Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Tillægsbetænkning – L 222 (8. september 2025)

Hvad er nyt siden den oprindelige betænkning?

Dispensation fra forretningsordenen

Nyt: Et flertal (alle undtagen Theresa Scavenius/UFG) indstiller, at Tinget dispenserer fra kravet om 2 dages ventetid mellem tillægsbetænkning og 3. behandling – lovforslaget ønskes hastebehandlet.

Indstillinger – uændrede positioner

Ingen partier har skiftet holdning siden den oprindelige betænkning.

Nye politiske bemærkninger

SF (ny præcisering): SF lægger til grund for sin støtte, at forsvarsministeren i svar af 1. september 2025 (spørgsmål 53) har bekræftet, at projekter bør gennemføres ved anlægslov eller særlov, medmindre formålet herved forspildes. Dette er en ny, eksplicit betingelse SF knytter til sin støtte.

Theresa Scavenius/UFG (ny kritik – Århuskonventionen):

• Rejser bekymring om lovforslagets forenelighed med Århuskonventionen, særligt artikel 6 (offentlige høringer) og artikel 9 (klageadgang).
• Kritiserer at ministeren ikke har svaret tilfredsstillende på, om L 222 er afgrænset ift. konventionens krav.
• Stiller 3 ændringsforslag uden for tillægsbetænkningen med henblik på at begrænse ministerens beføjelse til at afskære klageadgang og offentlige høringer.

Nye ændringsforslag

• 3 ændringsforslag stillet af Theresa Scavenius (UFG) – fremsat uden for tillægsbetænkningen (dvs. ikke indstillet af udvalget). Formål: begrænse ministerens mulighed for at omgå klageadgang, offentlige høringer og nævnsafgørelser af hensyn til Århuskonventionen.

Ændringsforslag til 3. behandling – L-forslag om bygge- og anlægsprojekter med forsvars-/beredskabsformål

Stillet af: Theresa Scavenius (UFG – uden for folketingsgrupperne) Dato: 8. september 2025

Oversigt over ændringsforslag

Ændringsforslag nr. 1 – Afskæring af klageadgang udgår

• Hvad ændres: § 2, stk. 1, nr. 3, som giver ministeren ret til at afskære administrativ klageadgang, fjernes helt fra lovforslaget.
• Begrundelse: Scavenius argumenterer for, at klageadgang har en retsbeskyttende funktion og spiller en kvalificerende rolle i forhold til myndighedsafgørelser. At afskære borgeres, virksomheders og organisationers klagemulighed udgør en magtcentralisering og undergraver retsstaten.

Ændringsforslag nr. 2 – Fravigelse af nævnsafgørelser udgår

• Hvad ændres: Ordlyden i § 3, stk. 1, der giver ministeren mulighed for at fravige afgørelser truffet af offentlige nævn i medfør af anden lovgivning, fjernes.
• Begrundelse: Ligesom nr. 1 anser Scavenius dette for en magtcentralisering. At en minister kan tilsidesætte uafhængige nævnsafgørelser undergraver den retsstatslige kontrol med forvaltningen.

Ændringsforslag nr. 3 – Præcisering af § 3's anvendelsesområde

• Hvad ændres: Der tilføjes en sætning til § 3, stk. 2, der eksplicit fastslår, at fravigelser kun kan anvendes på projekter og aktiviteter af afgørende sikkerhedsmæssig karakter.
• Begrundelse: Scavenius ønsker at fjerne enhver fortolkningsmæssig tvivl om bredden af § 3. Hun henviser til Århuskonventionen, som tillader afvigelser ved nationalt forsvar, men ikke ved naturkatastrofer eller projekter med afledte økonomiske/beskæftigelsesmæssige fordele. Forslaget skal sikre, at § 3 ikke kan bruges bredere end hvad konventionen tillader.

Samlet vurdering

Alle tre ændringsforslag er stillet af Theresa Scavenius (UFG) og har et fælles tema: at begrænse de vidtgående ministerbeføjelser i lovforslaget for at beskytte retssikkerheden og forhindre magtcentralisering. Forslagene retter sig mod de mest indgribende elementer i loven – afskæring af klageadgang, tilsidesættelse af nævnsafgørelser og den brede formulering af fortrolighedsbestemmelsen i § 3. Scavenius repræsenterer en kritisk position, der anerkender behovet for hurtig handling på forsvarsområdet, men insisterer på stærkere retsstatslige garantier.

Sammenligning: Oprindeligt lovforslag vs. vedtaget lov

Lovforslaget blev vedtaget med tilføjelse af flere nye bestemmelser, som ikke fremgår af den oprindelige sammenfatning. De centrale §§ 1-3 (anvendelsesområde, fravigelse af lovgivning, fortrolige projekter) er vedtaget i overensstemmelse med det oprindelige forslag. De væsentlige ændringer/tilføjelser er:

Nye bestemmelser tilføjet i den vedtagne lov

Ændringer i forhold til det oprindelige forslag

• Parlamentarisk kontrol (§ 2): Den oprindelige sammenfatning nævner, at Folketingets relevante udvalg skal orienteres før brug af § 2-beføjelser. Denne orienteringspligt fremgår ikke eksplicit af den vedtagne lovtekst — den kan dog være reguleret i bemærkningerne eller via politisk aftale.
• Solnedgangsklausul (§ 7, stk. 2-3): Loven ophæves automatisk den 31. december 2028, men regler udstedt i medfør af loven finder fortsat anvendelse på allerede påbegyndte projekter. Denne overgangsordning er en præcisering.
• Færøerne og Grønland (§ 8): Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland — en territorial afgrænsning der ikke var nævnt i den oprindelige sammenfatning.

Uændrede kerneelementer

• § 1 (anvendelsesområde) — uændret
• § 2 (ministerens beføjelser til overtagelse, fravigelse og klageafskæring) — uændret i substans
• § 3 (fortrolige projekter med skærpede betingelser) — uændret i substans

Konklusion

Den vedtagne lov udvider det oprindelige forslag markant med tre nye kapitler: ekspropriation (§ 4), ledningsarbejder (§ 5) og domstolsprøvelse med søgsmålsfrist (§ 6). Disse tilføjelser styrker ministerens operative beføjelser og regulerer samtidig borgernes retssikkerhed via søgsmålsfrister og omkostningsregler ved miljøsager.