Procesbevillingsnævnet: Udgjorde en politiassistents sms'er til en sigtet en bindende påtalebegrænsning?

Voldssigtelse efter knytnæveslag mod en vagt til en havnefest

Tiltalte blev i juli 2024 sigtet for vold ved til en havnefest at have slået en vagt i ansigtet med et knytnæveslag.

Under afhøring på politistationen nogle dage efter episoden aftalte tiltalte med den afhørende politiassistent, at politiassistenten skulle viderebringe en undskyldning fra tiltalte til vagten (den forurettede). Undskyldningen blev viderebragt kort efter afhøringen.

Den venlige sms-korrespondance efter afhøringen

Kort efter afhøringen sendte politiassistenten en sms til tiltalte, som tiltalte besvarede. Korrespondancen havde følgende forløb:

Politiassistenten: Hej [tiltalte]. Har lige talt med forurettet. Han har modtaget din undskyldning og tager imod den. No Hard feelings, som han udtrykte det. Gå nu ud i verden og spred go stemning og så tag det som en løftet pegefinger og kom videre med alle de fede ting du åbenlyst har kørende for dig. Mvh [politiassistenten] Og tak for en god snak.

Tiltalte: Hej [politiassistenten] (...) Det er mig der takker og tak for god behandling. Jeg er oprigtig glad for at han har taget imod min undskyldning. Jeg har fået rigtig meget at tænke over (...).

Politiassistenten: Hej igen. Det er så fint (...) Så er mit mål nået. Ønsker dig alt det bedste fremover [politiassistenten].

I april 2025 rejste anklagemyndigheden ikke desto mindre tiltale i sagen.

Byretten afviste sagen efter retsplejelovens § 724, stk. 2

I byretten påstod tiltalte sagen afvist med henvisning til, at politiassistentens sms'er udgjorde en bindende påtalebegrænsning, der afskar anklagemyndigheden fra at rejse tiltale.

Tiltalte forklarede, at han efter afhøringen havde fået indtryk af, at der ikke ville blive rejst en sag mod ham. Byretten fandt, at denne opfattelse var understøttet af sms-korrespondancen, der var indledt kort tid efter afhøringen, og hvoraf det fremgik, at den forurettede havde taget imod undskyldningen. Korrespondancen gav efter byrettens vurdering et klart indtryk af, at der ikke ville blive en sag mod tiltalte.

Byretten fandt herefter, at tiltalte havde haft en berettiget forventning om, at sagen mod ham var opgivet, og afviste sagen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2.

Anklagemyndigheden ankede dommen.

Landsretten ophævede dommen og hjemviste sagen til byretten

I modsætning til i byretten afgav den involverede politiassistent forklaring for landsretten.

Landsretten lagde på baggrund af forklaringerne til grund, at:

• politiassistenten og tiltalte i forbindelse med afhøringen havde haft en samtale om den videre sagsgang, hvor politiassistenten havde lagt vægt på, at tiltalte var sigtet, og
• tiltalte modtog den første sms ca. en time efter afhøringen, hvor det måtte have stået klart for tiltalte, at sagen endnu ikke var færdigefterforsket.

På den baggrund fandt landsretten, at sms'en ikke havde et sådant klart og utvetydigt indhold, at den kunne give tiltalte en berettiget forventning om, at sagen var opgivet. Landsretten ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i byretten.

Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til prøvelse ved Højesteret

Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagen kan prøves, jf. retsplejelovens § 932, hvorefter landsrettens domme i straffesager kun kan ankes med nævnets tilladelse, når sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvornår en politimedarbejders uformelle og venlige tilkendegivelser over for en sigtet — her en sms-korrespondance om en viderebragt undskyldning — kan udgøre en bindende påtalebegrænsning, der giver den sigtede en berettiget forventning om, at sagen er opgivet, og dermed afskærer anklagemyndigheden fra at rejse tiltale, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/34004.