Procesbevillingsnævnet meddeler 3.-instansbevilling om strafudmåling ved fjerdegangstilfælde af spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

Tre forhold om kørsel i frakendelsestiden og spirituskørsel hos en tidligere domfældt

Den tiltalte havde en omfattende forstraffehistorik på færdselsområdet. Han var tidligere tre gange straffet for spirituskørsel efter færdselsloven § 53, stk. 1 og havde flere gange fået frakendt førerretten ubetinget — senest i 10 år fra den 5. november 2019. Han var desuden flere gange straffet for kørsel i frakendelsestiden efter færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 2.

I august 2022 blev han tiltalt for:

• To tilfælde af kørsel i frakendelsestiden efter færdselsloven § 117 a, stk. 2, nr. 2, begået i henholdsvis december 2021 og januar 2022.
• Ét forhold om spirituskørsel efter færdselsloven § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, begået i forbindelse med den ene af de to kørsler.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængsel i 70 dage.

Byretten idømte 70 dages fængsel og 10 års frakendelse

Byretten fandt den tiltalte skyldig i samtlige forhold og fastsatte straffen til fængsel i 70 dage, jf. færdselsloven § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 2.

Byretten henviste til, at der var tale om:

• et fjerdegangstilfælde af spirituskørsel, og
• et fjerdegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden.

Den tiltalte blev desuden frakendt førerretten i 10 år fra endelig dom.

Landsretten stadfæstede dommen som passende

Landsretten fandt efter bevisførelsen ligeledes den tiltalte skyldig og stadfæstede byrettens dom på fængsel i 70 dage mv. Landsretten bemærkede, at straffen fandtes passende.

Det principielle spørgsmål: absolut eller modereret kumulation af fængselsstraffe

Sagens principielle kerne var strafudmålingsprincippet ved samtidig pådømmelse af flere færdselsforhold, der hver især udløser fængselsstraf. Spørgsmålet var, om fællesstraffen skulle fastsættes ved:

• absolut kumulation — direkte sammenlægning af strafpositionerne (40 dage for fjerdegangs spirituskørsel + 30 dage for kørsel i frakendelsestiden = 70 dage), eller
• modereret kumulation efter den almindelige regel om fællesstraf i straffeloven § 88, hvor den samlede straf fastsættes lavere end summen.

I modsætning til bødestraffe, hvor færdselsloven § 118 a foreskriver absolut kumulation, indeholder loven ingen tilsvarende bestemmelse for fængselsstraffe — hvilket gjorde spørgsmålet egnet til principiel prøvelse ved Højesteret.

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling — Højesteret nedsatte straffen til 50 dage

Procesbevillingsnævnet meddelte den domfældte tilladelse til anke til Højesteret (3.-instansbevilling, jf. retsplejeloven § 932). Sagen er behandlet under j.nr. 24/22141.

Højesteret afsagde efterfølgende dom den 27. maj 2025 (U.2025.3355 H, sag 7/2025). Højesteret fastslog, at strafbestemmelserne om spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden — indsat ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 — netop ikke fulgte betænkningens forslag om absolut kumulation af fængselsstraffe, og at færdselsloven ikke indeholder en bestemmelse om fængselsstraffe svarende til § 118 a.

Fællesstraffen skal derfor ikke fastsættes ved sammenlægning af straffene, men lavere efter princippet om modereret kumulation, jf. straffeloven § 88.

Højesteret nedsatte fællesstraffen fra 70 til 50 dages ubetinget fængsel — over strafpositionen på 40 dage for et fjerdegangstilfælde af spirituskørsel, men under de 70 dage ved absolut kumulation. Straffen blev fastsat som tillægsstraf efter straffeloven § 89, og frakendelsen af førerretten i 10 år blev stadfæstet.