ProcesbevillingsnævnetEt selskab og dets ejer indgav en forbuds- og påbudsbegæring til byretten og bad om, at sagen ikke skulle optages på rettens offentlige retsliste. Både byret og landsret afslog anmodningen med henvisning til, at forbudssager efter overførslen af kompetencen fra fogedretten til retsafdelingen i 2012 ikke længere er undtaget fra retslistebekendtgørelsens udgangspunkt om optagelse. Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til Højesteret.
Den 30. maj 2024 indgav et selskab og dets ejer en forbuds- og påbudsbegæring til byretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. I forbindelse med begæringen anmodede de samtidig om, at sagen ikke skulle medtages på rettens retsliste.
Baggrunden for anmodningen var hensynet til selve forbudsinstituttets formål: en forbudssag mister i praksis sin effektivitet, hvis modparten — gennem en offentlig retsliste med parternes navne og en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om — på forhånd kan blive bekendt med, at der søges nedlagt forbud.
Byretten tog ikke anmodningen om at undlade at medtage forbudssagen på retslisten til følge.
Retten henviste til retslistebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer mv.):
Byretten lagde afgørende vægt på, at den saglige kompetence til at nedlægge forbud ved lov nr. 1387 af 23. december 2012 blev overført fra fogedretten til retsafdelingen, uden at retslistebekendtgørelsen samtidig blev ændret.
Forbudssagerne, der fremover skulle behandles efter retsplejelovens kapitel 40, var således efter lovændringen ikke længere omfattet af det hidtidige udgangspunkt om, at foged- og skiftesager ikke medtages på retslisten, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Det af selskabet og ejeren anførte om hensigten bag forbudsinstituttet kunne ikke i sig selv føre til, at sagen ikke skulle medtages på retslisten efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Da en undladelse af at medtage sagen ville udgøre en begrænsning af offentlighed i retsplejen, fandt retten — uanset sagens karakter — at optagelse på retslisten ikke kunne undlades.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse af de af byretten anførte grunde.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse om medtagelse af forbudssag på retslisten | Anmodning om udeladelse ikke taget til følge |
| Landsretten | Stadfæstede byrettens kendelse | Anmodning afvist |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling (kære til Højesteret) | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte selskabet og ejeren tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse, jf. retsplejeloven § 392, stk. 3.
Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvorvidt en forbuds- og påbudssag efter retsplejelovens kapitel 40 skal medtages på rettens offentlige retsliste — herunder hvilken betydning det har, at den saglige kompetence i 2012 blev flyttet fra fogedretten til retsafdelingen, uden at retslistebekendtgørelsen blev tilpasset. Spørgsmålet berører afvejningen mellem hensynet til offentlighed i retsplejen og hensynet til forbudsinstituttets effektivitet, hvor en forhåndsoffentliggørelse af sagen kan modvirke selve formålet med et forbud.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/14563.
