Lovforslaget har til formål at etablere klare rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren. Det skal fjerne regulatoriske barrierer og gøre det muligt for især kommunalt ejede forsyningsselskaber, såsom affaldsforbrændingsanlæg, at deltage i CO2-fangst og konkurrere om statslig støtte på lige fod med private aktører. Loven regulerer organisering, finansiering, kommunal deltagelse og tilsyn med CO2-fangstaktiviteter.
Anvendelsesområde og Definitioner
Loven gælder for CO2-fangstaktiviteter på kollektive varmeforsyningsanlæg og elproduktionsanlæg, der anvender forbrændingsprocesser. Dette omfatter bl.a. affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker.
Lovforslaget definerer centrale begreber:
- CO2-fangst: Opsamling af CO2 direkte fra forbrændingsprocesser, inklusiv oprensning og komprimering.
- CO2-fangstaktivitet: En bred definition, der dækker hele processen fra etablering, drift og afvikling af fangstanlæg, rørledninger og midlertidige lagre, til finansiering via salg af klimakreditter, CO2 til anvendelse (CCU) og indgåelse af kontrakter.
- CO2-fangstvirksomhed: Et kommunalt eller privat selskab, der varetager CO2-fangstaktiviteter.
Organisering af CO2-fangstaktiviteter
Loven fastsætter regler for, hvordan CO2-fangst kan organiseres:
- Kommunal deltagelse (§ 3): En kommune kan deltage i CO2-fangst på anlæg, den helt eller delvist ejer. Deltagelsen skal ske på kommercielle vilkår i et kapitalselskab (f.eks. A/S eller ApS). Dette selskab kan enten være et særskilt CO2-fangstselskab eller være en del af den eksisterende el- eller varmeproduktionsvirksomhed.
- Privat deltagelse (§ 4): Private virksomheder kan varetage CO2-fangst i samme virksomhed som el- eller varmeproduktion.
- Selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmenet (§ 5): For at beskytte varmeforbrugerne mod økonomiske risici forbundet med CO2-fangst, indføres et krav om, at CO2-fangstaktiviteter (hvis de ligger i samme selskab som varmeproduktion) skal være selskabsmæssigt adskilt fra virksomheder, der driver fjernvarmenet. Dette gælder både for kommunale og private aktører.
- Forbud for vandselskaber (§ 5): Det præciseres, at vandselskaber ikke må udøve CO2-fangstaktiviteter.
Finansiering af CO2-fangstaktiviteter
Lovforslaget skaber flere finansieringsmuligheder:
- Værdioverførsel til varmeprisen (§ 6 og § 20 a i varmeforsyningsloven): Varmeproduktionsanlæg kan lægge en værdi til varmeprisen, der svarer til de sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter som følge af CO2-fangst. Hvis virksomheden modtager statslig støtte, er det et krav, at denne værdi lægges til prisen og modregnes i støttebeløbet.
- Overskydende CO2-kvoter (§ 7): Hvis CO2-fangst fører til et overskud af gratis tildelte CO2-kvoter, kan disse overføres til CO2-fangstvirksomheden for at medfinansiere aktiviteten, i stedet for at værdien tilfalder varmeforbrugerne.
- Kommunal garantistillelse og kapitalindskud (§§ 8 og 10): Kommuner får udvidet mulighed for at stille garanti for lån og indskyde kapital i CO2-fangstselskaber, de ejer. Garantien/indskuddet må højst svare til kommunens ejerandel. Beslutninger herom skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde og kan ikke delegeres.
- Kommunale økonomiske forpligtelser (§ 9): Kommuner kan påtage sig økonomiske forpligtelser i forbindelse med kontrakter om statsstøtte eller andre kommercielle aftaler relateret til CO2-fangst.
- Regnskabsmæssig adskillelse (§ 11): Hvis CO2-fangst og varmeproduktion sker i samme selskab, skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to aktiviteter for at sikre gennemsigtighed og forhindre, at omkostninger til CO2-fangst belaster varmeprisen.
Kommunal modregning og nye aktiviteter
- Modregning i statstilskud (§ 12): Kommuner skal registrere alle modtagne uddelinger (f.eks. udbytte) og vederlag fra salg af ejerandele i CO2-fangstvirksomheder. Disse beløb indberettes til Forsyningstilsynet og fører til en reduktion i kommunens statslige bloktilskud. Formålet er at sikre, at overskud fra kommerciel forsyningsvirksomhed ikke anvendes til almindelige kommunale opgaver uden modregning.
- Væsentlige nye aktiviteter (§ 13): En kommune skal have tilladelse fra ministeren for at bevare ejerandele i en virksomhed, hvis der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter, som ikke er relateret til kerneforsyningsområderne (el, varme, gas, CO2-fangst, vand, affald).
Rør og Midlertidige Lagre
Loven giver kommuner hjemmel til at ansøge om tilladelse til at etablere og drive lokale rørledningsanlæg og midlertidige lagre for CO2 i nær tilknytning til deres fangstanlæg (§ 15). Dette skal sikre, at projekter ikke strander på grund af manglende infrastruktur.
Tilsyn, Klage og Ikrafttrædelse
- Tilsyn (§ 17): Forsyningstilsynet fører tilsyn med de økonomiske og regnskabsmæssige bestemmelser, herunder reglerne om prissætning, overførsel af CO2-kvoter og kommunal modregning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med kravet om selskabsmæssig adskillelse for private virksomheder.
- Klage og straf (§§ 24-27): Afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet. Overtrædelser af loven kan straffes med bøde.
- Ikrafttrædelse (§ 28): Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.
- Ændringer i anden lovgivning (§§ 29-35): Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i bl.a. varmeforsyningsloven, elforsyningsloven og lov om kommunal udligning.
