Procesbevillingsnævnet: Kæretilladelse om mangelfuld tolkebistand og hjemvisning i somali-talende voldssag

Voldsdom efter trafikal uoverensstemmelse — byretssagen med tolk

I november 2024 blev den tiltalte ved byretten dømt for vold begået i forbindelse med en trafikal uoverensstemmelse.

Den tiltalte talte somali, og hovedforhandlingen i byretten blev derfor gennemført med anvendelse af tolk, jf. kravet i retsplejeloven § 149, stk. 1 om, at forhandling med og afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet tolk.

Ved retsmødets begyndelse bekræftede den tiltalte, at han og tolken forstod hinanden sprogligt.

Tvivl om tolkningen opstår under ankesagen i landsretten

Den tiltalte ankede byrettens dom, og hovedforhandlingen i landsretten foregik med anvendelse af den samme tolk, der havde tolket under hovedforhandlingen i byretten.

Under hovedforhandlingen i landsretten opstod der spørgsmål om, hvorvidt tolken tolkede fyldestgørende. Den tiltalte nedlagde herefter påstand om:

• principalt ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten
• subsidiært udsættelse af ankesagen med henblik på berammelse af ny hovedforhandling med deltagelse af en anden tolk

Landsretten udsatte ankesagen, men nægtede ophævelse og hjemvisning

Landsretten bestemte, at ankesagen skulle udsættes med henblik på berammelse af ny hovedforhandling med deltagelse af en anden tolk, idet landsretten fandt det betænkeligt at fremme hovedforhandlingen under anvendelse af den pågældende tolk.

Landsretten lagde herved vægt på:

• at forsvareren og anklageren var enige om, at hovedforhandlingen måtte afbrydes under hensyn til den stedfundne tolkning, og
• at den medvirkende tolk — uanset dennes tilkendegivelser om det modsatte — også hos landsretten havde efterladt det klare indtryk, at han under hovedforhandlingen ikke havde foretaget fuldstændig oversættelse af tekstpassager.

Hjemvisning blev ikke taget til følge

Den tiltaltes anmodning om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning blev derimod ikke taget til følge. Landsretten fandt, at den tolkning, der havde fundet sted i byretten, ikke kunne antages at have været af en sådan beskaffenhed, at anvendelse af en anden tolk kunne have medført, at sagen havde fået et andet resultat.

Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at den tiltalte i begyndelsen af retsmødet havde bekræftet, at han og tolken forstod hinanden sprogligt, og at der ikke forelå oplysninger i sagen om sproglige problemer i forbindelse med tolkningen under byretssagen, eller om at tolkebistanden i øvrigt var utilstrækkelig for byretten.

Det principielle spørgsmål om tolkebistandens betydning for hjemvisning

Kæremålet angår spørgsmålet om, hvilken betydning utilstrækkelig tolkebistand har — ikke for den udsatte ankesag, men for gyldigheden af den allerede afsagte byretsdom og dermed for, om der er grundlag for ophævelse og hjemvisning.

Det centrale er, om den omstændighed, at samme tolk i landsretten efterlod et klart indtryk af ikke at have foretaget fuldstændig oversættelse, kan rejse en sådan tvivl om tolkningen i byretten, at byrettens dom må ophæves — eller om det, som landsretten lagde til grund, kræver konkrete holdepunkter for sproglige problemer netop under byretssagen.

Retten til vederlagsfri tolkebistand for en tiltalt, der ikke forstår retssproget, er tillige beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra e (retten til en retfærdig rettergang).

Procesbevillingsnævnets meddelelse af kæretilladelse til Højesteret

Da landsrettens beslutning blev truffet under behandlingen af en ankesag, kan den kun kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejeloven § 968 a, stk. 1. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Procesbevillingsnævnet fandt, at sagen — om betydningen af mangelfuld tolkebistand for spørgsmålet om ophævelse og hjemvisning af en byretsdom — rejser et principielt retligt spørgsmål, der bør kunne prøves af Højesteret. Nævnet meddelte derfor kæretilladelse.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/25448.