ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til at indbringe en vestre landsretsdom for Højesteret i en privat straffesag om injurier. Landsretten havde afvist ankesagen, fordi tortgodtgørelseskravet på 10.000 kr. lå under ankebeløbsgrænsen på 20.000 kr. i retsplejelovens dagældende § 368, stk. 1, 2. pkt. Det principielle spørgsmål var, om ankebeløbsgrænsen overhovedet finder anvendelse på private straffesager.
En kvinde anlagde en privat straffesag om injurier mod en tidligere lejer. Sagen blev anlagt med følgende påstande:
Der var således ikke nedlagt påstand om straf, men derimod om mortifikation efter straffeloven § 270 sammen med et accessorisk økonomisk krav.
Ved byrettens dom blev lejeren frifundet. Kvinden ankede herefter dommen til landsretten med de samme påstande som for byretten.
Landsretten afviste ankesagen. Begrundelsen byggede på samspillet mellem reglerne om privat straffeproces og den borgerlige retspleje:
Den omstændighed, at der efter retsplejelovens dagældende § 902, stk. 2, nr. 4, var fri ankeadgang til landsretten i straffesager, hvor byretten havde idømt andre offentligretlige følger, herunder mortifikation, kunne heller ikke medføre fri ankeadgang i det foreliggende tilfælde.
Da dommen derfor kun kunne ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejeloven § 368, stk. 1, og da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste landsretten anken. Landsrettens dom er trykt i U 2024.2851 V.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Dom i privat straffesag om injurier | Lejeren frifundet |
| Vestre Landsret | Afviste anken (U 2024.2851 V) | Beløbsgrænsen anset for at gælde |
| Procesbevillingsnævnet | Ansøgning om appeltilladelse til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Sagen rejser det principielle processuelle spørgsmål, om ankebeløbsgrænsen på 20.000 kr. i retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt. overhovedet finder anvendelse i private straffesager — herunder sager om mortifikation efter straffeloven § 270, hvor der ikke er nedlagt påstand om straf, men hvor der samtidig er rejst et tortgodtgørelseskrav under beløbsgrænsen.
Spørgsmålet er, om en sådan privat straffesag — som efter retsplejeloven § 989 behandles efter den borgerlige retsplejes regler — frit kan ankes til landsretten, eller om det økonomiske kravs størrelse afskærer ankeadgangen uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, så landsrettens afvisningsdom kunne indbringes for Højesteret. Sagen blev behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/11115.
Tilladelsen blev meddelt, fordi spørgsmålet om beløbsgrænsens anvendelse på private straffesager er af principiel karakter, jf. retsplejeloven § 371.
Højesteret tog efterfølgende stilling til spørgsmålet ved dom af 26. juni 2025 (BS-36160/2024-HJR) og fastslog, at beløbsgrænsen i § 368, stk. 1, ikke finder anvendelse på private straffesager om mortifikation. Domme i private straffesager kan altid ankes til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, og er der tillige nedlagt påstand om en godtgørelse, der har sammenhæng med de øvrige påstande, kan hele sagen ankes — uanset om betalingspåstanden ligger under beløbsgrænsen. Højesteret ophævede derfor landsrettens afvisningsdom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved Vestre Landsret.
