ProcesbevillingsnævnetSagerne udspringer af det erstatningsretlige opgør efter børsnoteringen og den efterfølgende konkurs af et selskab, hvor en række investorer m.fl. har sagsøgt bl.a. konkursboet, kapitalfonde, tidligere ledelsesmedlemmer og selskabets revision ved Østre Landsret som første instans. Landsretten havde først besluttet at gennemføre syn og skøn med skønsmænd fra Finans Danmark og FSR, men omgjorde senere disse beslutninger, da det viste sig umuligt at finde habile skønsmænd med de fastsatte kvalifikationskrav. Procesbevillingsnævnet meddelte kæretilladelse til Højesteret, så omgørelsen kan prøves i tredje instans.
Sagerne angår det erstatningsretlige opgør i anledning af børsnoteringen af et selskab og selskabets konkurs relativt kort tid derefter.
I forlængelse af konkursen anlagde en række investorer m.fl. sager mod blandt andre:
Sagerne blev henvist til og sambehandles ved Østre Landsret som første instans, jf. retsplejeloven § 226, der giver byretten adgang til at henvise principielle sager med generel betydning for retsanvendelsen til behandling i landsretten i første instans.
Sagsøgerne havde begæret syn og skøn, jf. retsplejeloven § 196, og forløbet udviklede sig i flere trin:
| Dato | Landsrettens afgørelse |
|---|---|
| 10. juli 2022 | Tog sagsøgernes anmodning om syn og skøn til følge |
| 22. december 2022 | Traf afgørelse om skønstemaernes udformning |
| 14. februar 2023 (retsbog) |
| Fastsatte, hvem der skulle bringe skønsmænd i forslag, og hvilke kvalifikationskrav de skulle opfylde |
Ved retsbog af 14. februar 2023 delte landsretten spørgetemaerne op:
Da det efterfølgende viste sig vanskeligt at finde egnede skønsmænd, anmodede sagsøgerne bl.a. om en ændring af kvalifikationskravene, eller at en anden organisation skulle anmodes om at bringe egnede skønsmænd i forslag.
Landsretten afsagde to kendelser, der omgjorde de tidligere beslutninger om syn og skøn, jf. retsplejeloven § 222, hvorefter kendelser af procesledende karakter og beslutninger kan omgøres, når nye oplysninger foreligger, eller når retten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
Landsretten fandt for den del af skønstemaerne, der angik Finans Danmark, at der ikke var grundlag for at ændre kvalifikationskravene fra retsbogen af 14. februar 2023.
Da det havde vist sig umuligt at finde habile skønsmænd med de anførte kvalifikationer, fandt landsretten, at kendelsen og beslutningen om syn og skøn måtte omgøres under hensyn til de ændrede omstændigheder, således at sagerne fremmes uden afholdelse af syn og skøn.
For den del af skønstemaerne, der angik FSR, fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at lempe på kvalifikationskravene, og at de to foreslåede skønsmænd ikke opfyldte kravene og derfor ikke kunne udpeges.
Landsretten lagde vægt på, at sagen var berammet til hovedforhandling i 2025, og at en ny anmodning til FSR formentlig ville udskyde hovedforhandlingen til 2026. Henset til, at sagen verserer på syvende år, at parterne har krav på behandling inden for rimelig tid, og at det påhviler landsretten at sikre dette, fandt landsretten, at også denne afgørelse om syn og skøn måtte omgøres, således at sagerne fremmes uden afholdelse af syn og skøn.
Da landsretten behandler sagerne som første instans efter henvisning, jf. retsplejeloven § 226, kan landsrettens kendelser kun kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejeloven § 392, stk. 3. Sådan tilladelse kan gives, når kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Procesbevillingsnævnet meddelte kæretilladelse til Højesteret. Det principielle spørgsmål er, om en ret efter retsplejeloven § 222 kan omgøre en allerede truffet beslutning om syn og skøn og i stedet fremme sagen uden syn og skøn, når det viser sig umuligt at finde habile skønsmænd med de fastsatte kvalifikationskrav, og hensynet til sagens behandling inden for rimelig tid taler herfor.
Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/08732, 24/08907, 24/11449 og 24/11485.
