ProcesbevillingsnævnetI en straffesag om besiddelse af våben som led i en bandekonflikt ønskede anklagemyndigheden at dokumentere en politirapport om konflikten og føre rapportens forfatter som vidne. Byret og landsret gav forsvaret adgang til aktindsigt i det underliggende materiale bag rapporten efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt. Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til at indbringe spørgsmålet for Højesteret.
I foråret 2024 rejste anklagemyndigheden tiltale mod en person for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse om våben og eksplosivstoffer. Tiltalen angik, at den pågældende som medlem af og tilknyttet en gruppering havde været i besiddelse af et våben som led i en konflikt mellem to grupperinger.
Den tiltalte bestred ikke sin tilknytning til grupperingen, men bestred derimod:
Spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en konflikt mellem grupperingerne, blev dermed et centralt bevistema i sagen.
Til støtte for påstanden om, at der forelå en konflikt, ønskede anklagemyndigheden at dokumentere en rapport udarbejdet af politiet, hvori der blandt andet var refereret en række forskellige episoder, der berørte personer og opholdssteder med tilknytning til grupperingerne.
Rapporten var baseret på en del underliggende materiale og oplysninger vedrørende de konkrete episoder og politiets arbejde med konflikten i øvrigt — materiale, som ikke indgik i sagens akter. Anklagemyndigheden ønskede desuden at føre den politiassistent, der havde udfærdiget rapporten, som vidne.
Forsvaret reagerede ad to spor:
Byretten tillod i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4, at rapporten kunne dokumenteres under hovedforhandlingen, og at politiassistenten kunne føres som vidne.
For så vidt angår forsvarets subsidiære påstand meddelte byretten forsvaret adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, der havde ligget til grund for den udarbejdede rapport, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt.
Anklagemyndigheden kærede herefter kendelsen med påstand om, at forsvaret ikke skulle have adgang til det underliggende materiale, men i øvrigt med påstand om stadfæstelse vedrørende dokumentation af rapporten og vidneforklaringen. Forsvaret nedlagde påstand som for byretten.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Retten anførte, at rapporten, der var udarbejdet til brug for rettens vurdering af, om der på gerningstidspunktet forelå en konflikt mellem grupperingerne, kunne benyttes som bevismiddel under hovedforhandlingen, ligesom politiassistenten kunne føres som vidne.
Vedrørende forsvarets subsidiære påstand udtalte landsretten, at forsvaret havde en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale, der angik de nærmere omstændigheder ved de episoder, som anklagemyndigheden havde inddraget som dokumentation for, at der forelå en konflikt. Det kunne ikke udelukkes, at materialet var af betydning for sagen og dermed for den tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.
Landsretten fandt på den baggrund, at såfremt rapporten blev benyttet som bevismiddel under hovedforhandlingen, havde forsvaret adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse efter § 871, stk. 4, og § 729 a, stk. 3 | Dokumentation, vidneførsel og aktindsigt tilladt |
| Landsretten | Stadfæstede byrettens kendelse | Aktindsigt i underliggende materiale opretholdt |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling (kære til Højesteret) |
Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse, for så vidt angår spørgsmålet om forsvarets adgang til aktindsigt i det underliggende materiale.
Sagen er principiel, fordi den rejser spørgsmålet om rækkevidden af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt. i en situation, hvor en politirapport benyttes som bevismiddel, men det bagvedliggende materiale og de underliggende oplysninger ikke indgår i sagens akter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang forsvarets adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen, omfatter sådant underliggende materiale, når det er afgørende for tiltaltes mulighed for at varetage et effektivt forsvar.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/16666.
| Tilladelse meddelt anklagemyndigheden |
