ProcesbevillingsnævnetSagen handler om den principielle retsstilling, når en tiltalte — der er idømt betinget fengsel med vilkår om samfundstjeneste — efterfølgende tiltales for lovovertrædelser begået FØR den betingede dom, og tiltalte har fuldt ud afviklet sin samfundstjeneste inden den nye dom falder. Landsretten var delt 3-3 om straffens størrelse og fastsatte fællesstraf til 8 måneders fengsel (byret: 9 måneder). Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling til Højesteret.
Den 3. juli 2025 idømte byretten tiltalte betinget fengsel i 3 måneder med vilkår om 80 timers samfundstjeneste for røveri.
Gerningstidspunktet for dette forhold var den 13. februar 2021.
Dommen var en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Prøvetiden löb således fra dommens afsigelse den 3. juli 2025.
Tiltalte blev efterfølgende tiltalt for tre selvstændige forhold, alle begået inden dommen af 3. juli 2025:
| Dato | Forhold |
|---|---|
| 12. april 2025 | Bedrageri |
| 14. april 2025 | Røveri |
| 15. april 2025 | Overtrædelse af knivloven |
Alle tre gerningstidspunkter lå forud for den betingede dom af 3. juli 2025. Rettergangsskridt var foretaget inden prøvetidens udløb, hvorfor straffelovens § 61, stk. 1, jf. § 67, stk. 1, principielt bragte spørgsmålet om fællesstraf på tale.
Byretten fandt tiltalte skyldig i samtlige tiltalepunkter.
Afgørende faktum ved byrettens behandling: Tiltalte havde endnu ikke afviklet den fulde samfundstjeneste på 80 timer.
Byretten udmålte en tillægs- og fællesstraf på fengsel i 9 måneder, idet straffen tillige omfattede den betingede straf fra dommen af 3. juli 2025, med hjemmel i:
Ved straffens fastsættelse tog byretten hensyn til omfanget af den på det tidspunkt udførte (men ikke fuldendte) samfundstjeneste, jf. straffelovens § 66, stk. 3, jf. § 67, stk. 3.
Tiltalte ankede dommen til landsretten.
Afgørende ny oplysning under ankesagen: Danmarks Fængsler oplyste, at tiltalte inden landsrettens behandling havde afviklet samtlige 80 timers samfundstjeneste fastsat i dommen af 3. juli 2025.
Landsretten fandt tiltalte skyldig i samme omfang som byretten.
Landsrettens præmisser om strafudmålingen:
"... at tiltalte ved dommen af 3. juli 2025 blev straffet med fengsel i 3 måneder, hvor straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. De forhold, som nu var til pådømmelse, blev begået forud for denne dom, og der var foretaget rettergangsskridt inden prøvetidens udløb."
"... at det følger af straffelovens § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 1, eller analogien heraf, at der skulle fastsættes en fællesstraf, og der i den forbindelse skulle tages højde for, at tiltalte havde udført den samfundstjeneste, som blev fastsat i dommen af 3. juli 2025, jf. straffelovens § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3."
Herefter var de seks dommere delt:
| Stemmer | Standpunkt |
|---|---|
| 3 voterende | Fengsel i 9 måneder |
| 3 voterende | Fengsel i 8 måneder |
Stemmeafgivningen medførte, at straffen blev fastsat til 8 måneders fengsel (strafskærpelse til fordel for tiltalte kræver flertal).
Sagen rejser to sammenhængende principielle spørgsmål:
Landsretten formulerede sig med udtrykkelig forbehold: fastsættelse af fællesstraf skete efter § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 1, "eller analogien heraf". Dette åbner for et principielt spørgsmål:
Straffelovens § 66, stk. 3 (via § 67, stk. 3) bestemmer:
"Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. Hvis den idømte betingede fengselsstraf er fastsat til mere end 3 måneder, anses den idømte samfundstjeneste at modsvare to tredjedele af den betingede fengselsstraf."
Den automatiske to-tredjedels-regel finder kun anvendelse, når den betingede fengselsstraf overstiger 3 måneder. Her var den betingede fengselsstraf fastsat til netop 3 måneder — dermed er grænseværdien ikke overskredet, og reglen finder ikke direkte anvendelse.
Retten er i stedet henvist til det generelle skøn i § 66, stk. 3, 1. pkt. om at tage hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste. Med 80 timer fuldt afviklet er spørgsmålet, hvilken konkret strafrabat dette udløser — og om fuldstændig afvikling bør sidestilles med fuld opfyldelse af den betingede dom, så den betingede straf reelt bortfalder ved fællesstraffens beregning.
Den 3-3 stemmedeling i landsretten illustrerer, at der er reel uenighed om disse spørgsmål.
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til anke af landsrettens dom til Højesteret.
Sagen behandles i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/06300.
Bevillingen er meddelt, fordi sagen er af principiel karakter — navnlig om:
Afgørelsen fra Højesteret vil skabe retningslinjer for domstolenes strafudmåling i tilfælde, hvor tiltalte har fuldt ud opfyldt sin samfundstjeneste forud for ny domfældelse om fællesstraf.
| Instans | Afgørelse | Straf |
|---|---|---|
| Byretten | Tillægs- og fællesstraf (samfundstjeneste ikke fuldt udført) | 9 måneder |
| Landsretten | Fællesstraf, stemmedeling 3-3 (samfundstjeneste fuldt afviklet) | 8 måneder |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling meddelt | — |