tilsynet. Både fysiske og juridiske personer (selskaber m.v.) kan pålægges strafansvar.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Den gælder ikke for Færøerne og Grønland.