ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt en somalisk statsborger, der er født og opvokset i Danmark, 3.-instansbevilling til Højesteret af en landsretsdom om udvisning med indrejseforbud i 6 år for alvorlig narkotikakriminalitet. Sagen angår, om udvisning af en udlænding med meget stærk tilknytning til Danmark og uden tilknytning til hjemlandet er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Landsretten afgjorde udvisningsspørgsmålet under dissens.
Sagen angik en tiltalt, der var somalisk statsborger, men født og opvokset i Danmark. Tiltaltes forældre og søskende boede i Danmark, og tiltalte havde ingen familie i Somalia og havde aldrig været i landet.
Tiltalte var tidligere straffet:
I straffesagen var tiltalte tiltalt for over en periode på cirka halvanden måned at have fungeret som bud i et netværk med salg af kokain.
Tiltalen lød på modtagelse, besiddelse, opbevaring og videreoverdragelse af ikke under 671,50 gram kokain — dvs. alvorlig narkotikakriminalitet omfattet af straffeloven § 191.
Byretten fandt tiltalte skyldig i besiddelse og videreoverdragelse af i alt 100 gram kokain over en periode på knap en måned og idømte ham 10 måneders fængsel.
Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at tiltalte havde ageret bud og således havde haft en underordnet rolle, samt at han ikke var straffet af betydning for sagen.
Vedrørende udvisning fandt byretten efter en samlet afvejning af den begåede kriminalitet og længden af den idømte straf sammenholdt med tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Tiltalte blev derfor frifundet for udvisningspåstanden og i stedet tildelt en advarsel om udvisning.
Landsretten fandt tiltalte skyldig i besiddelse og videreoverdragelse af ikke under 225 gram kokain og skærpede straffen til 1 år og 9 måneders fængsel.
Udvisningsspørgsmålet blev afgjort under dissens.
Landsrettens flertal fandt, at tiltalte måtte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden, og at der var betydelig risiko for, at han også fremover ville begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist. Flertallet udviste på den baggrund tiltalte og fastsatte indrejseforbuddet til 6 år.
Flertallet lagde navnlig vægt på:
Landsrettens mindretal fandt, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, navnlig under henvisning til:
Mindretallet stemte på den baggrund for at stadfæste byrettens frifindelse for udvisningspåstanden, således at tiltalte alene blev tildelt en advarsel om udvisning.
| Instans | Straf | Udvisning |
|---|---|---|
| Byretten | 10 måneders fængsel (100 g kokain) | Advarsel om udvisning (§ 24 b, stk. 1) |
| Landsretten (dissens) | 1 år og 9 måneders fængsel (≥225 g kokain) | Udvisning med indrejseforbud i 6 år |
| Procesbevillingsnævnet | — | 3.-instansbevilling meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret, jf. retsplejeloven § 932.
Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvorvidt det er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser — herunder retten til respekt for privatliv og familieliv — at udvise en udlænding, der er født og opvokset i Danmark, hvis nære familie bor i Danmark, og som ingen tilknytning har til sit statsborgerskabsland, for alvorlig narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Den modsatrettede vurdering ved by- og landsret samt landsrettens dissens understreger sagens principielle karakter.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/10046.
