ProcesbevillingsnævnetEt selskab J indgav anmodning om midlertidigt forbud og påbud mod en dansk producent A af et lægemiddelaktivstof og en udenlandsk aftager S på grundlag af et dansk valideret europæisk patent og en brugsmodel med et anvendelsesbegrænset produktkrav. Både Sø- og Handelsretten og landsretten nægtede at fremme anmodningerne, bl.a. fordi A producerede aktivstoffet som bulkmateriale til eksport uden at vide, om de enkelte partier ville opfylde patentkravet, og fordi flere af påstandene var for ubestemte og vidtgående. Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, så sagen kan prøves ved Højesteret.
Selskab J indgav i februar 2024 en anmodning om midlertidigt forbud og påbud mod:
Anmodningen var bl.a. baseret på et dansk valideret europæisk patent samt en brugsmodel, der vedrørte et såkaldt anvendelsesbegrænset produktkrav — dvs. et krav, der angik anvendelse af et aktivstof til en nærmere angivet behandling af en specifik sygdom.
A producerede i Danmark aktivstoffet som bulkmateriale med henblik på salg til S i udlandet.
Den ved patent opnåede eneret indebærer efter patentlovens § 3, stk. 1, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen ved bl.a. at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende et patentbeskyttet produkt. Et anvendelsesbegrænset produktkrav beskytter dog kun produktet i det omfang, det er til den patenterede anvendelse — hvilket er kernen i sagens problemstilling.
Sagen svarer i sin offentliggjorte landsretskendelse til U 2025.2740 Ø (Janssen Biotech, Inc. mod Samsung Bioepis NL B.V. og AGC Biologics A/S vedrørende biosimilært ustekinumab).
Sø- og Handelsretten nægtede at fremme anmodningerne.
Retten bemærkede, at patentlovens geografiske anvendelsesområde er begrænset til Danmark, og at samtlige patentkrav skal realiseres i Danmark — herunder fremstilling af aktivstoffet til den anvendelse, der var anført i patentkravet.
Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at A i Danmark begik patentindgreb ved at realisere samtlige træk i stridspatentet:
alene det første træk i kravet om fremstilling mv. af aktivstoffet var realiseret.
Da påstandene mod S byggede på, at S skulle medvirke til A's krænkelser, var der heller ikke grundlag for at tage påstandene mod S til følge.
Herudover bemærkede retten, at flere af J's påstande fremstod for ubestemte, idet tvangsfuldbyrdelse i fogedretten ville forudsætte en vidtgående bevisførelse om, hvad bulkmaterialet ville blive brugt til.
Sø- og Handelsrettens kendelse blev kæret til landsretten. Under sagens behandling fremkom EPO's Opposition Division med en foreløbig vurdering, hvorefter stridspatentet ikke blev anset for ugyldigt.
Landsretten anførte, at der bestod en formodning for, at stridspatentet var gyldigt, og at det påhvilede A og S at godtgøre, at
at formodningen ikke kunne opretholdes. Landsretten fandt ikke, at A og S havde påvist sådanne fejl eller mangler, og tog derfor ikke ugyldighedsindsigelserne til følge.
Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for forbud og påbud:
Landsretten anførte videre, at en del af J's påstande var for ubestemte og potentielt for vidtgående til at kunne danne grundlag for forbud og påbud, idet et midlertidigt forbud eller påbud enten
Da der ikke var grundlag for forbud over for A, var der heller ikke grundlag for forbud over for S som medvirkende. Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/13757, og landsretskendelsen er trykt i U 2025.2740 Ø.
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, så landsrettens kendelse kan kæres til og prøves ved Højesteret, jf. retsplejeloven § 392, stk. 3. En sådan tilladelse meddeles kun, når kæremålet er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Sagen rejser det principielle spørgsmål om rækkevidden af et anvendelsesbegrænset produktkrav efter patentloven i forhold til reglerne om midlertidigt forbud og påbud: Om — og under hvilke betingelser — fremstilling og eksport af et aktivstof som bulkmateriale kan udgøre et patentindgreb, når den endelige anvendelse (og dermed opfyldelsen af patentkravets anvendelsestræk) først fastlægges efter eksporten, samt hvor bestemte forbudspåstandene skal være for at kunne håndhæves uden reelt at give et udløbet stofpatent fornyet virkning.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Sø- og Handelsretten | Kendelse om midlertidigt forbud/påbud | Nægtet fremme |
| Østre Landsret | Stadfæstede kendelsen (U 2025.2740 Ø) | Kæret |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
