Forslag til Lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest)

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 ved at bemyndige transportministeren til at etablere to nye motorvejsstrækninger i Midtjylland. Disse anlæg skal forbedre vejforbindelsen, aflaste rute 13 og E45 samt forbedre fremkommeligheden mellem Give og Billund Vest. Loven fastsætter de juridiske rammer for anlægsprojekterne, herunder miljøgodkendelse, fravigelse af anden lovgivning og klageprocedurer.

Anlægsprojekterne (Kapitel 1)

Transportministeren bemyndiges til at gennemføre to separate motorvejsprojekter:

Strækning	Længde	Hovedformål	Tilknyttede arbejder
Klode Mølle – Løvel (vest om Viborg)	Ca. 43,6 km (4 vognbaner)	Forbindelse til rute 13	Nedklassificering af dele af rute 12, 13 og 16. Omlægning af jernbanen Langå – Struer (ca. 800 m).
Give – Billund Vest	Ca. 18 km (4 vognbaner)	Forbindelse til rute 28/30	Nedlæggelse/nedklassificering af dele af Farrevej (rute 30) og Billundvej (rute 30). Omlægning af jernbanen Vejle – Herning (ca. 1 km).

Begge projekter inkluderer anlæg og omlægning af lokale veje og stier, som efter færdiggørelse overdrages til de respektive kommuner (Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle og Billund) eller private vejejere.

Miljømæssige Rammer og Afværgeforanstaltninger (Kapitel 2)

Loven fungerer som miljøgodkendelse for projekterne. Anlægsprojekterne skal gennemføres inden for rammerne af de udførte miljøkonsekvensvurderinger (VVM). Anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) er forpligtet til at udføre de nødvendige afværgeforanstaltninger for at modvirke skadelige virkninger på miljøet, herunder i forhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet.

Fravigelse af anden lovgivning (Kapitel 3)

For at sikre projektets fremdrift fraviges en række bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning. Dette betyder, at projekterne ikke kræver særskilt tilladelse eller dispensation efter følgende love og bestemmelser:

• Planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).
• Lov om forurenet jord § 8 (ændring af arealanvendelse).
• Lov om råstoffer § 7 (råstofindvinding).
• Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2 (dispensation fra beskyttelseslinjer, f.eks. sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttelseslinjen).
• Skovlovens §§ 6 og 38 (ophævelse af fredskovpligt og midlertidig fjernelse af fredskov).

Desuden finder reglerne om kommune- og lokalplaner, naturbeskyttelseslovens §§ 23, 24 og 26 a (offentlighedens adgang og nedlæggelse af veje), museumslovens kapitel 8 og 8 a samt lov om landbrugsejendomme ikke anvendelse på anlægsprojekterne. Hensynene bag disse fravegne bestemmelser varetages dog fortsat af transportministeren under projektets gennemførelse.

Klageadgang og Myndighedskompetence

Klageadgangen over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, byggeloven, lov om vandforsyning m.v. og lov om vandløb afskæres fra de normale klageinstanser (f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet).

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojekterne i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.

Transportministeren får desuden beføjelse til at overtage kommunalbestyrelsens kompetence i en nærmere bestemt sag (call-in) af hensyn til projektets fremdrift. De kommunale tilsynsmyndigheder (Ankestyrelsen) fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens dispositioner i disse sager.

Ledningsarbejder (Kapitel 4)

Udgangspunktet er, at arbejder på ledninger i eller over anlægsområderne, herunder nødvendig flytning, betales af ledningsejeren (gæsteprincippet), medmindre andet er aftalt eller bestemt ved ekspropriation. Anlægsmyndigheden skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren for at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse. Hvis der ikke opnås enighed, kan transportministeren påbyde ledningsejeren at udføre bestemte ledningsarbejder, og i særlige tilfælde lade arbejdet udføre for ledningsejerens regning. Tvister om erstatning afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Støjisoleringsordning (Kapitel 5)

Vejdirektoratet skal etablere en ordning, der yder tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte som følge af de nye vejanlæg. Ansøgning om tilskud skal være modtaget senest 36 måneder efter vejanlæggene er taget i brug. Ordningen ophører 60 måneder efter ibrugtagning. Vejdirektoratets afgørelser om tilskud kan påklages til transportministeren med en klagefrist på 4 uger.

Navngivning af motorvejsstrækninger (Kapitel 6)

Loven fastsætter navngivningen for at sikre et langtidsholdbart navn og undgå uenighed mellem kommunerne:

• Motorvejen rute 18 mellem Vejle og Herning ændrer navn fra Midtjyske Motorvej til Holstebromotorvejen.
• De nye strækninger (vest om Viborg og Give – Billund Vest) navngives Midtjyske Motorvej.

Reglerne i adresseloven om fastsættelse af vejnavne for statsveje fraviges, da navngivningen sker direkte ved lovens vedtagelse.

Domstolsprøvelse og Ikrafttræden (Kapitel 7 & 8)

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, hvilket sikrer overholdelse af Århus-konventionen.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse, hvilket forventes at ske, når anlægsarbejderne er tilendebragt, og støjisoleringsordningen er udløbet.