ProcesbevillingsnævnetEn bilist fik inddraget sit kørekort efter at have læsset kartofler af på kørebanen på motorvejen ved Kolding og på Storebæltsbroen. Sagen rejser spørgsmålet om, hvornår politiet kan inddrage det originale kørekort midlertidigt uden samtidig at udstede et midlertidigt kørekort, dvs. om det er »utvivlsomt«, at betingelserne for ubetinget frakendelse foreligger. Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse kan indbringes for Højesteret.
Tiltalte blev den 1. juni 2023 fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for overtrædelse af blandt andet straffeloven § 252, stk. 1 og færdselsloven § 118, stk. 10, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 15, stk. 1 ved fra en lastbil at have læsset kartofler af på kørebanen på motorvejen ved Kolding og på Storebæltsbroen.
Ved grundlovsforhøret blev tiltalte varetægtsfængslet frem til den 15. juni 2023, idet retten fandt begrundet mistanke om overtrædelse af straffeloven § 184, stk. 1, § 193, stk. 1, § 252, stk. 1, samt færdselslovens §§ 3, stk. 1, 9, stk. 1, og 15, stk. 1. Han blev løsladt fra varetægtsfængsling den 12. juli 2023.
Den 20. juli 2023 inddrog Fyns Politi tiltaltes kørekort med virkning fra den 1. juni 2023 under henvisning til kørselsforløbet. Tiltalte indbragte herefter spørgsmålet om førerretsinddragelsen for retten, jf. færdselsloven § 130, stk. 2.
Tvisten angår samspillet mellem færdselslovens regler om midlertidig inddragelse og kørekortbekendtgørelsens fremgangsmåde:
Det centrale spørgsmål er dermed, om det i den konkrete sag var »utvivlsomt«, at betingelserne for ubetinget frakendelse forelå, så det originale kørekort kunne inddrages uden samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.
Byretten gengav reglerne i færdselslovens § 130, stk. 1, og kørekortbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 4, og stk. 3.
Retten fandt — uanset den alvorlige sigtelse — at politiet burde have udstedt et midlertidigt kørekort til tiltalte ved inddragelsen af det originale kørekort, idet det ikke var utvivlsomt, at betingelserne for ubetinget frakendelse forelå.
Retten lagde herved vægt på, at det følger af praksis, at der typisk alene sker midlertidig inddragelse af førerretten i klare tilfælde som f.eks. ved spirituskørsel efter indhentelse af den retskemiske erklæring om promillen.
Byretten kunne herefter ikke godkende, at der var sket en midlertidig inddragelse af førerretten.
Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til landsretten.
Med henvisning til kørselsforløbet og tiltaltes forklaring under grundlovsforhøret tiltrådte landsretten det af politiet foretagne skøn, hvorefter betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten var til stede. Der skulle derfor ske midlertidig inddragelse af det originale kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 4, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 130, stk. 1.
Landsretten fandt, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at der var grundlag for efter bekendtgørelsens stk. 3 at bestemme, at inddragelsen kun kunne ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse om inddragelsen | Inddragelse uden midlertidigt kørekort ikke godkendt |
| Landsretten | Ændrede byrettens kendelse | Inddragelse uden midlertidigt kørekort godkendt |
| Procesbevillingsnævnet | Kæretilladelse til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse kan indbringes for Højesteret, jf. retsplejeloven § 973, hvorefter landsrettens afgørelse i en kæresag kun kan kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, når kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Det principielle spørgsmål er, under hvilke betingelser politiet kan inddrage det originale kørekort uden samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort — herunder hvornår det kan anses for »utvivlsomt«, at betingelserne for ubetinget frakendelse foreligger.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/01451.
