ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte en domfældt mand tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse til Højesteret. Landsretten havde afvist mandens kære over byrettens omkostningsafgørelse i en straffesag om hærværk, fordi omkostningsafgørelsen ikke blev anset for uafhængig af sagens udfald. Det principielle spørgsmål er, om en omkostningsafgørelse kan kæres særskilt, når kæren alene støttes på, at en urimeligt lang sagsbehandlingstid bør kompenseres ved, at statskassen betaler omkostningerne.
Ved Retten i Glostrups dom af 14. marts 2025 blev en mand sammen med en medtiltalt fundet skyldig i at have begået hærværk i forening og af betydeligt omfang på to biler i maj 2022, jf. straffeloven § 291, stk. 2.
Manden blev straffet med fængsel i 20 dage, der blev gjort betinget. Retten lagde herved navnlig vægt på, at:
sagsbehandlingstiden i væsentligt omfang havde overskredet det rimelige, henset til at der var tale om en forholdsvis ukompliceret straffesag.
Den lange sagsbehandlingstid beroede ikke på de tiltaltes forhold.
I spørgsmålet om sagsomkostninger var byretten delt:
Manden skulle herefter efter flertallets bestemmelse betale sin del af omkostningerne i medfør af retsplejeloven § 1008, stk. 1, 1. pkt.
Dommen blev ikke anket. Manden kærede derimod alene byrettens bestemmelse om sagsomkostninger til landsretten og nedlagde påstand om, at hans del af sagsomkostningerne endeligt skulle afholdes af statskassen. Til støtte herfor henviste han igen til den lange sagsbehandlingstid.
Hverken byretten eller anklagemyndigheden fremsatte bemærkninger til kæren.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Retten i Glostrup (14. marts 2025) | Skyldig i hærværk; betinget fængsel i 20 dage. Flertal: tiltalte betaler omkostninger | Domfældt; dom ikke anket |
| Østre Landsret | Kæremål over omkostningsafgørelsen | Kæren afvist |
| Procesbevillingsnævnet (j.nr. 25/12436) | Ansøgning om kæretilladelse til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Østre Landsret afviste kæremålet. Landsretten lagde til grund, at manden ved den trufne omkostningsafgørelse i overensstemmelse med retsplejeloven § 1008, stk. 1, 1. pkt. var pålagt at betale sagens omkostninger, fordi han var fundet skyldig.
Denne omkostningsafgørelse var derfor ikke uafhængig af sagens udfald, jf. retsplejeloven § 1013, stk. 1, 3. pkt. Afgørelsen kunne følgelig ikke særskilt påkæres, jf. retsplejeloven § 968, stk. 3
Det principielle spørgsmål er herefter, om kravet om, at en omkostningsafgørelse skal være uafhængig af sagens udfald for at kunne kæres særskilt, afskærer kære i tilfælde, hvor kæren alene støttes på, at en urimeligt lang sagsbehandlingstid bør kompenseres ved, at statskassen afholder omkostningerne — en betragtning der reelt knytter sig til rimelighedsvurderingen efter retsplejeloven § 1008, stk. 4
Procesbevillingsnævnet meddelte manden tilladelse til kære af Østre Landsrets afvisningskendelse til Højesteret, jf. reglerne om kære til Højesteret i straffesager. Sagen blev behandlet under j.nr. 25/12436.
Tilladelsen blev givet, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af kæreadgangen efter retsplejeloven § 1013, stk. 1, jf. § 968, stk. 3 — herunder hvornår en omkostningsafgørelse kan anses for uafhængig af sagens udfald, når kæren udelukkende vedrører kompensation for lang sagsbehandlingstid.
Sagens videre forløb: Højesteret afsagde efterfølgende kendelse (sag SS-84/2025-HJR, 30. januar 2026), hvor retten fandt, at en sådan anfægtelse er uafhængig af spørgsmålet om skyld og straf, og at der derfor er kæreadgang. Landsrettens afvisning blev ophævet, og sagen hjemvist til realitetsbehandling af omkostningsspørgsmålet. Se Højesterets kendelse om kæreadgang vedrørende sagsomkostninger ved lang sagsbehandlingstid.
