ProcesbevillingsnævnetEn advokat anmodede om at blive beskikket som forsvarer for en person, der var efterlyst med henblik på at blive sigtet for drabsforsøg og fremstillet i grundlovsforhør, men som endnu ikke havde fået sigtelsen meddelt. Byret og landsret afslog beskikkelse efter retsplejelovens § 732, stk. 1. Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til kære til Højesteret, da sagen rejser det principielle spørgsmål om forsvarerbeskikkelse for en endnu ikke formelt sigtet, efterlyst person.
I begyndelsen af januar 2025 rettede en mistænkt henvendelse til en advokat med anmodning om, at advokaten lod sig beskikke i en sag, hvor den mistænkte havde fået den opfattelse, at han var efterlyst af politiet.
Forsvareren kontaktede politiet for at få afklaret, om den mistænkte reelt var efterlyst, og i bekræftende fald for at modtage beskikkelse og genparter.
Den 6. januar 2025 oplyste politiet forsvareren om, at den mistænkte var efterlyst med henblik på at blive sigtet for drabsforsøg og fremstillet i grundlovsforhør, så snart politiet fik mulighed herfor. Politiet oplyste samtidig, at det ville foranledige, at advokaten modtog beskikkelse fra byretten.
Den underliggende sag angik en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, subsidiært § 245, stk. 1, vedrørende et knivoverfald begået den 1. januar 2025, hvorved forurettede blev bragt i livsfare.
Byretten fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for beskikkelse af forsvarer under efterforskningen, idet den mistænkte ikke var sigtet i sagen.
Advokaten kærede kendelsen til landsretten.
Landsretten fandt, at den mistænkte efter de anførte omstændigheder måtte anses for at være sigtet — uanset at sigtelsen endnu ikke var meddelt ham.
Landsretten vurderede imidlertid, at der ikke var oplysninger om forhold, hvorefter beskikkelse efter retsplejelovens § 732, stk. 1, var indiceret. Bestemmelsen giver mulighed for fakultativ beskikkelse, når retten »efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt«.
Landsretten fandt herefter ikke, at anmodningen om forsvarerbeskikkelse kunne imødekommes, og stadfæstede byrettens afgørelse. Hverken sigtelsens karakter eller den omstændighed, at forsvarer ville være obligatorisk ved et eventuelt senere grundlovsforhør eller tiltalerejsning (jf. retsplejelovens § 731), kunne i sig selv føre til et andet resultat.
Landsrettens afgørelse er trykt i TfK 2025.24.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse om forsvarerbeskikkelse | Afslag — mistænkte ikke sigtet |
| Østre Landsret (SS-51/2025-OLR) | Stadfæstede byrettens kendelse | Sigtet-status anerkendt, men beskikkelse ikke indiceret |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling (kære) | Tilladelse meddelt |
Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvornår der under efterforskningen kan beskikkes offentlig forsvarer efter retsplejelovens § 732, stk. 1 for en person, der er efterlyst og mistænkt — endog for et alvorligt forhold som drabsforsøg — men som endnu ikke formelt har fået sigtelsen meddelt.
Kernen er afvejningen mellem:
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse kunne indbringes (kæres) for Højesteret, jf. reglerne om appeltilladelse i straffesager (retsplejeloven kapitel 1 b).
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen findes at være af principiel karakter for så vidt angår adgangen til forsvarerbeskikkelse efter retsplejelovens § 732, stk. 1 for en efterlyst, men endnu ikke formelt sigtet, person under efterforskningen.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/05181.
Procesbevillingsnævnet tager ikke selv stilling til, om der skal beskikkes forsvarer — det afgøres nu af Højesteret. Nævnet afgør alene, at spørgsmålet må prøves i tredje instans.
