ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling i en sag om, hvorvidt en advokat personligt hæftede for en skønsmands honorar på 10.123,93 kr. som rettergangsfuldmægtig efter retsplejelovens § 208, stk. 3. Advokatens klient var gået konkurs kort før skønsforretningen, og advokaten gav efter aftale med kurator møde på vegne af konkursboet. Byretten nedsatte kravet skønsmæssigt til 7.500 kr., mens landsretten pålagde advokaten at betale det fulde beløb.
En advokat repræsenterede en virksomhed i en retssag, som virksomheden havde anlagt mod en tidligere kunde. Under sagen blev der udmeldt syn og skøn.
Inden skønsforretningen blev gennemført, blev virksomheden erklæret konkurs. Kurator anmodede herefter advokaten om at give møde ved skønsforretningen på vegne af konkursboet, og skønsforretningen blev gennemført som planlagt.
Efterfølgende meddelte kurator, at konkursboet ikke indtrådte i retssagen. Skønsmanden anlagde derpå sag mod advokaten personligt med påstand om betaling af honoraret for afholdelse af syn og skøn på 10.123,93 kr.
Sagen rejser spørgsmålet om rækkevidden af retsplejelovens § 208, stk. 3, hvorefter:
Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil.
Det centrale er, om — og i hvilket omfang — en advokat, der efter klientens konkurs giver møde ved en skønsforretning efter aftale med kurator, derved personligt hæfter for skønsmandens honorar som rettergangsfuldmægtig, og om hæftelsen i givet fald omfatter hele honoraret eller kun den del, der angår selve skønsforretningen.
Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at advokaten mødte som rettergangsfuldmægtig ved skønsforretningen efter aftale med kurator i konkursboet.
På den baggrund fandt byretten, at advokaten hæftede for de omkostninger til skønsmanden, der vedrørte selve skønsforretningen. Byretten fandt derimod ikke, at advokaten kunne anses for at have været rettergangsfuldmægtig for så vidt angik den del af honoraret, der vedrørte udarbejdelse af skønserklæringen.
Byretten fastsatte derfor kravet skønsmæssigt til 7.500 kr. og bemærkede, at der ikke hermed var taget stilling til, hvem der endeligt skulle afholde udgiften.
Landsretten fandt, at advokaten under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at have ageret som rettergangsfuldmægtig i retsplejelovens § 208, stk. 3's forstand, og at han derfor hæftede for omkostningerne til syn og skøn.
Landsretten fandt ikke grundlag for at bestemme, at advokaten kun hæftede for en del af kravet, og tog derfor skønsmandens påstand til følge i sin helhed. Advokaten blev pålagt at betale 10.123,93 kr.
Landsrettens afgørelse er afsagt af Vestre Landsret den 18. december 2024 i sagen BS-47906/2024-VLR (anke af Retten i Aarhus' dom af 21. maj 2024).
| Instans | Afgørelse | Resultat |
|---|---|---|
| Retten i Aarhus | Advokaten hæftede kun for selve skønsforretningen | 7.500 kr. (skønsmæssigt) |
| Vestre Landsret | Fuld hæftelse som rettergangsfuldmægtig | 10.123,93 kr. |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte under j.nr. 25/00021 ansøgeren (advokaten) tilladelse til anke til Højesteret af landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 371.
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af rettergangsfuldmægtigens hæftelse for skønsmandens honorar efter retsplejelovens § 208, stk. 3 — herunder navnlig om en advokat, der efter klientens konkurs giver møde ved en skønsforretning på kurators anmodning, hæfter personligt for hele honoraret. Højesteret skal nu tage stilling til tvistens realitet.
