Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om editionspålæg over for tredjemand hjemmehørende i udlandet i konkursbo

Konkurs, postspærring og kurators anmodning om adgang til skyldnerens mailkonti

Skyldneren blev i november 2021 erklæret konkurs. Ved kendelse af 23. juni 2022 traf skifteretten bestemmelse om etablering af postspærring for skyldneren vedrørende både fysiske og elektroniske forsendelser.

Dagen efter – den 24. juni 2022 – anmodede kurator skifteretten om at pålægge en virksomhed, der bl.a. udbyder kommunikationstjenester, herunder webmail, at nulstille adgangskoderne og sikre kurator adgang til en række mailkonti, som ifølge kurators opfattelse blev anvendt af skyldneren.

Anmodningen blev fremsat som en anmodning om tredjemandsedition, jf. retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. konkurslovens § 240 analogt.

Virksomheden, der er hjemmehørende i Irland, protesterede mod begæringen og gjorde bl.a. gældende, at skifteretten ikke havde kompetence til at pålægge virksomheden at udlevere de anmodede oplysninger.

Skifterettens editionspålæg – værnetingsaftale og opfyldte editionsbetingelser

Ved kendelse af 18. august 2022 imødekom skifteretten kurators anmodning og pålagde virksomheden at nulstille adgangskoderne og sikre kurator adgang til mailkontiene.

Skifteretten lagde bl.a. vægt på:

• at virksomheden gennem sine servicevilkår havde indgået en værnetingsaftale med skyldneren, som konkursboet var indtrådt i, og
• at betingelserne for edition i øvrigt var opfyldt.

Virksomheden kærede kendelsen til Østre Landsret og gjorde bl.a. gældende, at hverken skifteretten eller landsretten havde myndighedskompetence over for virksomheden, og at et direkte pålæg om tredjemandsedition ville udgøre en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser.

Østre Landsrets ophævelse – manglende international kompetence over for udenlandsk virksomhed

Ved kendelse af 11. december 2024 ophævede Østre Landsret skifterettens kendelse, således at begæringen om edition ikke blev taget til følge. Landsrettens afgørelse er trykt i U 2025.933 Ø.

Landsretten bemærkede, at virksomheden er hjemmehørende i Irland og efter det oplyste ikke havde aktiviteter af relevans for sagen i Danmark, hvorfor begæringen først og fremmest rejste et spørgsmål om, hvorvidt danske domstole har international kompetence til at udstede et pålæg som det begærede.

Et bindende påbud som det, kurator havde nedlagt påstand om, ville indebære dansk myndighedsudøvelse over for virksomheden, som ikke er hjemmehørende i Danmark, hvorfor danske domstole ikke har kompetence til at tage kurators påstand om pålæg af edition til følge.

Procesbevillingsnævnets meddelelse af 3.-instansbevilling og sagens videre forløb

Procesbevillingsnævnet behandlede sagen under j.nr. 24/32549 og meddelte 3.-instansbevilling til prøvelse af Østre Landsrets kendelse ved Højesteret, jf. retsplejelovens § 371.

Bevillingen blev meddelt, fordi sagen er af principiel karakter: Den rejser det grundlæggende spørgsmål om rækkevidden af danske domstoles internationale kompetence til at udstede editionspålæg/pålæg om adgang over for en tredjemand hjemmehørende i udlandet, herunder om et sådant pålæg udgør dansk myndighedsudøvelse i strid med folkeretlige principper.

Højesteret tog efterfølgende stilling til sagen (BS-33378/2025-HJR) og nåede et andet resultat end landsretten: Skifterettens kompetence efter konkurslovens § 3, jf. § 242, stk. 1, omfatter også kompetence til at udstede pålæg over for en juridisk person uden værneting i Danmark, når parten har haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter, og idet eventuel tvangsfuldbyrdelse må ske ved rette værneting i udlandet. Højesteret fortolkede endvidere konkurslovens § 112 sådan, at digitale aktiver anses for at være i skyldnerens besiddelse, når skyldneren kan tilgå dem – uanset hvor de er lagret.

Procesbevillingsnævnets rolle var alene at tillade prøvelsen ved Højesteret; nævnet tog ikke stilling til sagens materielle udfald.