Dette lovforslag, benævnt minimumsbeskatningsloven, har til formål at implementere Rådets direktiv (EU) 2022/2523 i dansk ret. Direktivet bygger på OECD/G20's globale aftale om en minimumsbeskatning (Søjle 2), der skal sikre, at store multinationale og nationale koncerner betaler en effektiv skat på mindst 15 pct. af deres overskud i hver jurisdiktion, de opererer i.
Loven introducerer et komplekst regelsæt, der bygger på tre primære mekanismer: en regel om indkomstmedregning (IIR), en regel om underbeskattet overskud (UTPR) og en kvalificeret indenlandsk ekstraskat (QDTT).
Loven finder anvendelse på koncernenheder i Danmark, der er en del af en multinational eller stor national koncern, som i mindst to af de fire foregående regnskabsår har haft en samlet årlig omsætning på 750 mio. euro eller mere i sit konsoliderede regnskab (§ 1).
Visse enheder er dog undtaget fra lovens anvendelsesområde (§ 2). Disse undtagne enheder omfatter:
Loven opererer med tre sammenhængende regler for at opkræve ekstraskatten:
Indkomstmedregning (IIR - Income Inclusion Rule, Afsnit II): Dette er den primære regel. Hvis et dansk moderselskab (ultimativt, mellemliggende eller delvist ejet) har en ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der er lavt beskattet (dvs. har en effektiv skattesats under 15 pct.), skal det danske moderselskab beregne og betale en ekstraskat, der svarer til dets andel af den manglende skat (§§ 6-11).
Underbeskattet Overskud (UTPR - Undertaxed Profit Rule, Afsnit III): Dette er en sekundær regel, der fungerer som et bagstop. Den finder anvendelse, hvis ekstraskatten ikke opkræves fuldt ud via IIR-reglen, f.eks. fordi koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende i et land uden en kvalificeret IIR-regel. I så fald kan danske koncernenheder blive pålagt at betale en andel af den resterende ekstraskat. Denne andel fordeles baseret på en formel, der tager højde for antallet af ansatte og værdien af materielle aktiver i de lande, der anvender UTPR-reglen (§§ 43-46).
Kvalificeret Indenlandsk Ekstraskat (QDTT - Qualified Domestic Top-up Tax, Afsnit IV): Denne regel giver Danmark førsteret til at opkræve ekstraskatten fra lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark. Formålet er at sikre, at den potentielle ekstraskat tilfalder den danske statskasse i stedet for at blive opkrævet af et andet land gennem IIR- eller UTPR-reglerne (§§ 47-50).
Beregningen af, om der skal betales ekstraskat, er en flertrinsproces, der foretages for hver jurisdiktion, koncernen opererer i:
Kvalificeret Indkomst eller Tab (§§ 12-20): Udgangspunktet er enhedens regnskabsmæssige nettoresultat før konsolideringsjusteringer. Dette resultat justeres for en række poster for at nå frem til den 'kvalificerede indkomst'. Væsentlige justeringer inkluderer udelukkelse af indkomst fra international skibsfart (§ 14), visse udbytter og kapitalgevinster (§ 15), samt justeringer for bl.a. asymmetriske valutakursgevinster og fejl i tidligere regnskabsår.
Omfattede Skatter (§§ 21-27): Dette er de skatter, der medregnes i tælleren ved beregning af den effektive skattesats. Det omfatter selskabsskatter og lignende skatter på overskud. Beløbet justeres bl.a. for udskudte skatter og skatter relateret til indkomst, der er undtaget fra den kvalificerede indkomst.
Effektiv Skattesats (ETR) og Ekstraskat (§§ 28-29): Den effektive skattesats for en jurisdiktion beregnes som: Regulerede Omfattede Skatter / Kvalificeret Nettoindkomst. Hvis ETR er under 15 pct., beregnes en ekstraskatprocent (15 % - ETR). Denne procentdel ganges med det overskydende overskud for at finde ekstraskatten.
Substansbaseret Indkomstudelukkelse (SBIE - § 30): Det overskydende overskud findes ved at trække en 'substansbaseret indkomstudelukkelse' fra den kvalificerede nettoindkomst. Denne undtagelse er en procentdel af værdien af koncernens lønomkostninger og materielle aktiver i jurisdiktionen. Formålet er at undtage et rutineafkast af reelle økonomiske aktiviteter fra ekstraskatten. I en overgangsperiode er procentsatserne højere:
| År | Lønomkostninger | Materielle aktiver |
|---|---|---|
| 2023 | 10,0 % | 8,0 % |
| 2024 | 9,8 % | 7,8 % |
| 2025 | 9,6 % | 7,6 % |
| 2026 | 9,4 % | 7,4 % |
| 2027 | 9,2 % | 7,2 % |
| 2028 | 9,0 % | 7,0 % |
| 2029 | 8,2 % | 6,6 % |
| 2030 | 7,4 % | 6,2 % |
| 2031 | 6,6 % |
Oplysningspligt (§ 53): Koncernenheder skal indgive et detaljeret skema med oplysninger om ekstraskat (svarende til en GloBE Information Return) til told- og skatteforvaltningen. Fristen er senest 15 måneder efter rapporteringsårets udløb. For det første år (overgangsåret) er fristen dog 18 måneder.
Ikrafttrædelse (§ 71): Loven træder i kraft den 31. december 2023.
Overgangsregler (§§ 72-75): Der er indført midlertidige 'safe harbour'-regler for de første år. Disse regler tillader koncerner at anvende forenklede beregninger baseret på deres land-for-land-rapportering (CbCR) til at fastslå, om ekstraskatten i en jurisdiktion kan sættes til nul. Dette gælder for regnskabsår, der begynder før 31. december 2026 og slutter senest 30. juni 2028.
| 5,8 % |
| 2032 | 5,8 % | 5,4 % |
| Efter 2032 | 5,0 % | 5,0 % |
