ProcesbevillingsnævnetUnder behandlingen af en straffesag om et straffeprocessuelt indgreb kærede den beskikkede indgrebsadvokat byrettens kendelse om, at forsvarerne for de sigtede ikke skulle underrettes om retsmødet. Landsretten afviste kæremålet med henvisning til, at kendelsen ikke vedrørte selve indgrebet, og at retsplejeloven ikke hjemlede en særlig kæreadgang for indgrebsadvokaten. Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens afvisning kunne indbringes for Højesteret.
Sagen udsprang af et straffeprocessuelt indgreb under en verserende efterforskning. Forud for rettens afgørelse om indgrebet blev der efter retsplejeloven § 784, stk. 1 beskikket en indgrebsadvokat — dvs. en advokat for den, som indgrebet vedrører.
Indgrebsadvokaten skal efter bestemmelsen have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer afgørelse, og varetager interesserne hos de personer, der berøres af indgrebet. Efter retsplejeloven § 785 skal advokaten bl.a. underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse.
Under et retsmøde traf byretten afgørelse om, at forsvarerne for de sigtede ikke skulle underrettes om retsmødet. Begrundelsen var hensynet til efterforskningen, jf. de processuelle regler om at kunne undlade underretning af hensyn til sagens opklaring.
Indgrebsadvokaten var ikke enig i, at forsvarerne kunne holdes uden for retsmødet, og kærede byrettens kendelse for at varetage de sigtedes interesser — netop fordi forsvarerne på grund af den manglende underretning ikke selv havde mulighed for at reagere.
Landsretten afviste kæremålet. Afgørelsen blev begrundet med to forhold:
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse om at undlade underretning af de sigtedes forsvarere | Anklagemyndighedens anmodning imødekommet |
| Landsretten | Afvisning af indgrebsadvokatens kæremål | Kæren afvist |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Sagen rejser det principielle spørgsmål, om en advokat beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejeloven § 784, stk. 1 har adgang til at kære en rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, der kan blive berørt af indgrebet.
Spørgsmålet skal ses i lyset af kæreadgangsreglen i retsplejeloven § 968, stk. 1, hvorefter kendelser som udgangspunkt kun kan kæres af den, over for hvem kendelsen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt. Da indgreb i meddelelseshemmeligheden og lignende indgreb foretages hemmeligt, er det netop indgrebsadvokaten, der skal sikre en kontradiktorisk behandling på vegne af de berørte.
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet kunne indbringes for Højesteret, jf. retsplejeloven § 932, stk. 1.
Tilladelsen blev givet, fordi sagen vurderedes at være af principiel karakter — den angik den hidtil uafklarede rækkevidde af indgrebsadvokatens processuelle stilling og kæreadgang.
Højesteret har efterfølgende (dom af 27. marts 2026) givet indgrebsadvokaten medhold: en advokat beskikket efter § 784, stk. 1, har adgang til at kære rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, som kan blive berørt af indgrebet, jf. § 968, stk. 1. Højesteret ophævede landsrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling.
