Lovforslaget har til formål at regulere og understøtte den nationale digitale identitetstegnebog, som er en ny it-infrastruktur, der skal gøre det muligt for borgere at lagre, forvalte og dele digitale beviser (elektroniske attesteringer af attributter) sikkert. Løsningen er et første skridt mod implementeringen af EU's eIDAS2-forordning.
Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger: tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartregisteret.
Digitaliseringsstyrelsen (DST) stiller tegnebogsapplikationen til rådighed for fysiske personer (brugere). Anvendelsen er frivillig, og brugeren har enekontrol over indholdet i sin tegnebog.
Identitetsbeviser:
DST sikrer, at brugere kan interagere med hinanden for at validere og dele beviser, f.eks. via visuel inspektion eller scanningsfunktionalitet. DST kan træffe afgørelse om spærring af tegnebogsapplikationen, f.eks. ved sikkerhedsbrud eller misbrug. Ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om oprettelse, tekniske krav og inaktivering efter dødsfald.
Bevisudstedelsesservicen stilles til rådighed af DST for offentlige myndigheder og offentligretlige organer, der har ansvar for en autentisk kilde (primær kilde til oplysninger).
Anvendelsespligt og undtagelser:
En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, med ansvar for en autentisk kilde, skal anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, når de som led i deres myndighedsudøvelse vil levere data fra deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen.
Pligten gælder dog ikke, hvis DST's service ikke kan imødekomme den offentlige myndigheds eller det offentligretlige organs særlige behov (f.eks. unikke sikkerhedskrav eller uforholdsmæssige tilpasningsomkostninger). I disse tilfælde kan de selv udstede beviser, men skal overholde de regler, ministeren fastsætter.
Funktionaliteter i Bevisudstedelsesservicen:
Vedkommende ressortminister kan fastsætte regler om digitalisering af beviser til tegnebogsapplikationen og om digitaliseringens retsvirkninger inden for sit område. Denne hjemmel finder dog ikke anvendelse, hvor der allerede er fastsat regler i anden lovgivning.
DST stiller et modtagerpartregister til rådighed for juridiske enheder (modtagerparter).
Registreringskrav:
En modtagerpart skal være registreret i registeret, når denne anvender en teknologi til at modtage beviser, hvor beviser overføres via internettet.
Undtagelse fra registreringskrav:
Registrering er ikke påkrævet, hvis modtagerparten alene anmoder om at modtage bevis, der bekræfter, hvorvidt en bruger er over eller under en given aldersgrænse.
DST kan spærre en registreret modtagerpart, hvis denne anvender registeret eller beviser på en svigagtig, ulovlig eller mistillidsskabende måde. Ministeren fastsætter regler om betingelser for genregistrering efter spærring.
Digitaliseringsstyrelsens erstatningsansvar er begrænset. DST kan alene blive erstatningsansvarlig som følge af fejl begået i forbindelse med:
| Ansvarsområde | Lovhenvisning | Bemærkning |
|---|---|---|
| Dannelse og udstedelse af beviser | § 5, stk. 2, nr. 2 | Ansvaret er begrænset til fejl i selve udstedelsesprocessen, ikke for ukorrekte data fra den autentiske kilde. |
| Identifikation og autentifikation af brugere | § 5, stk. 2, nr. 5 | Sikkerhedsstillelse af brugerens identitet. |
DST er ikke erstatningsansvarlig for fejl i tegnebogsapplikationen eller modtagerpartregisteret, herunder nedetid.
Tilsyn: DST fører tilsyn med forvaltning, drift og vedligeholdelse af hele den nationale digitale identitetstegnebog. DST kan også føre tilsyn med offentlige myndigheder, der vælger at varetage egen bevisudstedelse.
Dataansvar:
Loven træder i kraft den 1. januar 2026. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
| Parti | Holdning | Bemærkninger |
|---|---|---|
| S, V, M, SP (flertal) | For | Støtter lovforslaget med ministerens ændringsforslag (nr. 1, 2, 4, 7). Stemmer imod Enhedslistens ændringsforslag. |
| DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) (mindretal) | For | Støtter lovforslaget med alle stillede ændringsforslag, herunder Enhedslistens forslag om open source og parlamentarisk tilsyn. |
| DF (mindretal) | Imod | Indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Stemmer imod alle ændringsforslag. |
| BP, Naleraq, IA, JF | Ingen indstilling | Havde ikke medlemmer i udvalget og kunne ikke afgive indstilling. |
For lovforslaget (regeringsblokken: S, V, M, SP)
For med skærpede krav (DD, SF, LA, KF, EL, RV, ALT)
Imod (DF)
Stillet af ministeren for digitalisering (tiltrådt af alle undtagen DF):
| Nr. | Indhold | Formål |
|---|---|---|
| 1 | Ny § 1, stk. 2: Tegnebogen skal udvikles og driftes med respekt for privatliv og databeskyttelse gennem design. | Tydeliggørelse af gældende ret i en ny lovgivningskontekst. |
| 2 | § 2, nr. 8, litra c: »lokale« ændres til »kommunale«. | Præcisering i overensstemmelse med udbudslovens § 24, nr. 27. |
| 4 | Ny § 3, stk. 5: Brugeren har enekontrol over sin tegnebogsapplikation. | Tydeliggørelse: beviser lagres kun på brugerens enhed; DST har ikke dataansvar og kan ikke logge brug. |
| 7 | § 15 omskrives: Loven træder i kraft 1. april 2026. | Udskydelse for at give mere tid til udvalgsbehandling. |
Stillet af Enhedslisten (tiltrådt af DD, SF, LA, KF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG)):
| Nr. | Indhold | Formål |
|---|---|---|
| 3 | § 2: Indsætter definition af open source-software (hentet fra eIDAS2-forordningens betragtning 33 og CRA-forordningen). | Lovfæster begreb der er centralt for eIDAS2-implementeringen; bemærker at dansk oversættelse af "free open source" fejlagtigt bruger "gratis" frem for "fri". |
| 5 | Kapitel 7-overskrift tilføjes »og opfølgning«. | Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6. |
| 6 | Ny § 13, stk. 3: DST sender årligt Folketingets relevante udvalg en orientering med: (1) udviklingsplan inkl. plan for eIDAS2-overensstemmelse, (2) uvildig it-sikkerhedsrevision og redegørelse for EU-samarbejde om open source og sikkerhed. | Bedre parlamentarisk inddragelse i kritisk digital infrastruktur; sikrer løbende, uvildigt tilsyn svarende til ISAE 3402 type 2. |
Loven om den nationale digitale identitetstegnebog blev vedtaget af Folketinget den 19. februar 2026 og træder i kraft den 1. april 2026. Den overordnede struktur og de centrale bestemmelser er bevaret, men der er indarbejdet følgende bemærkelsesværdige ændringer:
| Paragraf | Ændring |
|---|---|
| § 1, stk. 2 (ny) | Ny principbestemmelse om, at tegnebogen "skal udvikles og driftes på en måde, der respekterer brugerens ret til privatliv og sikrer databeskyttelse gennem design." Dette princip fremgik ikke af det oprindelige forslag. |
| § 9, stk. 3 (ny) | Ny bestemmelse: En ikke-registreret modtagerpart kan via internet alene anmode om at modtage aldersbekræftelse (over/under en given aldersgrænse). Begrænsningen præciserer de ikke-registreredes rettigheder, som ikke var eksplicit reguleret i det oprindelige forslag. |
| § 9, stk. 4 (ny) | Ministeren kan fastsætte regler om, at visse internettransmissioner af andre beviser ikke kræver registrering. |
| § 14, stk. 3 (ny) | DST er dataansvarlig for CVR-numre og kontaktoplysninger i modtagerpartregisteret, der "henviser til en personligt ejet virksomhed." |
| Paragraf | Hvad der er fjernet/ændret |
|---|---|
| § 3, stk. 4 | Formuleringen om "visuel inspektion eller scanningsfunktionalitet" er fjernet. Teksten er generaliseret til blot at nævne, at brugere kan interagere med hinandens applikationer for at validere og dele beviser. |
| § 5, stk. 2, nr. 3 | Betegnelsen "spærreliste" er fjernet. Bestemmelsen hedder nu blot "en liste over udstedte bevisers gyldighed." |
| § 5, stk. 2, nr. 4 | Præciseringen om, at logning sker "anonymiseret til fejlsøgning", er ikke medtaget i den vedtagne tekst. |
| § 5, stk. 2, nr. 5 | Kravet om, at autentifikation skal ske "på sikringsniveau betydelig", er fjernet fra lovteksten (kan dog stadig fastsættes via bekendtgørelse). |
Loven er vedtaget med begrænsede indholdsmæssige ændringer i forhold til det oprindelige forslag. De væsentligste tilføjelser er:
Fjernelsen af tekniske detaljer (sikringsniveau, anonymisering, spærreliste-betegnelsen) fra lovteksten betyder ikke nødvendigvis, at kravene er opgivet – de kan stadig reguleres via bekendtgørelser i medfør af de respektive ministerhjemler.
