ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til kære til Højesteret af en landsretskendelse, hvorved et leasingselskab fik fremmet en fogedsag med henblik på vindikation af en individualiseret hjullæsser. Sagen rejser det principielle spørgsmål, om en godtroende omsætningserhverver kan ekstingvere leasingselskabets ejendomsret, når maskinen var solgt videre fra et mellemled, og hvilken betydning det har, at leasingselskabet ikke havde foretaget den mulige mærkning af maskinen.
I februar 2023 indgik et leasingselskab en leasingaftale med selskabet A om leasing af en særskilt individualiseret hjullæsser (maskinen). A's ejer ejede tillige et andet selskab, hvis formål var reparation og forhandling af landbrugsmaskiner (maskinforhandleren).
Af leasingselskabets forretningsbetingelser fremgik to centrale forhold:
Samtidig med leasingaftalen indgik leasingselskabet en aftale med en forhandler om køb og levering af maskinen. Det fremgik af købsaftalen, at maskinen skulle leveres på maskinforhandlerens forretningssted. Umiddelbart efter levering kontaktede leasingselskabet A og fik bekræftet, at maskinen var leveret til A. Leasingselskabet foretog ikke mærkning af maskinen.
I oktober 2023 købte et selskab (køberen) maskinen hos maskinforhandleren fra dennes forretningssted.
Da A's betaling af leasingydelserne ophørte, fandt leasingselskabet frem til, at maskinen var overdraget til køberen. I oktober 2024 rettede leasingselskabet krav mod køberen om udlevering af maskinen.
Køberen afviste at udlevere maskinen, bl.a. under henvisning til, at køberen havde ekstingveret leasingselskabets ejendomsret. Leasingselskabet indgav herefter en fogedrekvisition med henblik på at få maskinen udleveret.
Den retlige kerne var herefter, om leasingselskabet kunne vindicere maskinen (kræve den udleveret som retmæssig ejer), eller om køberen som godtroende omsætningserhverver havde ekstingveret leasingselskabets ejendomsret, fordi maskinen havde befundet sig hos et mellemled (maskinforhandleren) og var solgt videre derfra.
Fogedretten fremmede fogedsagen med henblik på leasingselskabets vindikation af maskinen.
Ved vurderingen af, om køberen havde ekstingveret leasingselskabets ejendomsret, konstaterede fogedretten, at de almindelige betingelser for ekstinktion var opfyldt:
Fogedretten fandt dog, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om vindikation til den oprindelige ejer. Retten lagde vægt på, at leasingselskabet ikke havde udvist nogen særlig uforsigtighed eller passivitet, idet det umiddelbart efter levering havde sikret sig, at maskinen var i A's varetægt.
Det forhold, at leasingselskabet ikke havde foretaget mærkning af maskinen, udgjorde ikke i sig selv en sådan betydelig uforsigtighed, der kunne begrunde, at leasingselskabet skulle have fortabt retten til vindikation.
Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse.
Landsretten fandt ligesom fogedretten, at betingelserne om besiddelse hos mellemleddet, rådighedsberøvelse og købers erhvervelse i god tro var opfyldt, men at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om vindikation.
Landsretten lagde særlig vægt på:
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Fogedretten | Fogedsagen fremmet med henblik på vindikation | Medhold til leasingselskabet |
| Landsretten | Stadfæstede fogedrettens kendelse | Medhold til leasingselskabet |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling (kære til Højesteret) | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse kan indbringes for Højesteret, jf. reglerne om 3.-instansbevilling ved kære, retsplejeloven § 392, stk. 3, jf. § 371.
Tilladelsen afspejler, at sagen rejser et principielt formueretligt spørgsmål om afgrænsningen mellem vindikation og ekstinktion af løsøre, når en godtroende omsætningserhverver køber et individualiseret aktiv fra et mellemled:
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/34745.
