ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling i en straffesag, hvor en pædagog blev dømt for seksuelle overgreb mod en 15-årig pige anbragt på en sikret institution, og hvor både byret og landsret fastsatte tortgodtgørelsen til 100.000 kr. uden nærmere begrundelse. Sagen rejser det principielle spørgsmål om udmåling af tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, i lyset af det forhøjede godtgørelsesniveau fra lov nr. 140 af 28. februar 2018.
Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, 2. led ændret, så det ved fastsættelsen af tortgodtgørelsen kan tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år.
Af forarbejderne (LFF nr. 31 af 4. oktober 2017) fremgår, at tortgodtgørelsen i en sag om fuldbyrdet voldtægt som udgangspunkt bør fastsættes til ca. 100.000 kr. (2017-niveau), og at det forudsættes, at domstolene ved udmålingen tager hensyn til den almindelige lønudvikling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15.
Lovforslaget anfører desuden, at tilføjelsen indebærer, at domstolene i sager om seksuelle krænkelser af børn — udover krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt — kan lægge vægt på:
Der bør i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, som strækker sig over en årrække, og hvor forurettede har et tillids- eller afhængighedsforhold til gerningsmanden, gælde en nedre grænse på 150.000 kr. for tortgodtgørelserne.
Byretten idømte en mand 1 år og 9 måneders fængsel og frakendte ham retten til at arbejde som blandt andet pædagog i 5 år.
Dommen angik overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., § 216, stk. 1, 1. pkt., jf. § 225, § 219, nr. 3, og § 219, nr. 3, jf. § 225. Forholdet bestod i, at manden over en periode på omkring 2 måneder — som ansat pædagog eller lignende på en sikret institution — adskillige gange havde haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en 15-årig pige, som ikke havde samtykket, og som var anbragt på institutionen.
Tortgodtgørelsen til den forurettede blev fastsat til 100.000 kr. uden nærmere begrundelse.
Den dømte ankede dommen til landsretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
| Forhold | Byret | Landsret |
|---|---|---|
| Fængselsstraf | 1 år og 9 måneder | Skærpet til 2 år |
| Rettighedsfrakendelse (pædagog mv.) | 5 år | Indtil videre |
| Tortgodtgørelse | 100.000 kr. | 100.000 kr. |
Tortgodtgørelsen blev igen fastsat til 100.000 kr. uden nærmere begrundelse.
Landsrettens dom er trykt i UfR 2026.930 Ø.
Sagens principielle karakter knytter sig til, om en tortgodtgørelse på 100.000 kr. er korrekt udmålt efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, når der er tale om gentagne seksuelle overgreb — herunder samleje — begået af en pædagog over for en 15-årig anbragt på en sikret institution, dvs. en person, som den forurettede stod i et særligt tillids- eller afhængighedsforhold til.
Problemstillingen omfatter navnlig:
Højesteret tog kort forinden — den 20. februar 2026 — stilling til netop fortolkningen af den nedre grænse og lønreguleringen i den parallelle sag Højesteret forhøjer tortgodtgørelse til døtre efter grove seksuelle overgreb begået af deres far (BS-31578/2025-HJR), hvilket understreger spørgsmålets aktuelle og principielle betydning.
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, jf. retsplejeloven § 932, således at sagen kan prøves ved Højesteret.
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen om udmålingen af tortgodtgørelse i sager om seksuelle krænkelser — herunder anvendelsen af det forhøjede godtgørelsesniveau efter lov nr. 140 af 28. februar 2018 og kravet om begrundelse — er af principiel karakter.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/34585. Landsrettens afgørelse er trykt i UfR 2026.930 Ø.
