Lovforslaget har til formål at skabe en ny, samlet og selvstændig lovramme for de tilbud, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud. Disse tilbud omdøbes til behandlings- og specialundervisningstilbud og defineres som integrerede institutioner, der yder både støttende indsatser efter barnets lov og specialundervisning efter folkeskoleloven. Formålet er at styrke kvaliteten og tilsynet med tilbuddene for at sikre, at udsatte børn og unge får den nødvendige hjælp og en god skolegang.
Loven gælder for tilbud til børn og unge fra undervisningspligtens start til og med 17 år, som har behov for en kombination af pædagogisk støtte/behandling og specialundervisning. Loven indfører centrale definitioner:
For at et barn kan henvises til et behandlings- og specialundervisningstilbud, skal to betingelser være opfyldt:
Henvisning til et tilbud i en anden kommune kræver forudgående aftale med beliggenhedskommunen. Unge, der fylder 18 år i løbet af et skoleår, kan få lov at færdiggøre skoleåret i tilbuddet.
Tilbuddene kan oprettes af kommuner, regioner eller private leverandører. For private tilbud indføres der et krav om selskabsform. De skal fremover drives som f.eks. selvejende institution, anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S). Personligt ejede virksomheder får en overgangsperiode på fem år til at omlægge selskabsformen.
Godkendelsen formaliseres gennem en kvalitetsaftale, som beliggenhedskommunen indgår med tilbuddet. Vurderingen af tilbuddets kvalitet sker ud fra otte temaer:
| Tema | Beskrivelse |
|---|---|
| 1. Undervisning | Organisering, tilrettelæggelse og indhold i henhold til folkeskoleloven. |
| 2. Organisation og ledelse | Kompetent og ansvarlig ledelse med klare procedurer. |
| 3. Elevers selvstændighed og relationer | Understøttelse af elevens personlige udvikling og sociale netværk. |
| 4. Målgrupper, metoder og resultater | Klare formål, anerkendte metoder og dokumentation for resultater. |
| 5. Kompetencer (behandlingsdel) | Nødvendige faglige, relationelle og personlige kompetencer hos personalet. |
| 6. Økonomiske forhold | Vurdering af økonomisk kvalitet, bæredygtighed og gennemsigtighed. |
| 7. Fysiske rammer | Egnede og sikre rammer, der understøtter formålet med indsatsen. |
| 8. Samarbejde med myndigheder | Samarbejde med bl.a. det lokale skolevæsen og socialforvaltningen. |
Der stilles specifikke krav til økonomisk kvalitet, især for private tilbud. Vurderingen omfatter bl.a. budgetrealisme, sammenhæng mellem pris og kvalitet, soliditetsgrad, økonomisk bæredygtighed, gennemsigtighed i økonomien, oplysninger om udbetalt udbytte de seneste 5 år og løn til ledelsen.
Beliggenhedskommunen har det samlede ansvar for at føre tilsyn med, at tilbuddet overholder kvalitetsaftalen og de økonomiske krav. En central nyskabelse er, at beliggenhedskommunen skal indgå en aftale med socialtilsynet om at varetage det faglige tilsyn med kvaliteten af den pædagogiske støtte og behandling. Beliggenhedskommunen kan også aftale, at socialtilsynet varetager en større del af tilsynet, f.eks. det økonomiske.
Tilbuddene skal årligt have godkendt deres budget af beliggenhedskommunen og udarbejde en rapport om deres virksomhed. De har desuden pligt til at give beliggenhedskommunen og barnets handlekommune oplysninger om driften, herunder ved væsentlige ændringer eller bekymrende hændelser.
Hvis et tilbud ikke længere lever op til kravene i kvalitetsaftalen, kan beliggenhedskommunen tilbagekalde godkendelsen. Dette sker efter en procedure med varsel og påbud. Ved tilbagekaldelse er det barnets handlekommune, der har ansvaret for at finde et nyt, passende tilbud.
Betaling til tilbuddene centraliseres. Kun beliggenhedskommunen kan betale tilbuddet med frigørende virkning. Beliggenhedskommunen og barnets handlekommune aftaler herefter mellemkommunal refusion.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Der er dog undtagelser og overgangsregler:
