Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om varsling af dagsgebyrer for manglende ansvarsforsikring sendt til enkeltmandsvirksomheds e-Boks

Forsikringspligten og dagsgebyrordningen efter færdselsloven

Det følger af færdselsloven § 105, stk. 1, at motordrevne køretøjer skal være dækket af en ansvarsforsikring.

Efter færdselsloven § 106, stk. 4 kan ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over et motordrevet køretøj, som skal registreres eller godkendes, pålægges et dagsgebyr på 250 kr. for manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt. Gebyrerne pålægges af og indbetales til DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring).

Efter færdselsloven § 106, stk. 5, 2. og 3. pkt., er det en betingelse for pålæggelse af dagsgebyr, at:

• der til den, som gebyret kan pålægges, forudgående er fremsendt skriftlig meddelelse om, at dagsgebyret kan pålægges, og at gebyret er tillagt udpantningsret, jf. færdselsloven § 107, stk. 3, 1. pkt., og
• at meddelelsen fremsendes således, at den, som forsikringspligten påhviler, har rimelig tid til at agere på meddelelsen ved at opfylde forsikringspligten.

DFIM's udlægsbegæring mod enkeltmandsvirksomheden

I november 2022 begærede DFIM udlæg for dagsgebyrer hos en enkeltmandsvirksomhed, der i Motorregisteret var anført som bruger af et uforsikret køretøj.

DFIM oplyste, at der var sendt varslings-, opkrævnings- og rykkerbreve til enkeltmandsvirksomhedens e-Boks på enkeltmandsvirksomhedens CVR-nr.

Fogedretten nægtede at fremme sagen

Fogedretten lagde til grund, at alle rykkerbreve var sendt til firmaets e-Boks, og at der ikke havde været aktivitet i firmaet i den periode, hvor brevene var blevet sendt. På den baggrund nægtede fogedretten at fremme sagen.

Fogedretten udtalte, at det var betænkeligt at fremme sagen, når brevene med den lovpligtige vejledning, jf. færdselsloven § 106, alle var sendt til firmaets e-Boks, herunder særligt henset til, at der ikke havde været aktivitet i firmaet i mere end 1 år.

Landsretten stadfæstede: breve skulle have været sendt til ejeren personligt

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse.

Landsretten udtalte, at enkeltmandsvirksomheden hverken var en fysisk eller en juridisk person, og at brevene derfor skulle have været sendt til ejeren af enkeltmandsvirksomheden.

Eftersom dette ikke var sket, var der ikke grundlag for fuldbyrdelse over for ejeren af enkeltmandsvirksomheden personligt.

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte DFIM tilladelse til at indbringe landsrettens kendelse for Højesteret.

Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvorvidt den lovpligtige forudgående varsling efter færdselsloven § 106, stk. 5 gyldigt kan ske ved fremsendelse til en enkeltmandsvirksomheds e-Boks på virksomhedens CVR-nr., eller om varslingen — fordi en enkeltmandsvirksomhed hverken er en fysisk eller juridisk person — skal sendes til ejeren personligt for at kunne danne grundlag for fuldbyrdelse af dagsgebyrerne ved udlæg.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/49819.